onsdag den 31. juli 2013

Pebermynte iste

Pebermynte iste

Her i den skønne sommervarme, trængte jeg til andet at drikke end vand, men uden at det blev fyldt med sukker. Jeg fandt på at prøve at lave iste, ud af denne lækre pebermyntete. Den består kun af mynte- og pebermynteblade. Jeg tænker at jeg vil prøve at eksperimentere med andre slags te og gerne løse teer som jeg foretrækker.

Pebermynte iste

1 brev pebermyntete
1 liter vand

Fyld vand i en flaske og læg tebrevene i og lad det trække i mindst 6 timer gerne natten over.

Note: Denne te giver en meget aromatisk smagende iste, meget frisk og kølende i smagen pga pebermynten.




mandag den 29. juli 2013

Ølandshvede brød

Ølandshvede brød

Ølandshvede brød

Mit brød er kraftigt inspireret af Claus Meyers Ølandshvede brød, fra hans bageebog Meyers Bageri. 

Ølandshvede brød
1 stort brød

6 dl koldt vand
25 g surdej
5 g gær
600 g fuldkorns ølandshvede, jeg skiftede 100 g ud med hvede mel, da jeg løb tør
10 g salt

Du skal starte dagen før, du skal bruge brødet. 
Hæld vand, surdej og gær i en skål og rør det sammen. Tilsæt mel og salt. Dejen skal piskes rimelig længe så det er en god ide, at bruge en røremaskine. Dejen piskes først 3 minutter på lav hastighed og derefter cirka 15 minutter på højeste hastighed. Gluten prøven laves, for at se om dejen skal æltes lidt mere. 
Hæl den færdig æltede dej i en skål, dæk skålen med et låg eller film og stil køleskabet i 16-22 timer.

Tag dejen ud af køleskabet og lad den stå en times tid.
Sæt bagestenen i ovnen og varm den op til 250 grader. Lad ovnen varme 10-15 minutter efter at ovnen har nået 250 grader. Drys lidt mel på bagestenen og hæl dejen ud på.  Bag brødet i 20-25 minutter. Til det lyder hult, når du banker det i bunden, køles af på en rist.

Note: Har en god og saftig krumme og ølandshvedens lækre smag.
Passede rigtig godt til jomfruhummerne.
Mit brød fik ikke store flotte huller som Meyers. Måske fordi jeg ikke piskede det helt så længe som ham, men det bestod nogenlunde gluten-testen. Da det foregik lidt sent om aftenen. Måske fordi jeg næsten kun bruger fuldkorns mel. Eller fordi jeg brugte 100 g hvedemel. Jeg har dog før bagt det med 100% ølandshvede, uden de store huller.
Jeg sprang hævning på bagespaden over, da jeg var bange for at det ville flyde ud og være umuligt at flytte.

Jomfruhummer med aioli

Jomfruhummer med aioli og brød

Jomfruhummere

Der er næsten ikke noget bedre end, at nyde en dejlig sommer aften på altanen og sidde og hygge med jomfruhummer og en god flaske vin. Og lige afslutte middagen med en jordbær-ispind.

Jomfruhummer med krydderurtesmør

2 kg jomfruhummer, 30 stk, er rigeligt til 2 personer
1 pk smør
Persille
Citron
Citron timian
Rosmarin
Hvidløg

Tag smørret ud af køleskabet, så det kan blive blødt. Hak persille, timian, rosmarin og hvidløg fint, riv skallen af citronen fint og pres saften. Bland det hele i den bløde smør. Sættes på køl og for at trække.
Hvis der er en rest tilbage, kan det fryses.

Jomfruhummerne flækkes, fra hvor hovedet slutter og ned langs halen og den sorte tarm fjernes. Se billederne under. De lægges på en bageplade og de to halestykker krænges lidt ud til siden, så de vender op ad. Så puttes der krydderurtesmør på, det nemmeste er at bruges en sprøjtepose, men ellers fungerer en ske fint. De grilles i ovnen ved 200 grader, varmluft, i 7-8 min, til de er faste i kødet.

Jomfruhummerne serveres straks med aioli, godt brød og en god flaske hvidvin.
Brød opskriften kommer i næste indlæg.

Note: Skøn måde at nyde jomfruhummer, hvor de spiller hovedrollen. Gem skallerne til fond.






Aioli

3 æggeblommer
¼ tsk dijonsennep
1 citron, saften
½-¾ olie, neutralt smagende
1-2 fed hvidløg
Maldon salt

Slå æggene ud og hæl blommerne i en skål, tilsæt sennep, en smule citronsaft og lidt salt. Pisk det godt sammen, begynd så at tilsætte olien, lidt af gangen og pisk godt i mens. I starten skal der kun tilsættes få dråber olie af gangen, senere kan olien tilsættes i en tyndstråle. Når mayonnaisen har fået den rette konsistens smages den til med hvidløg, citronsaft og salt. Hvis aiolien skal have en  mere lind konsistens kan man piske lidt vand ind i.

Hvis man skulle være uheldig og mayonnaisen skiller, kan den reddes ved at slå en ny æggeblomme ud i en anden skål, også tilsætte den skilte masse langsomt under piskning.

Note: Det er så nemt og hurtig at piske sin egen mayonnaise/aioli og smager så meget bedre. Når man altså har energien til at få det gjort.

søndag den 28. juli 2013

Friske ruller med peanutbutter sauce

Friske ruller med peanutbutter sauce

Grønsagerne 

Kødet

Friske ruller smager rigtig godt og er hyggelige at sidde og folde og spise ved bordet.
Marinaden til kødet er inspireret af en opskrift i Slank på den fede måde, skrevet af Lone Kær. Det er faktiske denne opskrift der har været med at lære mig at kunne lide ingefær. I starten kunne jeg kun lide ingefær når det indgik i en fælles smag.
I dag elsker jeg ingefær, både i madretter og i sødesager. 

Friske ruller

Rispapir 
Salte peanuts 

Nakkekoteletter
4 cm ingefær
1 fed hvidløg
½ spsk brunfarin
1 lime, saften
1 chili eller 1 spsk sambal oelek

Gulerod
Agurk
Rød peberfrugt
Avokado
Basilikum
Mynte
Det er også godt med, koriander, forårsløg, sprød salat

Dip
peanutbutter sauce
sød chilisauce

Skær kødet i strimler, ingefæren og hvidløget rives fint, chilien hakkes, det hele hældes i en pose, sammen med brun farin og limesaften. Marinaden massere godt ind i kødet. Lad det trække mindst en time i køleskabet.
Grønsagerne skylles og skæres i tyndestrimler, så er de klar til rullerne.
Kødet steges på en varm pande i et par minutter. 

Et stykke rispapir dyppes kort i en fad med koldt vand. Lægges på tallerkenen, lidt af alle grønsagerne lægges i en stribe på midten, ovnen på lægges urter, peanuts og kød. De to ender foldes ind, der efter lægges den ene side hen over fyldet og rullen rulles stramt. Se billederne under.





Note: Marinaden giver kødet den rigtige balance, af surt, sødt, stært, bittert.

Peanutbutter sauce

½ d. kokosmælk
6 skefulde penautbutter
4 dråber fiskesovs
4 dråber hoisin sauce
1 fedhvidløg
½ tsk sambal oelek
½ tsk brunfarin
½ lime, saften

Det hele puttes i en skål, giv det en tur med bamixeren eller en ske. Smag til for at justere smagen.

Note: lækker luftig og smagsfuld dip.

Rugboller

Rugboller

Rugboller

Jeg bagte disse lækre boller til at have med på køreturen til Robbie Williams koncerten. De blev smurt med ravigotte sauce, skinke, ost, salat og serveret med små tomater og agurk til.

Rugboller
11 boller

10 g gær
5 dl vand
1 spsk salt
3 spsk maltmel
2 spsk maltsirup
300 g hvedemel
250 g rugmel

Rør gæren ud i vandet og tilsæt maltsirup, maltmel og salt. Bland hvedemelet i og rør godt rundt med en grydeske eller et piskeris. Tilsæt rugmelet lidt af gangen til dejen har en tyk grød konsistens. Sæt dejen i køleskabet 12-16 timer. Tag dejen ud og lad den stå en times tid på køkkenbordet. Sæt dejen på bageplade med en spiseske, der evt. dyppes i et glas vand undervejs. Lad bollerne hæve mens ovnen varmer op. Bages ved 180 grader i cirka 20 minutter.

Note: Lækre boller til en frokostsandwich, de har en lækker lidt mørk smag og er dejligt saftige.


lørdag den 27. juli 2013

Jordbærgrød

Jordbærgrød

Jeg glemte helt at fortælle om min jordbærgrød. Jeg tog jordbærrene fra min saftproduktion og blandende dem med friske jordbær og lidt rørsukker. Jeg lod det småsimre til det havde den rette konsistens.
Grøden blev nydt en dejlig lun sommeraften med fløde og mælk.
Det var en skøn og meget velsmagende måde at få brugt rester, der ellers var blevet smidt ud.

Breadsticks

Breadsticks

Breadsticks

En aften fik jeg lyst til at bage, det skulle være noget lidt nemt. Jeg gik i gang med kigge i kogebøger, og i Skøn mad hver dag af Trine Hahnemann, fandt jeg en opskrift på bredsticks. Her er min version.

Breadsticks

180 g smør
300 g hvedemel                
1 æg
Lidt koldt vand
Blå birkes
Sesam

Det kolde smør smuldres ind i melet og saltet, når det ligner grove brødkrummer, tilsættes det kolde vand til at samle dejen. Ælt dejen godt igennem og sæt den på køl, i mindst en time.
Rul dejen ud på et let melet bord, fold den sammen og rul den ud igen, forsæt nogle gange. Dette gøres for at der dannes lag i dejens struktur.
Rulles ud til et stort rektangel, hvor bredden er omkring 20 centimeter.  Dejen pensles med pisket æg og drys med enten birkes eller sesam. Klap let på dejen for at få birkes og sesam til at hænge fast. Skær dejen i 1 cm brede strimler. Tag dej strimlen og vrid den så den bliver snoet, lægges på en bagepapir beklædt bageplade. Pensl med æg på fladerne uden birkes og sesam.
Sticks’ene bages ved 200 grader i 10-12 minutter, til de er gyldne, hold godt øje.

Note: Har en smørret smag, og er næsten butterdejsagtige i konsistens og smag. De er meget porøse og går nemt i stykker. Jeg synes at de smager godt, men det føles hurtig fedtet at spise dem.

søndag den 21. juli 2013

Jordbær ispind

Ismasse

Isen klar til fryseren


Verdens bedste jordbæris er en opskrift mine forældre lavede, da jeg var barn. Den rummer minder om sommer og sol, familie og fællesspisning i min søsters vuggestue, hvor den vakte stor begejstring.

Verdens bedste jordbæris
1 liters form

400g Jordbær friske eller frosne (jeg brugte polka)
250 g rørsukker
4½ dl fløde

Jordbærrene blendes og røres med sukret. Fløden piskes til let skum og vendes i jordbærrene, hældes i en form og fryses.

Note: Isen smager af sommer. Jeg lavede halvanden portion, så passede det med 5 ispinde og en 1liters form. 

Jordbærsyltetøj

Jordbærsyltetøj

Jeg har kogt min jordbærsyltetøj, også har jeg prøvet at lave en mere krydret og intens version.

Jordbærsyltetøj
6 glas

2,5 kg Jordbær (Sonata)
1,9 kg rørsukker
2 vaniljestænger
2 citroner, saften
Vodka, til glassene

Skyl og nip toppen af jordbærrene. Put jordbær og sukker i en gryde og lade det stå og trække i en times tid.  Tag kornene ud af vaniljestængerne, og bland kornene med lidt sukker. Tilsæt stængerne til jordbærrene og kog langsomt op, og lad det småssimre til bærrene er møre. Tag bærrene op og lad saften kog ind til den begynder at tykne en smule. Imens skoldes og skylles glassene med en smule vodka. Put bærrene tilbage i gryden, tilsæt vaniljekornene og saften af citronerne. Lad det koge et par minutter. Fyldes på glas og de lukkes straks.

Note: En syltetøj med hele bær og rimelig tyndt flydende saft. Smager meget rent af jordbær. Den smager fantastisk til pandekager, nybagte boller eller i skyr.

Kr ydret jordbærsyltetøj
2 glas

800 g jordbær (Florence/ korona,)
3 spsk mørk rom
500 g brunfarin
100 g rørsukker
2 vaniljestænger
1 citron, saften

Skyl og nip toppen af jordbærrene, skær jordbærrene i kvarte. Put jordbær og sukker i en gryde og lade det stå og trække i en times tid.  Tag kornene ud af vaniljestængerne, og bland kornene med lidt sukker. Tilsæt stængerne og rommen til jordbærrene og kog langsomt op, og lad det småssimre til bærrene er møre. Tag bærrene op og lad saften kog ind til den begynder at tykne en smule. Imens skoldes og skylles glassene med en smule vodka. Put bærrene tilbage i gryden, tilsæt vaniljekornene og saften af citronerne. Lad det koge et par minutter. Fyldes på glas og de lukkes straks.


Note: En krydret syltetøj, der smager meget intenst.

Jordbær høst

Korona jorbær

Min jordbærhøst

Jeg har været ude og plukke jordbær, 6,2 kg blev det til. Holgers jordbær, som er en jordbærgård, skrev til i deres nyhedsbrev at det var ved at være slut med pluk selv. Der var nu masser at bær at plukke, små lækre smagsfulde bær. Der er noget dejlig afslappende ved at gå i en jordbærmark og plukke jordbær, og nyde det skønne solskinsvejr.


Det er interessant når der er mulighed for at vælge forskellige sorter. De smager meget forskelligt og er gode til forskellige ting. Jeg plukkede Sonata og Polka, dem er jeg ret vild med, det er små faste bær, med en dejlig sød smag, de er meget velegnet til syltning eller frysning, men smager også skønt bare at spise.
Jeg plukkede en smule korona, men der var ikke mange tilbage, det er et meget sødt og mere sart bær.
Jeg plukkede også florence et rigtig flot bær, med en frisk og syrlig smag, et ret interessant og lidt anderledes jordbær.

Jordbær med fløde og hyldeblomst sirup

Note: Der er bare noget fantastisk ved jordbær med fløde. Det er helt simpelt, men komplementere hinanden fabelagtigt, det søde-syrlige bær og den fede fløde. Det gav et skønt tvist med hyldeblomst siruppen

lørdag den 20. juli 2013

Ispinde med hyldeblomst

Hyldeblomst ispind

Jeg var i netto en aften, jeg skulle bare købe lidt frugt og mælk. Lige foran mig lå en pakke isforme, dem måtte jeg have med hjem, så jeg kunne prøve at lave ispinde.
Hjemme igen kiggede jeg i køleskabet, for at finde ud af, hvad jeg skulle fylde i formene.
Jeg lavede en version med hjemmelavet hyldeblomstsaft og en med Thise banan/pære yoghurt.

Hyldeblomst is
4 ispinde af cirka 1 dl

4-4½ dl hyldeblomstsaft
1-1½ dl vand

Blandes, smages til, fyldes i formene og fryses.
Lad en halv centimeter være fri i formen, da massen udvider sig.

Pære/banan yoghurt is
Jeg fyldte banan pære yoghurt is i formene og frøs dem.

Note: Lækre nemme is. Yoghurtisen er frisk og cremet i smagen. Hyldeblomsten er frisk og læskende.


fredag den 19. juli 2013

Romesco sauce

Romesco sauce

Peberfrugt, valnødder og hvidløg

Jeg fik lyst til at lave noget med bagte peberfrugter. Jeg kom i tanke om romesco sauce, så jeg søgte rundt omkring på nettet for få en ide om ingredienserne, her er min version. 

Romesco sauce
2 røde peberfrugter
½ hvidløg, enkelt feds hvidløg
57 g brød
40 g valnødder
Olivenolie
½ citron
Røget paprika

Skær peberfrugterne i halve og bag dem med skallen op ad i ovnen til de er sorten uden på, ved 225 grader.
Blend brød, valnødder og hvidløg, tilsæt peberfrugt, røget paprika og blend til en mellem fin masse. Tilsæt lidt olivenolie, hvis der er behov. Opbevares i køleskabet.


Romesco sauce og grønsager

Spagetti med romesco sauce

Kartofler med romesco sauce
Jeg har spist min med ovenstående ting.
Note: En lækker dip, med en ret markant smag. 

tirsdag den 16. juli 2013

Hyldeblomstrester - marmelade og muffins


Hyldeblomst muffin
Sød og sur hyldeblomst marmelade 

Første gang jeg lavede hyldeblomstsaft, tænkte jeg over, at det var dumt, at smide hyldeblomstresterne ud. Jeg googlede mig frem til, at det kunnes bruges til marmelade.
Jeg fik lavet en rigtig lækker og speciel marmelade. I år fandt jeg på at lave hyldeblomst muffins. Jeg har valgt at bruge resterne fra eddike produktionen til at lave, det jeg kalder en sur marmelade.

Hyldeblomst muffins
18 stk

1 dl mælk
1,5 cremefraiche, jeg brugte 9%
200 g rørsukker
2 æg
200g mel
90g hyldeblomstresterne, mine var fra min sirupsproduktion
1 spsk bagepulver
1 citron, fintrevet skal og saft,

flormelis
citronsaft

Tænd ovnen på 190 grader. Pisk smør og sukker hvidt og luftigt, tilsæt æggene, et af gangen.
Blend hyldeblomstresterne, cremefraiche og mælk, til det er findelt. Bland det i dejen sammen med citronsaft og skal. Tilsæt mel og bland bagepulveret rundt i melet, inden du vender det hele rundt.
Dejen puttes i muffinsforme og bages i cirka 15 min.
Flormelis og citronsaft blandes til en glasur, smør glasuren på de afkølede muffins.

Note: De har en tydelig smag af hyldeblomst, en lidt speciel smag. Glasuren tilføre friskhed,
så den fade hyldeblomst smag forsvinder.

Sød hyldeblomst marmelade
Inspirationen er fundet her Skoven i skolen

500 g hyldeblomst rester fra saftproduktion
500g rørsukker (samme mængde som hyldeblomster)
1citron, bruges til at smage til

Blend hyldeblomst resterne, blomster, citronkød og –skal til en grov masse.
Vej massen og tilsæt samme mængde sukker. Kog marmeladen til du synes det har en fin konsistens og de små stilke er kogt lidt ud. Smag marmeladen til, jeg kan godt lide at den har lidt syrlighed.
Hældes på skoldede glas og opbevares på køl.

Note: Marmeladen har en speciel smag og konsistens. Den er lækker på pandekager eller til ost.

Sur hyldeblomstmarmelade
200 g hyldeblomstrester, fra eddike produktionen
200 g hyldeblomstrester, fra saft produktionen
2 citroner, grov hakket kød og fintrevet skal
2 spsk. hyldeblomsteddike
2-3 spsk. rørsukker

Blend alle hyldeblomstresterne til en grov masse. Kog massen, citron kød og skal, eddike og sukker sammen til passende konsistens. Smag til med citron og sukker.
Hældes på skoldede glas og opbevares på køl.

Note: Min sure marmelade er rimelig syrlig, så den passer til kød og andre salte retter.


Hyldeblomst sukker og eddike

Hyldeblomster, sukker og citron i blenderen

Hyldeblomstsukker

Jeg fik lyst til at prøve, at lave hyldeblomstsukker. Jeg fandt en opskrift hos Tante grøn, som jeg lod danne udgangspunkt for mit sukker. Jeg lavede to slags, jeg ville gerne have den rene smag af hyldeblomsten, for at se hvordan det smagte. Jeg valgte at tilsætte lidt citronskal for at balancere hyldeblomstens fade smag.

Hyldeblomstsukker 
3 glas

100 g hyldeblomster
400 g lys rørsukker
1 citron, kun skallen
30 små blade mynte

Klip stilken af hyldeblomsterne, så der er så lidt stilk som muligt. Blend hyldeblomster, citronskal og halvdelen af sukkeret. Her efter delte jeg portionen i to, den ene halvdel blendede jeg med mynten.
Kom de to halvdele ud på hver sin bageplade, beklædt med bagepapir og ælt det sammen med resten af sukkeret. Tørres i ovnen ved 50 grader (varmluft), til det er tørt. Puttes i en lufttæt bøtte.

Note: Uhm smager lækkert. Sukret med mynten har en skøn smag.

Hyldeblomsteddike
Inspiration efter Meyers hyldeblomsteddike.

Lys eddike
Hyldeblomster

Giv eddiken et opkog, fyld imens flasken godt op med hyldeblomster, hæld den varme eddike over. Lad det trække i 4-5 dage, si det og opbevar mørkt og gerne køligt. Man kan vælge at hælde eddiken kold over hyldeblomsterne, det giver en kraftigere eddikesmag.
Gem gerne hyldeblomst resterne til at lave surmarmelade.
Kan holde sig længe, jeg har lige taget hul på en to år gammel flaske.


Note: Bedre end Meyers hyldeblomst eddike, den har en mere ren og naturlig smag af hyldeblomst. Meget sødmefuld. Eddiken er god til salater, hvor der er brug for lidt sødme. 

mandag den 15. juli 2013

Hyldeblomst saft og sirup

Hyldeblomstsaften klar til at trække

Hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsirup


Jeg har været lidt spændt på, hvor mange hyldetræer, jeg kunne finde i mit nye nærområde. Jeg har fundet et sted med rigtig mange, som ligger væk fra trafikforurening. Der har været mange blomster at plukke,så der kommer flere opskrifter i de næste indlæg.

Den hyldeblomstsaft opskrift jeg har brugt i flere år er forsvundet, så jeg har stykket en ny en sammen, ved at kigge hos Klidmoster, Signesmad og i Meyers kogebog Almanak.

Hyldeblomst Saft 
Portionen giver 5-6 liter

Hyldeblomster, en stor bæreposefuld
4 L vand
2,2 kg rørsukker
6 citroner
2 tsk citronsyre, evt.

Rens forsigtigt hyldeblomsterne for insekter og kryb. Undgå at skylle hyldeblomsterne, da meget af den gode smag sidder i pollen, som så forsvinder. Hvis du bagefter vil bruge blomsterne til marmelade, skal du være ekstra grundig ellers bliver saften sigtet. Klip de grove stilke af blomsterne, da de er bitre.

Klidmosters fantastiske råd til at undgå det bitre i citronen, skræl citronerne med en tyndskræller, gem skallen. Skær enderne af citronen og skær det hvide af citronen. Skær til sidst citronen i skiver. 
Kog vand og sukker op i en gryde, når den koger hældes den over hyldeblomsterne, citronskiverne og skallen. Det hele sættes på køl og skal trække i 3-5 dage.
Min stod på køl 5 dage. Saften sigtes gennem en fin si og hældes på plastflasker og fryses. En lille portion kan hældes på en skoldet flaske til brug med det samme. Saften har en holdbarhed på omkring 4 dage, efter åbning.

Note: En rigtig lækker saft, der smager meget rent af hyldeblomst. Den er til den søde side, men det kan justeres ved at komme citronskiver i når saften serveres.

Hyldeblomst Sirup
Jeg har fundet inspiration til min sirup hos Cute carbs.
Her er min version, giver cirka 2-3 dl sirup  

24 hyldeblomster
3 dl vand
3 dl rørsukker
1-2 citron, skal og kød, en citron gemmes til at smage til

Følg samme fremgangsmåde, som ved hyldeblomstsaften.
Den sigtede lage smages til med citronsaft og koges ind til sirupskonsistens. Det tager længere tid end man lige tror, hold øje med at den ikke får for meget. Hældes på en skoldet flaske og opbevares på køl.

Note: Siruppen smager virkelig godt, har en tydelig hyldeblomstsmag. der er velafbalanceret, så den ikke er hvinende sød. Tænker den må være god sammen med jordbær og hvor jeg ellers bruger honning.