Viser opslag med etiketten krydret. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten krydret. Vis alle opslag

mandag den 4. november 2013

Græskar muffins


 Græskarmuffin med skyr creme

hokaido græskar

Græskarmuffins

Vi fik et hokaido græskar med hjem fra min kærestes forældres have, nu har vi snart ikke fået mere med hjem. Det er lækkert sådan at få grønsager med hjem. Det er godt nok meget lyst i farven og stort, men skulle være hokaido. Jeg havde lyst til at bage noget med græskar og fandt en opskrift hos CookieCrumble. Jeg har næsten fulgt opskriften, men skriver min version. CookieCrumble havde ikke bagepulver i sin, jeg valgte at tilsætte et tsk fuld.
Du behøver ikke skrælle et hokaido græskar. Da mit græskar var ret stort brugte jeg ikke et helt.

Græskar muffins
ca 38 små muffins

1 hokaido græskar, mellemstørrelse
250 g smør
140 g brunfarin
60 g sukker
260 g marcipan
3 æg
350 g hvedemel
1 tsk bagepulver
2 tsk stødt kanel
1 tsk stødt kardemomme
1 tsk stødt ingefær
1 tsk stødt nelliker 

Skyr creme
Skyr 
Vaniljesukker
citron saft

Vask og skær græskaret over på midten og grav indmaden ud. Skær det i grove tern. Bag ternene i ovnen ved 180 grader i omkring 40 minutter. Græskarternene skal være møre og bløde, men undgå at de tager farve. Græskaret blendes til mos med en stavblender.

Tænd ovnen på 180 grader.
Pisk smør og sukker luftigt, tilsæt derefter marcipan, græskarmos og æggene et af gangen.
Pisk massen igennem og tilsæt mel, bagepulver, kanel, kardemomme, ingefær og nelliker. Sørg for at få blandet dejen godt sammen. Fyld nu dejen i muffinsforme. Bag dem i 15-20 minutter, til dejen ikke hænger ved når du stikker i dem. 

Rør skyr, vaniljesukker og citronsaft sammen, til det smager godt.

Note: Muffinsene er meget fugtige og det er lidt svært at vurdere hvornår de er færdige.
De sætter sig en smule til dagen efter, og de er bedst på anden dagen.
Skyr creme er lækker til at give et frisk pust, til den lidt tung, søde og krydrede muffin.

søndag den 21. juli 2013

Jordbærsyltetøj

Jordbærsyltetøj

Jeg har kogt min jordbærsyltetøj, også har jeg prøvet at lave en mere krydret og intens version.

Jordbærsyltetøj
6 glas

2,5 kg Jordbær (Sonata)
1,9 kg rørsukker
2 vaniljestænger
2 citroner, saften
Vodka, til glassene

Skyl og nip toppen af jordbærrene. Put jordbær og sukker i en gryde og lade det stå og trække i en times tid.  Tag kornene ud af vaniljestængerne, og bland kornene med lidt sukker. Tilsæt stængerne til jordbærrene og kog langsomt op, og lad det småssimre til bærrene er møre. Tag bærrene op og lad saften kog ind til den begynder at tykne en smule. Imens skoldes og skylles glassene med en smule vodka. Put bærrene tilbage i gryden, tilsæt vaniljekornene og saften af citronerne. Lad det koge et par minutter. Fyldes på glas og de lukkes straks.

Note: En syltetøj med hele bær og rimelig tyndt flydende saft. Smager meget rent af jordbær. Den smager fantastisk til pandekager, nybagte boller eller i skyr.

Kr ydret jordbærsyltetøj
2 glas

800 g jordbær (Florence/ korona,)
3 spsk mørk rom
500 g brunfarin
100 g rørsukker
2 vaniljestænger
1 citron, saften

Skyl og nip toppen af jordbærrene, skær jordbærrene i kvarte. Put jordbær og sukker i en gryde og lade det stå og trække i en times tid.  Tag kornene ud af vaniljestængerne, og bland kornene med lidt sukker. Tilsæt stængerne og rommen til jordbærrene og kog langsomt op, og lad det småssimre til bærrene er møre. Tag bærrene op og lad saften kog ind til den begynder at tykne en smule. Imens skoldes og skylles glassene med en smule vodka. Put bærrene tilbage i gryden, tilsæt vaniljekornene og saften af citronerne. Lad det koge et par minutter. Fyldes på glas og de lukkes straks.


Note: En krydret syltetøj, der smager meget intenst.