lørdag den 31. august 2013

Hakkebøf med spidskål, æble og perrods fraiche


Hakkebøf med spidskål, æble og perrods fraiche


Spidskål klar til dampning

Hakkebøf med spidskål, æble og peberrods fraiche
1 x aftensmad og 2 x frokost

400 g hakket oksekød, gerne øko
1 spidskål
5 spsk Thise fraiche 9 % eller andet surmælksprodukt
Peberrod
½-1 Æble
citron
Rapsolie

Vask og skær spidskålet i kvarte, læg det i en gryde, de skal alle ligge på bunden, drys salt, en smule olie og ½ dl vand.
Vask og skær æblet i både og fjern kernehuset. Skær hver båd i tynde skiver og marinere dem i en smule citronsaft.
Form 4 bøffer og tænd for gryden med spidskål og stegenpanden.
Put Thise fraichen i en skål, skræl og skrab peberroden og bland i fraichen sammen med lidt citronsaft og salt.
Put bøfferne på den varme panden og krydder dem med salt og peber. Vend dem efter nogle minutter, når de har fået stegeskorpe.
Skru ned for spidskålen når det koger og lad dem dampe stille og roligt,

Note: Spidskål, æble og peberrods fraiche var en rigtig god kombination, delvis fundet på af min kæreste inden han tog på arbejde. Jeg udviklede dog på ideen, ved at putte peberroden i fraichen.



fredag den 30. august 2013

Æblekage


Et stykke æblekage

Bunden af æblekagen

Æblekagen

Jeg fandt denne vildt  lækre æble kage på Lone Landmands blog. Den smager virkelig godt, de bløde æbler i bunden og de karamelliserede på toppen, selve kage er dejlig svampet. Jeg valgte at tilsætte kardemomme til dejen, da jeg er ret vild med kardemomme.  Mine kollegaer synes også at det er en god kage.
Lone har helt ret, når hun kalder opskriften sjæleplejende æblekage. 
Jeg har valgt at skrive min version af opskriften.

Æblekage

250 g smør
250 g rørsukker
4 æg
250 g mel
1 tsk bagepulver
4 tsk vaniljesukker
1 ¼ tsk kardemomme, friskkværnet
8-9 små æbler
3 store tsk kanel
5 store spsk rørsukker

Tænd ovnen på 180 grader. Find en form frem, jeg brugte to ”rugbrøds” forme og beklædte dem med bagepapir.
Bland mel, bagepulver, kardemomme og vaniljesukker.
Bland kanel og sukker.
Skræl æblerne, skær dem i både og fjern kernehuset. Skær bådede i lidt tykke skiver på den smalle led.
Pisk smør og sukker hvidt og luftigt. Tilsæt æggene et af gangen og pisk grundigt.
Fordel halvdelen af æblerne i de to forme, drys halvdelen af kanelsukret ud over. Hæld dejen over æblestykkerne og fordel den anden halvdel æbler og kanelsukker over.
Bag kagerne i ovnen i cirka 1 time.

Note: Fantastisk æblekage. Jeg kan meget anbefale at prøve den. 

onsdag den 28. august 2013

Bondens Marked på Brandbygegaard

Bondens marked

De lækre produkter 

Søndag den 25. august var min kæreste og jeg til Bondens Marked på Brandbygegaard.
Da vi kom omkring 10.20 var der ikke kommet så mange endnu, stadholderne havde god til til at forklare og snakke om deres produkter.
Vi startede med at smage spændende cidere fra England, og lækre pølser og en eminent anderilette hos Kærsgaard. Vi købte tre forskellige cidere med hjem.
Vi smagte gedegaouda i flere varianter, hos Ged og Grønt. De havde en med bukkehornsfrø, den havde en interessant og nøddeagtigsmag, de havde en gaouda der havde konsistens som parmesan, den skulle være god til madlavning. Vi købte en mellemlagret med en dejlig smag.

Vi var forbi boden med havtorn og smage de interessante små bær. Vi fik en god snak og smagte forskellige brændevine og pommeau. Vi smagte brændevin med hyldebær og blomsterlyng, meget spændende smage. Pommeau’en med Ingrid Marie æbler, smagte helt fantastisk, den består udenlukkende af æbler, der kom en flaske med hjem.

Æbletræer

Har i noget mad?

Vi gik en tur, i det skønne solskinsvejr, i køkkenhaven, vinmarken og blandt frugttræerne. Bare det var mig der havde en have med frugttræer. Vi nød en kop kaffe fra Aekvatorkaffe, bagefter smagte og købte vi lækker og frisk honning.

Boden med Samsø mel havde en lokkende effekt, jeg har læst meget godt om det lækre mel. Blandt andet hos Tante Sød. Jeg endte med at købe både Samsø øland og Samsø hvedemel, jeg glæder mig til at prøve kræfter med det.

Branbygegaards bod

Frokost

Brandbygegaards egen bod havde mange lækre produkter, vin og brændevin, marmelader og syltesager, grønsager og blommer. Hjemmebagte kager, bison chili og panni med gris og får.
Vi delte en panni med gris og en med får og drak en hindbær saft.



Vi købte makronsnitter med hjem, som blev nydt i eftermiddagssolen på vores altan. Det var luksus makronsnitter med både chokolade og marmelade.

Der var også lækre produkter fra Troldegaarden, Johannesminde, urtegartneriet, Cold hand vinery, bjørnkærlauget og bison kød fra Nørre kærgård.

Hvis du ikke kender Lones blog http://lonelandmand.wordpress.com/, kan anbefale dig at kigge forbi, en rigtig skøn blog.

lørdag den 24. august 2013

Lasagne og coleslaw

Lasagne og coleslaw

Kød sovsen

Bechamel sovsen

Lasagnen

En dag stod det på lasagne og coleslaw. Inspirationen til coleslaw'en kommer fra Memphis Roadhouse, den ene gang vi var der havde de en smule chili i coleslaw'en, det gav et rigtig lækkert tvist, så det ville jeg eksperimentere med. Det er nemt at lave en god portion lasagne, når jeg er i gang. Der blev to fade, det ene røg i fryseren sammen med en portion kødsovs. I det første fad, var der til 1 gang aftensmad og 4 portioner frokost.   

Lasagne
2 mellem størrelse fade og en rest kødsovs til fryseren.

Fuldkorns pastaplader
400 g hakket oksekød
1 Courgette
3-4 gulerødder
2 dåser hakket tomat
2 små løg
1 dusk Citron timian
1 stilk Rosmarin
Citron
Evt ost

Bechamel sovs
Opskriften er fundet hos kvalimad, jeg plejer at lave den på slump.
½ l Mælk
50 g Smør
3 spsk Mel
Muskatnød, efter smag

Hak løget og svits dem i en gryde. Vask og riv courgetten og gulerødderne og put dem ned til løget. Når det er svitset god tilsættes hakket tomat og krydderurterne. Lad det simre så længe som du har, smag til med salt og citron. Tænd ovnen på 220 grader. 

Imens laves bechamel saucen, smørret smeltes i en gryde, tilsæt melet og rør det godt sammen, lad det simre 1 minuts tid, inden mælken tilsættes langsomt, under grundig omrøring.
Lad sovsen koge nogle minutter, til den tykner og mel smagen forsvinder. Måske skal du tilsætte lidt mere mælk hvis sovsen bliver for tyk. Smag til med muskatnød og salt.

Find en passende fad frem, jeg putter en smule kødsovs i bunden så pladerne ikke hænger fast. Læg et lag plader og put kødsovs og bechamel sovs oven på, læg et nyt lag plader og forsæt til fadet er fyldt. På de øverste plader puttes resten af bechamel sovsen. Lasagnen puttes i ovnen i 20-30 minutter, til pladerne er bløde, når der mangler ti minutter kan du drysse lidt ost på toppen.  

Note: Lækker grund lasagne der kan ændres i det uendelig efter køleskabets indhold. I kødsovsen var der større mængde grønsager end kød (400g kød og 500g grønsager), og der kunne godt have været flere. Så det er nemt at strække sit kød, hvis man har behov for det og stadig have en rigtig velsmagende ”kød”- sovs.

Coleslaw

Coleslaw
¼ Hvidkål
2 gulerod
1 tsk æbleeddike
3-4 spsk Thise fraiche 9 % eller andet surmælksprodukt
1 tsk honning
Salt
En smule Chili, tørret

Skræl og riv gulerødderne, skær hvidkålen i fine strimler, enten med en kniv eller mandolin. Bland surmælksproduktet, æbleeddike, honning, chili og salt og smag til. Vend hvidkål og gulerod i dressingen og bland og kram til det lidt med en hånd.

Note: frisk tilbehør, smager bare godt sådan noget coleslaw.

onsdag den 21. august 2013

Bananpandekage med jordbærsyltetøj

Bananpandekager på stegepanden

Bananpandekager

En morgen inden vi begge skulle møde sent på arbejde, fik jeg lyst til noget lækker til morgenmad. Vi havde to bananer liggende og jeg kom i tanke om disse bananpandekager, jeg har prøvet dem en enkel gang før. Jeg kiggede blogland igennem for opskrifter, jeg lavede lidt min egen opskrift med inspiration fra Miss Muffin, anneauchocolat og Iform.

Bananpandekager
2 personer

2 bananer
2 æg
1½ dl havregryn
1 spsk hørfrø
1 spsk birkes

Banan og havregryn og hørfrø puttes i en skål og får en tur med bamixeren eller en gaffel. Æggene tilsættes og det piskes til en sammenhængende masse, tilsæt birkes. Steges på panden til de er gyldne på begge sider.

Note: De smagte lækkert med jordbærsyltetøj på. Jeg vil prøve at udvikle lidt på opskiften, så de bliver lidt mere luftige i konsistensen .




søndag den 11. august 2013

Perlerug dunser

Perlerug dunser

Perlerug dunser

Jeg har fundet kraftig inspiration til disse dunser i Vegetarisk vellyst – find dit grønne punkt. Fantastisk kogebog med virkelig lækre opskrifter og den er god til at finde inspiration i. Vi har en lille dilemma her hjemme, hvad vi skal kalde andre "frikadeller" end kød frikadeller. Indtil videre kalder vi dem dunser.

Perlerug dunser
14 stk 

1 dl rå perlerug, eller 3 dl kogte
150 g grønsager, gerne rodfrugt, denne gang courgette og gulerod
100 g løg
1 fed hvidløg
1 dl groft mel
2 tsk karry eller andet krydderi
1 tsk salt
2 æg
Olien til stegning

Skyl perlerugen og kog den i dobbelt mængde vand (2 dl) i cirka 20 minutter. Lad perlerugen køle af. Vask, skræl og riv grønsager og løg, på den grove siden af rivejernet.
I en skål kommes mel, krydderi, salt og fint revet hvidløg, det vendes rundt og blandes med de revne grønsager. Vend de kogte rugperler i og dernæst æggene.

Varm panden op og tilsæt olie. Læg farsen på panden med en spiseske og tryk dem flade. Steg dunserne ved middelvarme og vend dem når de er gyldne og sprøde. De kan evt. steges ved højere varme og derefter steges færdig i ovnen.

Note: Jeg lavede dem, denne gang med courgette og de blev en smule mere svampede og fugtige end hvis jeg bruger rodfrugter. De smagte fint, men jeg kan bedre lide dem mere sprøde med udelukkende rodfrugter. De er gode med rødbede eller gulerod.
Jeg er ret vild med den smag perlerug giver, den lidt mørke og interessant smag rugen har.
Det er nemt at lave dobbelt portion, de er hurtigt stegt også er der til frokost eller en hurtig aftensmad, en anden dag. 
De er fine efter en tur i fryseren.
Du kan bruge det krydderi du har lyst til, feks. Paprika.
Du kan også bruge, quinua, bygperler, speltperler eller brune ris. 

Dunser og broccoli med røgeost
 
Broccoli med røgeost
2 personer

1 broccoli
5-6 tomater, f.eks. san marzano
3 spsk røgeost
2 spsk thise fraiche eller andet surmælksprodukt
Citron
Salt

Sæt vand over at koge. Vask tomater og broccoli, skær broccolien i buketter, og tomaterne i 3-4 stykker alt efter størrelse. Blancher broccolien i 1-2 minutter og hæl dem straks i koldt vand. Bland en dressing af røgeost, surmælksprodukt og citron, smag til med salt. Hæl broccolien og tomaterne i dressingen.

Note: Smagte super godt, det røgede komplementerede broccolien rigtig godt. Gem stokken til noget andet.

Broccoli med røgeost

 
En hurtig aftensmad, dunser med tomat med hindbæreddike og olivenolie, avocado og friske løg

fredag den 9. august 2013

Memphis Roadhouse

Cookie Skillet

Memphis Roadhouse

Forleden dag fandt vi impulsivt på at spise på Memphis Roadhouse, kraftig inspireret af klidmoster og en trang til cookie skillet.

Vi spiste første gang på Memphis Roadhouse sidste efterår, vi var i Århus fordi jeg skulle til jobsamtale, på mit nuværende job.
Inden gik vi lidt rundt inde i Århus og kiggede, vi skulle finde noget frokost. Jeg kom i tanke om at et par bloggere, klidmoster og newyorkerbyheart, havde skrevet om dette interessante sted. Imens vi sad der begyndte det at øse ned, ikke så snedigt, når vi havde et stykke hen til bilen og jeg jo skulle direkte til jobsamtale. Vi fik lov at få en paraply af ejeren og vi skyndte os af sted, heldigvis stilnede det hurtigt af, så blev ikke rigtig våd.

Popcorn shrimp

Vi startede med at dele en Popcorn shrimp, de var virkelig lækre og perfekt tilberedt.

Beef Brisket

Texas style short ribs

Jeg fik Beef Brisket, som er spidsbryst røget i deres specielle røgeovn i 6 timer. Min kæreste fik Texas style short ribs, som er dry rubbed okseribben også røget i 6 timer. Begge slags kød var smør mørt og meget velsmagende. Maden bliver serveret i skønne blikbakker. 

BBQ saucer mm

For Helvede Spicy/Strong

Memphis Roadhouse producere selv deres BBQ saucer, de har to typer North carolina style og kansas city style, samt en For Helvede, en meget stærk, men meget aromatisk, med gul habanero. På hver bord står en boks med BBQ saucerne, ketchup og andre amerikanske saucer. 

Vi fik begge coleslaw til og delte summer potato salad og pickle pot som er picklede grønsager, smager virkelig lækkert og de giver et godt modspil til det røget og tunge kød.

Cookie Skillet

Vi sluttede af med en cookie skillet. En cookie bagt i en lille jernpande, med karamelsauce og en kugle vaniljeis. Den smager helt vildt godt og deler næsten første pladsen i bedste dessert, med blødede chokoladekage med kaffe-granité og amaretto creme, som man kunne få hos Fiasco, da den var ejet af Lisbeth og Thomas.

MemphisRoadhouse kan virkelig anbefales, det laver lækker mad, der er en fed, indretning, atmosfære og betjening.

mandag den 5. august 2013

Knuste hestebønner og kartoffelsalat med røgeost

Kartoffelsalat, knuste hestebønner, salat og tun

Kartoffelsalat, knuste hestebønner, salat og tun
 
Et lækkert let aftensmad, på en varm sommeraften. Jeg har købt hestebønnerne i Grantoftegaards gårdbutik, hvor Claus Meyer står for grønsagsproduktionen. Jeg har fundet inspiration til de knuste hestebønner hos ilghiottoneumbro
Jeg valgte at spise noget god tun fra dåse til.

Hestebønner

Hestebønner

Knuste hestebønner

Knuste hestebønner

Hestebønner
Oliven olie
hvidløg
Citron
Salt

Bælg hestebønnerne og kog dem i let saltet vand i 3-4 minutter.  Pil den hvide hinde af og hæld lidt olie og salt på og mos let med en gaffel, så der stadig er grove stykker. Juster smagen med hvidløg, citron og salt.

Note: Du kan lave en bruschetta, rist et par skiver lidt tørt brød og læg de knuste hestebønner på. Eller vendes i en gang pasta, det må være godt. 

kartoffelsalat med røgeost

Kartoffelsalat med røgeost

400 g kartofler
2 spsk mayonnaise
1 spsk skyr
2 spsk  crèmefrache 38%
2  spsk røgeost
3 hjemmesyltede agurker
 ½ lille frisk løg
Salt

Vask kartoflerne og læg dem i en gryde, fyld vand på, så kartoflerne netop er dækket.  Kog dem i 8-12 minutter, brug spidsen af en urtekniv til at mærke om de er færdige. Lad kartoflerne køle af og skær dem i passende stykker. Skær de syltede agurker og løget i små tern.
Bland Mayonnaise, surmælksprodukterne, agurker og løg. Smag til med salt og måske lidt flere agurker eller røgeost. Tilsæt kartoflerne og vend forsigtig rundt.

Note: Lækker røg fra smag røgeosten. Jeg brugte de surmælksprodukter der var i mit køleskab, du kan bruge det du har ellerdet du har lyst til at vælge.

Tomat, agurk og oliven

Salat

Tomater
Agurk
Oliven

dressing
1 tsk sennep
1 tsk  hindbær eddike
2 tsk oliven olie
Sukker

Vask agurken og tomaterne. Flæk agurken på lang og udtag kernerne med et parisiennejern eller en almindelig ske og skær agurken i tynde skiver. Skær tomaterne i halve eller i passende størrelse. Pisk sennep, eddike og olien sammen, til det samler sig til én masse. Smag til med sukker og salt. Hæld dressingen over salaten og tilsæt oliven.

Note: Denne salat er bare improviseret ud fra køleskabets indhold, dressingen smager rigtig godt og er god til en hel enkelt salat med f.eks. romainesalat.

søndag den 4. august 2013

Brunch hos Langhoff og Juul

Kaffe og yoghurt

Yoghurt med musli, frugtmos og sirup

Boller

Fadet med brunchen

Fadet med brunchen

Brunch hos Langhoff og Juul, som er et økologisk spiseri og købmand.
Indretningen har et nordisk touch, lyst og lækkert, lammeskind og rå planker på væggen, forskellige genbrugsborde og lækre design stole.  Den hyggeligste gårdhave, desværre blev der for varmt at sidde, da vi var der. Pynten på bordene er krydderurter.
Stemningen er hyggelig og tillokkende, jeg få lyst til at slå mig ned og være en del af det. 

Vi fik først serveret vores kaffe og et glas med yoghurt, frugt mos, musli og en sirup med noter af lakrids.

Resten kom ind på et fad, så vi selv kunne vælge det vi havde lyst til, uden at sidde med overfyldt tallerken, som man ofte kan komme ud for. 
På fadet var der luksus røræg med sprød bacon, laksemousse, der smeltede på tungen, skinke og rullepølse, en fast ost og en brietype med blåskimmel, kidneybønne pure, marmelade, vandmelon og krydret honningkage. Vi fik forskellige lækre grove boller til.  

En rigtig lækker brunch, med virkelig lækre råvare, skønt med fokus på økologi.

Eneste anke er at de virkede til at have travlt og farede lidt rundt, samt glemte at præsentere vores fad. 

Jeg har været her et par gange før, den ene gang fik jeg en lækker salat med varmrøget laks, og masser af lækre grønsager, bønner og en skøn dressing.

Kaffe og timian

torsdag den 1. august 2013

Rosin småkage

 Rosin småkager

klar til at komme i ovnen

En eftermiddag fik jeg lyst til at bage, men gad ikke afsted for at købe ind, derfor kiggede jeg i skabene og bruge det til inspiration. Jeg fandt rosiner og fandt på at bage rosin småkager. Jeg tog udgangspunkt i en virkelig god chokolade småkage opskrift, en familie opskrift.

Rosin småkager
25 stk

60 g smør
50 g puddersukker
50 g sukker
1 æg, lille
½ tsk vaniljesukker
¼ tsk bagepulver
80 g rosiner, du kan sagtens putte 100 g i, jeg havde kun 80 g

Tænd ovnen på 200 grader. Rør smør og de to slags sukker godt sammen, tilsæt vaniljesukker og æg. Derefter mel, rosiner, bagepulver og salt.
Sæt dejen på en bagepapirs beklædte bageplade, en god teskefuld til hver kage, med god afstand. Bag kagerne 8-10 min til de er let brune.

Note: Småkagerne havde en sprød kant og sej-blød midte. Jeg synes den bløde midte passede godt til rosinerne. Jeg gav mine 9 minutter, hvis de skulle have være sprøde hele vejen igennem, skulle de have haft et øjeblik mere.