Viser opslag med etiketten salat. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten salat. Vis alle opslag

onsdag den 30. juli 2014

BTL sandwich


I går var vi afsted hele dagen, så aftensmaden skulle være noget nemt, men lækkert. 
Jeg fandt på at vi skulle have BLT sandwich. BTL står for, Bacon, Lettuce and Tomato. Simpelt og lækkert.
Da jeg var i USA spiste jeg flere gange en BTL, det smager rigtig godt og de fleste steder kunne 
lave en god BTL.

BLT sanwich

Bacon
Salat
Tomat
Mayonaise
Brød

Skær baconen ud i forholdsvis tynde skiver. Steg baconen sprød på en pande ved middelvarme.
Skyl salat og tomater, skær tomaterne i skiver, og del salaten i blade.
Rist brødet på en brødrister eller i ovnen.
Smør lidt mayonaise på brødet, læg salat, tomat og bacon på, og sandwichen er klar til servering.

Jeg lavede også en sandwich med gedefriskost og tomat.
Forleden dag købte vi den lækreste gedefriskost, fra Sondrup Gårdmejeri. Den smager bare virkelig godt.

Du kan se mere om sondrup gårdmejeri, her.

onsdag den 16. juli 2014

Spinat frikadeller og italiensk broccolisalat



Jeg havde lyst til eksperimentere med grønsagsfrikadeller. Jeg fandt denne opskrift på spinat frikadeller og prøvede den af. Frikadellerne er bedst varme og nystegte. Det er vigtigt ikke at komme for mange havregryn i.
Jeg havde et broccoli i køleskabet, lige for tiden er jeg ret glad for broccoli. 
Jeg googlede broccoli salat, der kom rigtig mange opskrifter frem på den “klassiske” med hvid dressing og bacon. Jeg fandt en opskrift der hed Italiensk broccolisalat, med citron, olivenolie og hvidløg. En spændende variation jeg måtte prøve.
Jeg serverede også bagte peberfrugter til, opskriften kan findes her. Jeg ristede mandler i den slukkede ovn, efter at have bagt peberfrugterne, til at drysse over.
Jeg fandt opskriften på spinatfrikadellerne, her.

Spinat frikadeller
2 personer

200 g spinat, gerne frossen
2 æg
Havregryn
salt
peber
muskat nød
smør eller olie

Tø spinaten op og vrid den fri for væske.
Spinat og æg røres sammen i en skål, tilsæt havregryn, indtil at farsen bliver så fast at den kan formes til frikadeller. 
Rør salt, peber og riv muskat ned i farsen.
Steg frikadellerne på en varm pande i smør eller olie, indtil at de er “hårde”, når man trykker på dem.

Italiensk broccolisalat

1 Broccoli
1-2 citroner
1-3 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
salt
peber

Vask broccolien, skræl stokken og skær i buketter hvor du skære stokken med, så du får en lang stimmel stilk på hver buket.
Damp buketterne i let saltet vand, til de er aldente, 3-5 mutter. 
Hæld vandet fra broccolien, pres citronsaft udover, sammen med olivenolie, fint snittet/revet hvidløg og salt og peber.
Lad gerne salaten trække i køleskabet en times tid eller til dagen efter.

Note: jeg bruger hele broccolien og stokken smager faktisk rigtig godt også undgår du madspild. 

Min broccoli salat er kraftig inspereret af denne opskrift, her.

søndag den 29. juni 2014

Fennikel og agurkesalat med rosapeber

 Fennikel og agurkesalat med rosapeber med dampet spidskål, en slags medister pølse og sennep/honning.


Jeg spiste denne lækre og friske salat sammen med dampet spidskål, en slags medister pølse 
og sennep/honning.
Sennep med honning stødte jeg på i den gamle by, hvor det var grov sennep rørt med honning serveret til en grillet pølse. Jeg havde ingen grov sennep, men det fungere også fint med fin sennep. Honningen giver et godt modspil til den skarpe sennep.

Fennikel og agurkesalat med rosapeber
2 personer

1/2 fennikel
1/2 agurk
1 spsk olivenolie
1/2 tsk honning
rosapeber
salt

Snit fennikel i tynde skiver på en mandolin.
Halver agurken og fjern kernerne, snit den ligeledes på mandolinen.
Pisk olivenolie og honning sammen og hæld over salaten, smag til med salt.
Stød rosapeberen i en morter og drys over salaten.

Note: Frisk og nem salat med spændende smage. Find en balance, så rosapeberen ikke overdøver de andre ingredienser.

Sennep/honning

Sennep, dijon
Honning

Sennep og honning blandes sammen til det har en passende smag.

Dampet spidskål

Opskrift på spidskål kan du findes her.

søndag den 16. marts 2014

Asiatisk salat

Asiatisk salat

 Asiatisk salat

 Asiatisk salat og en forårsrulle

Vi fik denne lækre salat med masser af grønsager og fuldsmæk på smagene til aftensmad i dag.

Asiatisk salat
2 personer

1 rød peberfrugt
2 gulerødder
3 forårsløg
3 lime, saften
1 rød chili, smag på din chili
3 dråber hoisin sauce
3 dryp fiske sauce
1-2 spsk soya
1-2 spsk hjemmelavet myntesirup
1 ps. edamame bønner, med skal
1 portion fuldkorns hvedenudler

Sæt vand over til nudler og ednammebønner.
Vask alle grønsagerne og skræl gulerødderne og riv dem groft. Peberfrugten snittes i strimler, forårsløgene og chilien snittes fint. 
Nudlerne koges efter anvisning på posen. 
Edamame bønnerne overhældes med kogende vand og saltes. Efter 2-4 minutter hældes vandet fra edamame bønnerne og de pilles. 
Alle grønsager og nudler blandes i en skål og der tilsættes lime saft, soya, hoisin sauce, fiske sauce, myntesirup. Smag salaten til, så der er balance i alle smagene.

Vi spiste forårsruller til.

Note: Du kan bruge en anden sirup eller honning til at søde med.
Du kan købe ednammebønner der allerede er pillet, det kan være en fordel til en salat som denne.

torsdag den 27. februar 2014

Broccoli salat med bøf og champignon ala creme

Broccoli salat 

 Broccoli salat med bøf og champignon ala creme

Bøf 

Denne salat er inspireret af en salat Bo Bech lavede, i et program hvor han skulle forbedre, tror det var et efterskole køkken. Han lavede tynde “skiver” af broccolien, på en pålægsmaskine. Jeg forsøgte med min mandolin, men fungerede ikke rigtig, så skar mine i fri hånd. 
En lækker og nem salat, den gav et fint modspil til bøf og champignon ala creme.

Broccoli salat med bøf og champignon ala creme

1 Broccoli 
Hvidvins eddike
Olie, en god en
Et nip sukker

Bøf, entrecote købt hos vores slagter
Champignon
Fløde
Salt

Sæt vand over, til at blanchere broccolien i.
Skyl broccolien og skær den i tynde stykker. Put dem i gryden med det kogende vand, sammen med 1 tsk salt. Lad dem små koge i 2 minutter. Tag dem op og overhæld med koldt vand.
Bland en dressing af eddike, olie og måske et nip sukker. Vend broccolien i dressingen.

Vi spiste, bøf og champignon ala creme til,
Steg bøffen.
Rens champignonerne og skær dem i kvarte.
I mens bøffen hviler, steger du champignonerne og lad dem få farve. Tilsæt fløde og lad det koge ind, så fløde bliver cremet, smag til med salt. 

lørdag den 22. februar 2014

Bagte peberfrugter

Bagte peberfrugter

 Bagte peber, klar til at pilles

Peberfrugterne klar til ovnen

Bagte peberfrugter

Rød peber
citron 
salt, gerne Maldon eller anden flagesalt
oliven olie

Tænd ovnen på 225 grader.
Skyl dine peberfrugter og halvere dem og pil frøstanden ud.
Bag peberfrugterne dem til de er ret sorte i skindet. 
Læg dem i en plastikpose eller en lufttæt bøtte. Lad dem ligge i bøtten i 10-20 minutter, til skindet har løsnet sig og du kan røre ved dem.
Pil skindet af peberfrugterne, skær dem i mindre stykker eller strimler.

Du kan vælge at dryppe med citron, olie og smage til med salt.

Note: Bag gerne dine peberfrugter, når du alligevel har gang i ovnen.
Du kan servere peberfrugterne med en smule høvlet parmasan og lidt ristet pinjekerner, og måske vendt i en gang pasta.
Det er nemmest at pille frøstanden ud i af den rå peberfrugt. På billedet er mine peberfrugter godt nok hele.

mandag den 5. august 2013

Knuste hestebønner og kartoffelsalat med røgeost

Kartoffelsalat, knuste hestebønner, salat og tun

Kartoffelsalat, knuste hestebønner, salat og tun
 
Et lækkert let aftensmad, på en varm sommeraften. Jeg har købt hestebønnerne i Grantoftegaards gårdbutik, hvor Claus Meyer står for grønsagsproduktionen. Jeg har fundet inspiration til de knuste hestebønner hos ilghiottoneumbro
Jeg valgte at spise noget god tun fra dåse til.

Hestebønner

Hestebønner

Knuste hestebønner

Knuste hestebønner

Hestebønner
Oliven olie
hvidløg
Citron
Salt

Bælg hestebønnerne og kog dem i let saltet vand i 3-4 minutter.  Pil den hvide hinde af og hæld lidt olie og salt på og mos let med en gaffel, så der stadig er grove stykker. Juster smagen med hvidløg, citron og salt.

Note: Du kan lave en bruschetta, rist et par skiver lidt tørt brød og læg de knuste hestebønner på. Eller vendes i en gang pasta, det må være godt. 

kartoffelsalat med røgeost

Kartoffelsalat med røgeost

400 g kartofler
2 spsk mayonnaise
1 spsk skyr
2 spsk  crèmefrache 38%
2  spsk røgeost
3 hjemmesyltede agurker
 ½ lille frisk løg
Salt

Vask kartoflerne og læg dem i en gryde, fyld vand på, så kartoflerne netop er dækket.  Kog dem i 8-12 minutter, brug spidsen af en urtekniv til at mærke om de er færdige. Lad kartoflerne køle af og skær dem i passende stykker. Skær de syltede agurker og løget i små tern.
Bland Mayonnaise, surmælksprodukterne, agurker og løg. Smag til med salt og måske lidt flere agurker eller røgeost. Tilsæt kartoflerne og vend forsigtig rundt.

Note: Lækker røg fra smag røgeosten. Jeg brugte de surmælksprodukter der var i mit køleskab, du kan bruge det du har ellerdet du har lyst til at vælge.

Tomat, agurk og oliven

Salat

Tomater
Agurk
Oliven

dressing
1 tsk sennep
1 tsk  hindbær eddike
2 tsk oliven olie
Sukker

Vask agurken og tomaterne. Flæk agurken på lang og udtag kernerne med et parisiennejern eller en almindelig ske og skær agurken i tynde skiver. Skær tomaterne i halve eller i passende størrelse. Pisk sennep, eddike og olien sammen, til det samler sig til én masse. Smag til med sukker og salt. Hæld dressingen over salaten og tilsæt oliven.

Note: Denne salat er bare improviseret ud fra køleskabets indhold, dressingen smager rigtig godt og er god til en hel enkelt salat med f.eks. romainesalat.