Viser opslag med etiketten broccoli salat. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten broccoli salat. Vis alle opslag

onsdag den 16. juli 2014

Spinat frikadeller og italiensk broccolisalat



Jeg havde lyst til eksperimentere med grønsagsfrikadeller. Jeg fandt denne opskrift på spinat frikadeller og prøvede den af. Frikadellerne er bedst varme og nystegte. Det er vigtigt ikke at komme for mange havregryn i.
Jeg havde et broccoli i køleskabet, lige for tiden er jeg ret glad for broccoli. 
Jeg googlede broccoli salat, der kom rigtig mange opskrifter frem på den “klassiske” med hvid dressing og bacon. Jeg fandt en opskrift der hed Italiensk broccolisalat, med citron, olivenolie og hvidløg. En spændende variation jeg måtte prøve.
Jeg serverede også bagte peberfrugter til, opskriften kan findes her. Jeg ristede mandler i den slukkede ovn, efter at have bagt peberfrugterne, til at drysse over.
Jeg fandt opskriften på spinatfrikadellerne, her.

Spinat frikadeller
2 personer

200 g spinat, gerne frossen
2 æg
Havregryn
salt
peber
muskat nød
smør eller olie

Tø spinaten op og vrid den fri for væske.
Spinat og æg røres sammen i en skål, tilsæt havregryn, indtil at farsen bliver så fast at den kan formes til frikadeller. 
Rør salt, peber og riv muskat ned i farsen.
Steg frikadellerne på en varm pande i smør eller olie, indtil at de er “hårde”, når man trykker på dem.

Italiensk broccolisalat

1 Broccoli
1-2 citroner
1-3 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
salt
peber

Vask broccolien, skræl stokken og skær i buketter hvor du skære stokken med, så du får en lang stimmel stilk på hver buket.
Damp buketterne i let saltet vand, til de er aldente, 3-5 mutter. 
Hæld vandet fra broccolien, pres citronsaft udover, sammen med olivenolie, fint snittet/revet hvidløg og salt og peber.
Lad gerne salaten trække i køleskabet en times tid eller til dagen efter.

Note: jeg bruger hele broccolien og stokken smager faktisk rigtig godt også undgår du madspild. 

Min broccoli salat er kraftig inspereret af denne opskrift, her.

torsdag den 27. februar 2014

Broccoli salat med bøf og champignon ala creme

Broccoli salat 

 Broccoli salat med bøf og champignon ala creme

Bøf 

Denne salat er inspireret af en salat Bo Bech lavede, i et program hvor han skulle forbedre, tror det var et efterskole køkken. Han lavede tynde “skiver” af broccolien, på en pålægsmaskine. Jeg forsøgte med min mandolin, men fungerede ikke rigtig, så skar mine i fri hånd. 
En lækker og nem salat, den gav et fint modspil til bøf og champignon ala creme.

Broccoli salat med bøf og champignon ala creme

1 Broccoli 
Hvidvins eddike
Olie, en god en
Et nip sukker

Bøf, entrecote købt hos vores slagter
Champignon
Fløde
Salt

Sæt vand over, til at blanchere broccolien i.
Skyl broccolien og skær den i tynde stykker. Put dem i gryden med det kogende vand, sammen med 1 tsk salt. Lad dem små koge i 2 minutter. Tag dem op og overhæld med koldt vand.
Bland en dressing af eddike, olie og måske et nip sukker. Vend broccolien i dressingen.

Vi spiste, bøf og champignon ala creme til,
Steg bøffen.
Rens champignonerne og skær dem i kvarte.
I mens bøffen hviler, steger du champignonerne og lad dem få farve. Tilsæt fløde og lad det koge ind, så fløde bliver cremet, smag til med salt.