søndag den 30. marts 2014

Salat af grønne bønner x 2

Jeg synes at grønne bønner smager ret godt, og når de er fra frost er de virkelig nemme at håndtere. Jeg tænker at jeg vil lave disse salater igen, med friske bønner, når de er i sæson. 
Det ret smart at have sådan en pose frosne bønner i fryseren, så er det hurtigt og nemt at lave en salat eller grøn og sund aftensmad. Jeg synes at Anglamarks frosne bønner er gode og ikke for grove i det.

Salat af grønne bønner

Salat af grønne bønner

500 g grønne bønner, frosne eller friske
1 tomat
1 lille rødløg
1 fed hvidløg
Eddike, lys
oliven olie, god
Salt
Peber

Sæt vand over i en gryde, tilsæt salt og bønner, når det koger. Lad bønnerne koge i 2-3 minutter, 
smag på dem. Bønnerne overhældes med koldt vand.
Vask, fjern kernerne og hak tomaten rimelig fint. Løget hakkes også rimelig fint.
Lav en dressing af olie og en smule eddike og salt, peber og fint revet hvidløg, smag til undervejs.
Vend bønner, løg og tomat godt rundt i dressingen.

Salaten blev serveret til saltimbocca.

Note: Lækker salat med en skarphed fra løget.  


Salat af grønne bønner med sesamfrø

Salat af grønne bønner med sesamfrø

500 g grønne bønner, frosne eller friske
Eddike
oliven olie, god
Salt
Peber
Sesamfrø

Sæt vand over i en gryde, tilsæt salt og bønner når det koger. Lad bønnerne koge i 2-3 minutter, 
smag på dem. Bønnerne overhældes med koldt vand.
Rist sesamfrøene på en varm pande, til de begynder at poppe.
Lav en dressing af olie og en smule eddike og salt og peber, smag til undervejs.
Vend bønner og sesamfrø godt rundt i dressingen.
Drys lidt sesam oven på salaten.

Salaten blev serveret med ovnstegt flæsk.

Note: nem og hurtig salat, det giver et tvist med sesamfrøene.

Saltimbocca

Saltimbocca

Saltimbocca klar til stegepanden

Fredag aften havde vi lyst til god mad, men energien  var ikke stor, da jeg har brugt det meste af ugen på en influenza, der fik bidt sig godt fast.
Inspiration til saltimbocca'en kom fra brødrene Price, de lavede det, i deres nye program.
Dog var Super Brugsen ikke leveringsdygtig i salvie, så vores blev en version med basilikum. Det fungerede rigtig godt med basilikummen, så det kan sagtens anbefales.  

Saltimbocca

400 g kalveinderlår
1 pk tørret skinke
1 pt. basilikum eller salvie blade
mel
hvidvin
smør
evt persille 
Tandstikker

Bank kødet let ud og skær det ud i mindre stykker ( ca. 5x10). 
Læg 1-2 blade basilikum/salvie og et stykke skinke på hvert stykke kød og  saml det med en tandstik, så det ikke falder fra hinanden.
Vend kødet i mel, krydret med salt og peber. 
Steg dem ved høj varme, så de hurtigt bliver brunet på begge sider. 
Kom hvidvin på så det lige dækker selve kødet, men ikke skinken.
Lad det koge ind et par minutter, tilsæt så koldt smør i tern.
Smag til, drys evt persille over og server straks.

Vi spiste salat af grønne bønner til. Se næste blog indlæg.

Note: Super lækker og velsmagende ret, der kan laves på et øjeblik. Og saucen, uhm den bliver god.

onsdag den 19. marts 2014

Boller med tørret frugt



Nemme og velsmagende frugtboller, min mor har lavet opskriften ud fra en kringle opskrift. 
Jeg bagte dem fastelavns søndag, fordi jeg gerne ville bage fastelavnsboller, men ikke lige havde overskuddet til at have gang i creme også videre. 
Min kæreste lød dog ret skuffet, da jeg fortalte at jeg ville bage dem, men han var ret tilfreds med resultatet.
De smager lækkert sammen med en kop te.

Boller med tørret frugt
ca 9 stk

3 dl mel (165 g)
1,25 tsk bagepulver
50 g smør
1/2 dl sukker (45 g)
1 æg
1 dl mælk
Rosiner/sukat/orangeskal
Perlesukker

Tænd ovnen på 200 grader.
Bland mel, sukker og bagepulver. Smør smuldres i.
Pisk ægget sammen og tag halvdelen fra, bland resten af ægget sammen med mælken og rør i.
Put rosiner mm i.
Sæt klatter af dejen på en bageplade med bagepapir. Pensl bollerne med ægget og drys med perlesukker. 
Bag bollerne i 10-15 minutter i ovnen, til de er gyldne.
Serveres gerne lune, er bedst samme dag ellers skal de i fryseren.

Note: Du kan bruge lige den tørret frugt du bedst kan lide, eller som din skuffe indeholde. Jeg synes dog at det er godt at tilsætte sukat eller orange skal.

tirsdag den 18. marts 2014

Ricotta spinat gnocchi



Jeg var ret spændt på hvordan disse gnocchier ville blive, da jeg aldrig har prøvet at lave gnocchi før selv før. Disse gnocchi er ret anderledes end kartoffel gnocchi, men er smager virkelig godt.
Det føltes lidt omstændig at lave dem og der er en del trin i processen. Især når det er noget jeg ikke har prøvet før og ikke helt. Nu tænker jeg at de er rimelig overskuelig 
Det er lækre og smager rigtig godt, men er ret fede i det og har brug for et bittert modspil.
Opskrift er fundet i Claus Meyer's almanak, her er min version.

Ricotta spinat gnocchi
2 sultne personer

smør, 10 g + en god klat til når de skal i ovnen
250 g spinat fra frost, optøet
150 g ricotta
1 æg
60 g hvedemel
50 g parmasan
salt, peber
1 knsp chilipulver
muskatnød

3 fed hvidløg
1 kvist rosmarin
roccola
balsamico
olivenolie

Smelt en klat smør i en gryde og put det optøede spinat i. Lad spinaten dampe fri for væde.
Tilsæt ricottaen og lad det simre videre i 3-4 min.
Hæld spinaten i et fad, lad det køle lidt, tilsæt det letpiskede æg  og derefter mel,  35 g parmesan, salt, peber, chili og revet muskatnød. Rør det godt sammen og gnocchi-dejen stilles på køl i 1 times tid, indtil den er nem at håndtere.

Tænd ovnen på 200 grader.
Kog letsaltet vand op i en stor gryde og hold det let kogende. 
Kom lidt mel på fingrene og tril boller af gnocchi-dejen, der svare til knap 1 spsk. Forsæt til al dejen er brugt.
Put forsigtigt gnocchierne ned i det letkogende vand.
Kog dem i 5-8 minutter, indtil de hæver ganske lidt.
Tag gnocchierne op med en hulske.
Put en god klat smør i et fad, sammen med rosmarin og hvidløg's fed, du lige har skåret over. sæt fadet i ovnen til smørret er smeltet. 
Fordel gnocchierne i fadet og vend dem rundt i smørret og bag dem 5 minutter i ovnen. 
i mens skyl og tør roccolaen og dryp med balsamico og olivenolie.
Riv parmasan over og bag dem færdig i ovnen til osten er smeltet.

Note: I Meyer’s opskrift skulle man bruge hakket spinat, jeg brugte hel spinat og det fungerede fint. 
Dejen er lidt besværlig, hav godt med mel på fingrene og rør ikke for meget ved dejen.

Almanak, Claus Meyer, side 98

søndag den 16. marts 2014

Asiatisk salat

Asiatisk salat

 Asiatisk salat

 Asiatisk salat og en forårsrulle

Vi fik denne lækre salat med masser af grønsager og fuldsmæk på smagene til aftensmad i dag.

Asiatisk salat
2 personer

1 rød peberfrugt
2 gulerødder
3 forårsløg
3 lime, saften
1 rød chili, smag på din chili
3 dråber hoisin sauce
3 dryp fiske sauce
1-2 spsk soya
1-2 spsk hjemmelavet myntesirup
1 ps. edamame bønner, med skal
1 portion fuldkorns hvedenudler

Sæt vand over til nudler og ednammebønner.
Vask alle grønsagerne og skræl gulerødderne og riv dem groft. Peberfrugten snittes i strimler, forårsløgene og chilien snittes fint. 
Nudlerne koges efter anvisning på posen. 
Edamame bønnerne overhældes med kogende vand og saltes. Efter 2-4 minutter hældes vandet fra edamame bønnerne og de pilles. 
Alle grønsager og nudler blandes i en skål og der tilsættes lime saft, soya, hoisin sauce, fiske sauce, myntesirup. Smag salaten til, så der er balance i alle smagene.

Vi spiste forårsruller til.

Note: Du kan bruge en anden sirup eller honning til at søde med.
Du kan købe ednammebønner der allerede er pillet, det kan være en fordel til en salat som denne.

Chokolade mousse pisket med vand

Chokolade mousse 

Chokolade mousse 

Chokolade mousse pisket med vand smager ret godt, og meget intenst af chokolade.
Fredag eftermiddag havde købte vi en fløde og mørk chokolade og tænkte at vi ville lave en dessert, sammen med de blodappelsiner vi havde der hjemme.
Egentlig havde jeg tænkt på en dessert min mor laver. Flødeskum hvor du forsigtig blander smeltet chokolade i, så der er streger/flager af chokolade i flødeskummet og så gerne serveret med appelsin-salat. 

Vi fik lyst til chokolade moussen og havde faktisk ingredienserne, men sådan en sag skal jo sætte sig. 
Så kom jeg i tanke om chokolade mousse pisket med vand. Det måtte vi prøve, så jeg fandt et par opskrifter, men vi tilpassede til vores mængde chokolade.
Her kommer min opskrift efter inspiration fra Chocolat og The food club.

Chokolade mousse pisket med vand

100 g chokolade, 70 %
90 ml vand, udskift evt 3-4 ml med eks. amarena kirsebær sirup eller whisky

Isterninger
koldt vand
lidt salt

Hak chokoladen og kom i en gryde sammen med vand og sirup. Lad det forsigtig smeltet under omrøring.

Fyld isterninger i en skål, sammen med vand og lidt salt. Placer en mindre skål oven i vandbadet og hæld chokoladeblandingen i. 
Pisk massen sammen, med piskeris eller håndmixer. Pisk til blandingen begynder at tykne, pas på ikke at piske for længe, stop når moussen er cremet og blank. 
Hæld moussen i små portions skåle eller glas og server straks, gerne med lidt letpisket flødeskum og måske lidt syrlige bær eller appelsin. 

Note: Hvis du får pisket din mousse for meget, bliver den grynet. Vores blev en bitte smule grynet, med den smeltede med det sammen i munden.
Hvis du skulle komme til at overpiske moussen, kan du bare starte forfra, ved at smelte den igen og piske op over det kolde vandbad.
Hvis du vil have en lidt mildere mousse, kan du vælge et chokolade med lidt mindre kakao procent.

tirsdag den 11. marts 2014

Stenbidderrogn x 2

Stenbidderrogn med friteret kartoffel, avocadomousse og Thise creme fraiche 38%

Thise creme fraiche 38%, smager bare virkelig godt og når det ikke er så tit, går det nok

En Mere simpel version med stenbidderrogn, agurk, løg og Thise fraiche 9%.

Jeg nyder at spise stenbidderrogn, når det er i sæson. Jeg har svært ved at gå til fiskehandleren, uden at der kommer en lille portion med hjem.

Blæksputte med Aioli

Blæksputte med Aioli 

 Den hele blæksputte

Friteret blæksputte

 Friteret blæksputte

Salat

Forrige weekend spiste vi friteret blæksprutte med aioli og sprød og bitter salat. 
Blæksprutte smager virkelig godt og kan tilberedes på mange forskellige måder. 
Jeg tror den bedste blæksprutte jeg har fået var på Malta, for nogle år siden. Første aften skulle vi have noget at spise og var ret sultne, så skulle gå lidt stærkt. Vi fandt en restaurant, med et twist af sportsbar over sig, jeg var lidt skeptisk, men lod mig overtale. Jeg fik blæksprutte og fritter, måske noget grønsag. Det var 8-armet sprutte, den med de store arme. Husker det som at den var stegt, virkelig saftig og mør. Og en virkelig stor portion, virkelig et dilemma når det smagte så godt. 

Blæksputte med Aioli 

Blæksprutte, 10-armet
Mel
Salt 
Peber
Olie, der kan tåle at blive varmet op

Salat
Radicchio
Hjertesalat
Olivenolie
Balsamico eddike

Aioli
Se opskrift her

Godt brød

Pisk din aioli, du kan sagtens lave den i god tid.
Blæksprutten skal renses, du kan få din fiskehandler til det. Træk i blækspruttens arme, så arme og indvolde skilles fra kroppen. Indvoldende kassres. Skær øjene og mund af benene og kasser. 
Rens kroppen for indvolde og fjern bruskpladen og skyl kroppen godt.
Flå kroppen ved at hive de to finer af og gnub/træk den yderste hinde af.
Skær kroppen i ringe og del benene i passende stykker.
Varm olien op.
Imens skyller du og plukker salaten. Dryp lidt god eddike og olie over salaten.
Når olien er varm, men ikke alt for varm. Vendes blæksputte ringene i mel, krydret med salt og peber. Og puttes forsigtig i den varme olie. Lad dem stege indtil de er let gyldne.
Vores fik en hurtig ekstra tur i olien, lige inden servering.

Note: Det vigitg at være klar til at spise, så snart ringene er færdige, da de hurtigt mister deres sprødhed.

søndag den 9. marts 2014

Blåmuslinger med chili og kokosmælk


Fredag eftermiddag var jeg forbi fiskehandleren, og der lå blåmuslingerne og lokkede. Vi lavede en asiatisk twistet version, for at prøve noget nyt. 
Muslinger smagte fint igennem den rimelig kraftigt smagende suppe.

Blåmuslinger med chili og kokosmælk 
2 personer

1 kg blåmuslinger
3 gulerødder
1 porre
1/2 løg
3 fed hvidløg
2-3 cm ingefær
karry
fiskesovs
østerssovs
soya
1 dåse kokosmælk
1 rød chili, efter styrke, smag og behag
1 lime, skal og saft
1/2 dl fløde, evt

Hæld muslingerne ned i en balje med køligt vand. Rens dem, hvis de har skæg og eller andre urenheder. 
Nu tager du muslingerne enkeltvis og  giver dem et let donk mod kanten, de skal nu lukke sig, ellers skal de kasseres. Du kan evt ligge de åbne muslinger et øjeblik på bordet og se om de reagere. Du skal kassere muslinger hvor skallen er i stykker.

Vask og skræl/rengør løg, porre og gulerødder. Porren skæres i ringe, løget hakkes groft og gulerødderne skære i tynde stave. 
Varm en gryde op og tilsæt lidt olie, put løg og porre i og svits det. Tilsæt ingefær, karry, og lad det svitse lidt,  inden du tilsætter fiskesovs, østersovs og kokosmælk. Smag til undervejs, om der skal mere i. 
Lad det små koge i 5 minutter.
Skær chilien i tynde skiver.
Put muslingerne ned i suppen og kog under låg, til alle muslinger er åbne. Tilsæt chili, limesaft og skal, samt smag til med soya og evt fløde, kog hurtigt op.
Server straks. 

Note:
Det er vigtig at du er omhyggelig i din håndtering af muslingerne. De muslinger der ikke har åbnet sig efter tilberedning skal kasseres. 
Du skal bruge en stor gryde, så muslingerne har plads til at åbne sig.
Du kan bruge en bruge tom muslingeskal som tang til at fiske muslingerne ud af deres skal.
Brug en god karry og soya, det betaler sig.


søndag den 2. marts 2014

Norsminde kro - Tim Christensen - middag og koncert


Fredag efter arbejde kørte vi til Norsminde, hvor vi skulle spise middag og høre Tim Christensen 
spille solo akustisk koncert, på Norsminde kro.

En helt vildt fantastisk aften. Wow, hvor er jeg imponeret, over hvad den mand kan, bare ham og hans guitar. Han har en fantastisk stemme og rammer virkelig noget dybt inden i mig med sin musik. 
Vi fik indtil flere anekdoter og pudsige historier. Han spillede en sang, han havde skrevet som 8 årig.

Vi fik vores værelse og havde bagefter tid til en tur langs vandet, der var en skøn ro og smukt.

Efter at vi havde gjort os klar, gik vi en tur rundt i kroen ret store, kringlede og spændende vinkælder. 

Vi skulle spise i stedets brasserie som ret moderne indrettet, der var fyldt en del flere borde ind end til hverdag, satser vi på. Vores bord stod ret tæt på nabo bordene, “heldigvis” forblev det ene bord tomt. Der var et rimelig højt støj niveau og man skulle tale ret højt for at høre hinanden, jeg håber ikke at det er sådan til hverdag.

De bruger lokale og egne råvare. Æblemosten var egen avl og produktion, samt kalvekødet og kartoflerne kom fra en gård i nærheden. 


Da vi satte os, stod en brødkurv, men lidt snack i, på bordet. Der var blandede saltede nødder, grissini, “chips” af en art, brød med aioli og smør. Der til fik vi æblemost med mousserende vin.

Til forret fik vi terrin af tempereret lyssej med røget mousse og sprøde jordskokker. Moussen var meget luftig og velsmagende, den tempererede fisk var super lækker, ligesom jeg allerbedst kan lide fisk. 
Virkelig en lækker , harmonisk og afdæmpet ret.

Derti fik vi en hvidvin, 2010 Sênor de Sirera, Casa Sicilia, Alicante -  Spanien. Vinen var tør og havde en frugtigt buket, med mange tanniner. Den er fadlagret, så den havde en dyb og velafbalanceret smag. Vinen passede rigtig godt til fisken. 

Til hovedret fik vi medaljon af dansk kalvefilet med unghanesouffle, samt terrin af kalvehals med karamelliserede løg & røget marv.
Det var en ret med ret mange kød elementer på tallerkenen, men det fungerede fint. 
Vi fik små og meget velsmagende kartofler til. Terrinen smagte bare godt.

Her drak vi en rødvin, 2004 Barbaresco, Elio Filippino, Piemonte - Italien. Det var en kraftig smagende rødvin, som fint kunne hamle op med retten. 

Vi fik æble vacherin  med sprød marengs, vanilje & æblesorbet til dessert. 
Nederst æble gele, æble tern, oven på  sobet og marengs. 
En dessert der gik op i en højere enhed, simpel og bare god.

Til desserten fik vi Muscat de Rivesaltes, La coume du Roy – Maury - Frankrig. En velafbalnceret sød dessertvin, med noter af mandel og appelsinskal.

Min kæreste har hjulpet med at huske detaljer og formulere.