Viser opslag med etiketten aftensmad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten aftensmad. Vis alle opslag

torsdag den 8. maj 2014

Falafel

Falafel

Falafel med gulerod, agurk og haydari

Lørdag formiddag, imens jeg ryddede op og ordnede i køkkenet. Satte jeg kikærter og mung bønner i blød, ikke til noget bestemt, men de er gode at have klar i fryseren. 
Hvis man ligesom mig ikke altid finder på mad ideer i god tid.
I løbet af dagen fandt vi så på, at vi skulle have falafel til aftensmad.
Det plejer at være min kæreste der står for lave falafel hjemme hos os, men idag var det mig der fik lov. 

Falafel
2-3 personer

250 g tørret kikærter, 500 g udblødte
1 løg
3-4 fed hvidløg
1 tsk bagepulver
1 tsk spidskommen, kværnet eller stødt
1 tsk koriander frø, kværnet eller stødt
2 tsk salt
evt. krydderurter, persille, koriander
olie 

Sæt kikærterne i blød, i mindst 8 timer, gerne aftenen før.

Hæld vandet fra kikærterne og skyl dem godt
Put løg, hvidløg, krydderier og nogle håndfulde kikærter i food processoren og blend dem fint. Hæld løbende flere kikærter i. Min food processor er ikke så stor, derfor blendede jeg kikærterne af to omgange og blandede det sammen i en skål, sammen med bagepulveret.

Varm en pande op med 3-4 cm olie, eller en gryde med olie.
Når olien er varm, former du kikærte-massen til faste aflange og let flade bøffer.
Test om olien er varm, f.eks. stik bagenden af en tændstik i olien, hvis det bruser er den tilpas varm.
Steg 4-5 falafler af gangen, vend dem når de har fået farve på den ene side. De er færdige når de er gyldne. Pas på at olien ikke bliver for varm.

Jeg holdt falaflerne varme i ovnen imens jeg stegte resten.
De blev serveret med agurke og gulerodsstave, en rest romainsalat, yogurt-dip med honning, mynte og koriander, samt haydari, opskriften kommer i næste indlæg.   

Note: Mine blev lidt grove i det, men jeg synes det fungerede rigtig fint.
Du kan med fordel opbløde en stor portion kikærter også fryse ned i mindre portioner.
Så er de lige til at tage op og bruge, hvis du får lyst til falafel eller andre ting med kikærter.

søndag den 30. marts 2014

Saltimbocca

Saltimbocca

Saltimbocca klar til stegepanden

Fredag aften havde vi lyst til god mad, men energien  var ikke stor, da jeg har brugt det meste af ugen på en influenza, der fik bidt sig godt fast.
Inspiration til saltimbocca'en kom fra brødrene Price, de lavede det, i deres nye program.
Dog var Super Brugsen ikke leveringsdygtig i salvie, så vores blev en version med basilikum. Det fungerede rigtig godt med basilikummen, så det kan sagtens anbefales.  

Saltimbocca

400 g kalveinderlår
1 pk tørret skinke
1 pt. basilikum eller salvie blade
mel
hvidvin
smør
evt persille 
Tandstikker

Bank kødet let ud og skær det ud i mindre stykker ( ca. 5x10). 
Læg 1-2 blade basilikum/salvie og et stykke skinke på hvert stykke kød og  saml det med en tandstik, så det ikke falder fra hinanden.
Vend kødet i mel, krydret med salt og peber. 
Steg dem ved høj varme, så de hurtigt bliver brunet på begge sider. 
Kom hvidvin på så det lige dækker selve kødet, men ikke skinken.
Lad det koge ind et par minutter, tilsæt så koldt smør i tern.
Smag til, drys evt persille over og server straks.

Vi spiste salat af grønne bønner til. Se næste blog indlæg.

Note: Super lækker og velsmagende ret, der kan laves på et øjeblik. Og saucen, uhm den bliver god.

tirsdag den 18. marts 2014

Ricotta spinat gnocchi



Jeg var ret spændt på hvordan disse gnocchier ville blive, da jeg aldrig har prøvet at lave gnocchi før selv før. Disse gnocchi er ret anderledes end kartoffel gnocchi, men er smager virkelig godt.
Det føltes lidt omstændig at lave dem og der er en del trin i processen. Især når det er noget jeg ikke har prøvet før og ikke helt. Nu tænker jeg at de er rimelig overskuelig 
Det er lækre og smager rigtig godt, men er ret fede i det og har brug for et bittert modspil.
Opskrift er fundet i Claus Meyer's almanak, her er min version.

Ricotta spinat gnocchi
2 sultne personer

smør, 10 g + en god klat til når de skal i ovnen
250 g spinat fra frost, optøet
150 g ricotta
1 æg
60 g hvedemel
50 g parmasan
salt, peber
1 knsp chilipulver
muskatnød

3 fed hvidløg
1 kvist rosmarin
roccola
balsamico
olivenolie

Smelt en klat smør i en gryde og put det optøede spinat i. Lad spinaten dampe fri for væde.
Tilsæt ricottaen og lad det simre videre i 3-4 min.
Hæld spinaten i et fad, lad det køle lidt, tilsæt det letpiskede æg  og derefter mel,  35 g parmesan, salt, peber, chili og revet muskatnød. Rør det godt sammen og gnocchi-dejen stilles på køl i 1 times tid, indtil den er nem at håndtere.

Tænd ovnen på 200 grader.
Kog letsaltet vand op i en stor gryde og hold det let kogende. 
Kom lidt mel på fingrene og tril boller af gnocchi-dejen, der svare til knap 1 spsk. Forsæt til al dejen er brugt.
Put forsigtigt gnocchierne ned i det letkogende vand.
Kog dem i 5-8 minutter, indtil de hæver ganske lidt.
Tag gnocchierne op med en hulske.
Put en god klat smør i et fad, sammen med rosmarin og hvidløg's fed, du lige har skåret over. sæt fadet i ovnen til smørret er smeltet. 
Fordel gnocchierne i fadet og vend dem rundt i smørret og bag dem 5 minutter i ovnen. 
i mens skyl og tør roccolaen og dryp med balsamico og olivenolie.
Riv parmasan over og bag dem færdig i ovnen til osten er smeltet.

Note: I Meyer’s opskrift skulle man bruge hakket spinat, jeg brugte hel spinat og det fungerede fint. 
Dejen er lidt besværlig, hav godt med mel på fingrene og rør ikke for meget ved dejen.

Almanak, Claus Meyer, side 98

søndag den 16. marts 2014

Asiatisk salat

Asiatisk salat

 Asiatisk salat

 Asiatisk salat og en forårsrulle

Vi fik denne lækre salat med masser af grønsager og fuldsmæk på smagene til aftensmad i dag.

Asiatisk salat
2 personer

1 rød peberfrugt
2 gulerødder
3 forårsløg
3 lime, saften
1 rød chili, smag på din chili
3 dråber hoisin sauce
3 dryp fiske sauce
1-2 spsk soya
1-2 spsk hjemmelavet myntesirup
1 ps. edamame bønner, med skal
1 portion fuldkorns hvedenudler

Sæt vand over til nudler og ednammebønner.
Vask alle grønsagerne og skræl gulerødderne og riv dem groft. Peberfrugten snittes i strimler, forårsløgene og chilien snittes fint. 
Nudlerne koges efter anvisning på posen. 
Edamame bønnerne overhældes med kogende vand og saltes. Efter 2-4 minutter hældes vandet fra edamame bønnerne og de pilles. 
Alle grønsager og nudler blandes i en skål og der tilsættes lime saft, soya, hoisin sauce, fiske sauce, myntesirup. Smag salaten til, så der er balance i alle smagene.

Vi spiste forårsruller til.

Note: Du kan bruge en anden sirup eller honning til at søde med.
Du kan købe ednammebønner der allerede er pillet, det kan være en fordel til en salat som denne.

tirsdag den 11. marts 2014

Blæksputte med Aioli

Blæksputte med Aioli 

 Den hele blæksputte

Friteret blæksputte

 Friteret blæksputte

Salat

Forrige weekend spiste vi friteret blæksprutte med aioli og sprød og bitter salat. 
Blæksprutte smager virkelig godt og kan tilberedes på mange forskellige måder. 
Jeg tror den bedste blæksprutte jeg har fået var på Malta, for nogle år siden. Første aften skulle vi have noget at spise og var ret sultne, så skulle gå lidt stærkt. Vi fandt en restaurant, med et twist af sportsbar over sig, jeg var lidt skeptisk, men lod mig overtale. Jeg fik blæksprutte og fritter, måske noget grønsag. Det var 8-armet sprutte, den med de store arme. Husker det som at den var stegt, virkelig saftig og mør. Og en virkelig stor portion, virkelig et dilemma når det smagte så godt. 

Blæksputte med Aioli 

Blæksprutte, 10-armet
Mel
Salt 
Peber
Olie, der kan tåle at blive varmet op

Salat
Radicchio
Hjertesalat
Olivenolie
Balsamico eddike

Aioli
Se opskrift her

Godt brød

Pisk din aioli, du kan sagtens lave den i god tid.
Blæksprutten skal renses, du kan få din fiskehandler til det. Træk i blækspruttens arme, så arme og indvolde skilles fra kroppen. Indvoldende kassres. Skær øjene og mund af benene og kasser. 
Rens kroppen for indvolde og fjern bruskpladen og skyl kroppen godt.
Flå kroppen ved at hive de to finer af og gnub/træk den yderste hinde af.
Skær kroppen i ringe og del benene i passende stykker.
Varm olien op.
Imens skyller du og plukker salaten. Dryp lidt god eddike og olie over salaten.
Når olien er varm, men ikke alt for varm. Vendes blæksputte ringene i mel, krydret med salt og peber. Og puttes forsigtig i den varme olie. Lad dem stege indtil de er let gyldne.
Vores fik en hurtig ekstra tur i olien, lige inden servering.

Note: Det vigitg at være klar til at spise, så snart ringene er færdige, da de hurtigt mister deres sprødhed.

søndag den 9. marts 2014

Blåmuslinger med chili og kokosmælk


Fredag eftermiddag var jeg forbi fiskehandleren, og der lå blåmuslingerne og lokkede. Vi lavede en asiatisk twistet version, for at prøve noget nyt. 
Muslinger smagte fint igennem den rimelig kraftigt smagende suppe.

Blåmuslinger med chili og kokosmælk 
2 personer

1 kg blåmuslinger
3 gulerødder
1 porre
1/2 løg
3 fed hvidløg
2-3 cm ingefær
karry
fiskesovs
østerssovs
soya
1 dåse kokosmælk
1 rød chili, efter styrke, smag og behag
1 lime, skal og saft
1/2 dl fløde, evt

Hæld muslingerne ned i en balje med køligt vand. Rens dem, hvis de har skæg og eller andre urenheder. 
Nu tager du muslingerne enkeltvis og  giver dem et let donk mod kanten, de skal nu lukke sig, ellers skal de kasseres. Du kan evt ligge de åbne muslinger et øjeblik på bordet og se om de reagere. Du skal kassere muslinger hvor skallen er i stykker.

Vask og skræl/rengør løg, porre og gulerødder. Porren skæres i ringe, løget hakkes groft og gulerødderne skære i tynde stave. 
Varm en gryde op og tilsæt lidt olie, put løg og porre i og svits det. Tilsæt ingefær, karry, og lad det svitse lidt,  inden du tilsætter fiskesovs, østersovs og kokosmælk. Smag til undervejs, om der skal mere i. 
Lad det små koge i 5 minutter.
Skær chilien i tynde skiver.
Put muslingerne ned i suppen og kog under låg, til alle muslinger er åbne. Tilsæt chili, limesaft og skal, samt smag til med soya og evt fløde, kog hurtigt op.
Server straks. 

Note:
Det er vigtig at du er omhyggelig i din håndtering af muslingerne. De muslinger der ikke har åbnet sig efter tilberedning skal kasseres. 
Du skal bruge en stor gryde, så muslingerne har plads til at åbne sig.
Du kan bruge en bruge tom muslingeskal som tang til at fiske muslingerne ud af deres skal.
Brug en god karry og soya, det betaler sig.


torsdag den 27. februar 2014

Broccoli salat med bøf og champignon ala creme

Broccoli salat 

 Broccoli salat med bøf og champignon ala creme

Bøf 

Denne salat er inspireret af en salat Bo Bech lavede, i et program hvor han skulle forbedre, tror det var et efterskole køkken. Han lavede tynde “skiver” af broccolien, på en pålægsmaskine. Jeg forsøgte med min mandolin, men fungerede ikke rigtig, så skar mine i fri hånd. 
En lækker og nem salat, den gav et fint modspil til bøf og champignon ala creme.

Broccoli salat med bøf og champignon ala creme

1 Broccoli 
Hvidvins eddike
Olie, en god en
Et nip sukker

Bøf, entrecote købt hos vores slagter
Champignon
Fløde
Salt

Sæt vand over, til at blanchere broccolien i.
Skyl broccolien og skær den i tynde stykker. Put dem i gryden med det kogende vand, sammen med 1 tsk salt. Lad dem små koge i 2 minutter. Tag dem op og overhæld med koldt vand.
Bland en dressing af eddike, olie og måske et nip sukker. Vend broccolien i dressingen.

Vi spiste, bøf og champignon ala creme til,
Steg bøffen.
Rens champignonerne og skær dem i kvarte.
I mens bøffen hviler, steger du champignonerne og lad dem få farve. Tilsæt fløde og lad det koge ind, så fløde bliver cremet, smag til med salt. 

tirsdag den 25. februar 2014

Svampe tærte med gedeost

 Den færdige svampetærte

Tærte er klar til at skulle i ovnen

Tærte og rødkålssalat

Jeg har fundet inspiration til denne tærte i Gordon Ramsay´s bog ´Fastfood med god samvittighed`, som jeg har lånt på biblioteket.
Hans version er med pesto og tomat, jeg havde lige besluttet, at vi skulle have rødkålssalat med pesto til, så vi skulle have noget andet fyld. Det blev til champignon og gedeost, tærten blev virkelig god. 

Jeg bruger ofte kogebøger til inspiration, jeg bladre dem igennem for gode ideer. Det er ikke så ofte jeg dissideret følger en opskrift, men jeg finder ofte ideer til en bestemt grønsag eller dele af opskriften.

Ramsay kommer med et ret smart tip, med at ridse rundt i kanten af butterdejen. Så kan kanten hæve lige op, uden at være ved at skubbe fylde af bunden, ved at forsøge at hæve op.

Jeg forsøgte at lave en fint mønster med gedeosten, på trods af omhyggelighed glemte jeg åbenbart et sted. 

Svampe tærte med gedeost
1 tærte 

1/5 karton hakket tomat, 500 g i kartonen
250 g champignon
timian
1 rullegedeost
Butterdej, jeg købte fersk - der endda var rullet ud
1 æg

Tænd ovnen på 220 grader.
Rens champignonerne og skær dem i skiver. Varm en pande med olie op og svits champignonerne, 
smag til med timian, salt og peber.

Læg butterdejen på en bagepapirs beklædt bageplade, ris en kant cirka 1 centimer, hele vejen rundt, pas på du ikke skære igennem. Pensl kanten med et sammenpisket æg.
Hæld tomat ud over og smør det ud, drys med salt og peber. 
Fordel champignonerne og læg skiver af gedeost øverst.

Bag tærten i ovnen i 20 minutter, til kanten er gylden og fyldet er bagt, skru evt lidt ned undervejs.

Jeg serverede tærten med rødkålssalat med pesto, se opskrift her.

søndag den 16. februar 2014

Cassoulet

Cassoulet

Udblødte pintobønner

Grønsager og kød svitses

Her er min version af cassoulet, måske ikke den mest fotogene ret, men nøj hvor smager det godt. Lækker og intens vinter ret. Det er vigtigt at huske at det er en ret der tager tid, så gå i gang i god tid.

Der skulle have været selleri i vores ret, men desværre var det dårligt, og vi havde lige købt det dagen inden. Jeg valgte derfor at køre hen i Superbrugsen og få det byttet, super service og fik en god plade chokolade som undskylding. Desværre så alle øko sellerierne lidt  triste ud, derfor endte det med persillerødder.

Det er vigtig at huske at lægge bønnerne i blød dagen før. Dette gør at jeg ikke får brugt bønner helt så ofte, som jeg gerne ville, da jeg ofte på dagen finder ud af, at jeg har lyst til en ret med bønner. 
Et smart trick kan være, at bløde en stor portion bønner op, når du alligevel er i gang. Fordele dem i passende portioner og så i fryseren med dem, lige til at tage op og bruge. Vi har nu både pinto- og smørbønner i fryseren. Plus en  portion cassoulet til to, og jeg satser på at den er endnu mere intens og cremet når vi skal have den.

Cassoulet
4 personer

160 g tørret pinto bønner
140 g tørret smørbønner
1 løg
4 fed hvidløg
2 persillerødder/selleri
1 gulerod
200 g bacon, et stykke
1/2 chorizo
1 brik hakket tomat, 500 g 
1/2 d. tomtpure, af de små
1 slat rødvin (2-3 dl)
1/2 l kraftig fond, kylling
1 kvist Rosmarin
1 tsk stærk paprika

Dagen før lægges bønnerne i blød.

Vask, skræl og skær løg, persillerødder og gulerod i tern, hak hvidløget fint. Baconet skæres tykke skiver og derefter i lidt grove stykker. Chorizoen skæres i grove tern.
Varm en gryde op og svits grønsagerne, efter lidt tid tilsættes bacon, chorizo, paprika og tomatpure, og lad det brune godt.
Tilsæt en slat rødvin og lad det koge lidt, derefter hælder du de hakkede tomater, rosmarin og fonden på. Måske skal der også tilsættes lidt vand undervejs.

Lad retten simre under låg i 1 1/2- 2 timer, til bønnerne er møre.  

Note: Du må lige vurdere hvor meget din paprika smager af og hvor meget du skal putte i. 
Oprindeligt stammer Cassoulet fra Languedoc regionen, i frankring og her består den af confiterede andelår, pølser og hvidebønner.


Chokolade som undskylding

lørdag den 15. februar 2014

Småretter

Småretter

Kold bøf i skiver, fra den anden aften

Røget torske rogn

Bagte peberfrugter, opskriften kommer senere

Smørdampet porre, se opskriften længere nede

Kolde sellerifritter, dryppet med citron

Mayonnaise, se opskrift længere nede

Gedeost og Blue Viking, som dagen før

Vi havde flere rester, der skulle være en del af vores aftensmad. Jeg kom frem til, at jeg ville lave flere små retter.  Det blev til bagte peberfrugter, kold bøf i skiver, kolde sellerifritter, røget torske rogn, mayo og  grøn olie, til at dyppe i. Samt lidt ost og et godt brød fra vores bager.

Smørdampet porre

2-3 porre
1 klat smør
1-2 dl hønsefond
1-2 tsk lys eddike

Rens og vask porrene godt, skær dem i stykker på omkring 10 cm. Varm gryden op, put en lille klat smør i gryden og brun stille og roligt porrene på alle sider. Tilsæt fonden og en klat smør, læg låg på, lad dem simre til de er møre.

Note: Jeg brugte en lille rest af vintersuppen, vi fik dagen før. Jeg tilsatte derfor ikke eddike, da suppe i forvejen havde en smule syre.

Mayonnaise
Jeg plejer at være en rimelig habil mayonnaise pisker, men åbenbart ikke lige den dag.
Først afprøvede jeg mine foodprocessor del til bamixeren, men mængden var åbenbart ikke stor nok, til at tingene blev ordentlig blandet. 
Jeg fandt et ekstra æg frem og slog det ud i en skål, i med lidt sennep og eddike, jeg begyndte langsomt at piske den skilte massen ind i ægget, nu med håndmixeren. 
Men det skilte sørme igen, her overtog min kæreste så mayonnaise piskningen, da det åbenbart ikke lige var min dag til det. 
Jeg har efterfølgende set hos Kvalimand, at han laver mayonnaise i et syltetøjs glas med en stavblender. Han kommer det hele i glasset og blender og vupti er der mayo, det skal jeg klart prøve.

Opskrift

2 æg
1/2 tsk eddike
1/2 tsk sennep
3-4 dl olie, smagsneutral
salt

Temperer æggene, så de ikke er køleskabskolde. Slå æggene ud i en skål og tilsæt, sennep og eddike.
Pisk æggene sammen og dryp meget langsomt olien i, under piskning. Efterhånden kan du lade olien løbe i en tynd stråle ned i massen. 
Når mayonnaisen har den rette konsistens smages den til, måske skal den have lidt mere syre.
Hvis du gerne vil have en lidt tyndere og luftig mayo, kan du piske en lille smule vand i.

Note: Husk at lave din mayo selv, det er så nemt, for det meste, og smager så meget bedre. Det er vigtig at den  den får nok syre, så den ikke bliver for fad i smagen.
Det kan være i en god ide at have et ekstra æg og olie, hvis det skulle gå galt, ligesom det gjorde for mig.

 Skilt mayonnaise 

lørdag den 8. februar 2014

Selleri fritter, bøf og dyppelse

 Selleri fritter, bøf og dyppelse

Selleri fritter, bøf og dyppelse

En hurtig og enkel fredags middag, sidste fredag. Selleri smager virkelig godt synes jeg og har mange anvendelses muligheder. Bagt selleri er nu nok det bedste, om det er i stave eller som hel.

Selleri fritter, bøf og dyppelse
2 personer, plus rester

2 bøffer, vores var af Kalve filet
1 selleri
Olie, lidt

3 spsk mayonnaise
1,5 dl skyr
2 syltede agurker
1 lille syltede løg
salt og peber

Tænd ovnen på 180 grader, varm luft, måske skal du skrue lidt op til sidst.
Skræl sellerien med en kniv og skær den i passende stave. Blandes med olie og salt og bages i ovnen til de er let sprøde og bløde inden i.

Bland skyren med mayonnaisen, måske skal der lidt mere af det ene i. Hak agurkerne og øget fint og bland i, smag til med salt og peber.

Bøfferne steges på en varm pande, til de er som du godt kan lide dem.

Note:
Vi kan godt lide en tyk bøf, også skæres vi den oftes i skiver og deler. Så er det også nemt at gemme resten til en anden dag.
Vi bagte hele sellerien. De kolde selleri fritter, smager godt med et dryp citron og måske lidt god oliven olie.

torsdag den 30. januar 2014

Rå marineret laks med blomkål og mandler

 Rå marineret laks med blomkål og mandler

Min kærestes tallerken

Blomkåls salat

Jeg var et smut forbi fiskebilen, som holder nær os hver torsdag. 
Jeg købte noget lækker frisk laks, og lidt røget torskerogn ville også med hjem. 
Jeg havde sent fri og var faktisk allerede sulten, så skulle direkte hjem og i gang med maden. Havde egentlig tænkt at laksen skulle steges.
Min kæreste fik den ide at lave rå marineret laks, og det var en virkelig god ide, ret nemt og hurtig at lave og smager bare så godt og virker ret luksus sådan en almindelig torsdag.

Rå marineret laks med blomkål og mandler
2 personer

300 g laks
1/2 æble
1 lime
tørret chili

1 blomkål
soya
sort sesam
1 stor håndfuld mandler
oliven olie

Skær skindet af laksen og skær fisken i tynde skiver og læg den ud i et fad. Put salt, lidt peber, lime og soya på laksen. Skær æblet i tern og drys over laksen. Lad det trække mens du laver salaten.

Skyl og snit blomkålen i små buketter, hæld kogende vand over og lad dem stå et par minutter. 
Hæld vandet fra og put blomkålen i koldt vand.
Vend blomkålen i en blanding af oliven olie og en smule lime. Hak mandlerne groft og drys over sammen med sesam.

Note: Egentlig bør man fryse laksen ind man spiser det rå, men du må selv vurdere hvad du vil gøre.

onsdag den 29. januar 2014

Byggrød med æble, mandler og kanel

 Byggrød med æbler, mandler og kanel

 Byggrød

 Posen med Byggryn

En nem aftensmad, til en travl hverdagsaften. Byggrøden smager ret godt, det er første gang jeg prøver det, men absolute ikke sidste. 
Vi er begyndt at have en grød eller suppe dag om ugen, her i vinterhalvåret. Det er i hvertfald ikke så tosset, hvis man kan få så skøn en grød. Jeg skal klart i gang med at eksperimentere med tilbehør af forskellig slags. 

Byggrød med æble, mandler og kanel
2 personer

Grød:
125 g byggrryn
5 dl mælk
1 nip salt

Tilbehør:
1 æble, Ingrid Marie
1 lille håndfuld mandler
1 klat smør
1 nip sukker
1 nip salt
kanel
kardemomme

Mælken bringes i kog, og grynene  hældes i og der røres jævnligt i grøden. Grøden koges i 8-10 minutter, hvis den bliver for tyk, tilsættes lidt ekstra mælk.

I mens grøden koger kan du lave tilbehør til at putte oven på grøden. 
Æblet skylles og skæres i tern. Smørret smeltes på en pande og æblerne tilsættes og simre lige så stille. Drys lidt kardemomme og kanel over æblerne. Smag æblerne til med sukker og salt. Hak mandlerne groft og bland dem med æblerne.

Note: Jeg valgte at bruge Ingrid Marie æble, da jeg synes at det er et rigtig velsmagende æble.
Jeg kom kun en smule kardemomme på æblerne, da vi her hjemme ikke er helt enige om, hvor godt kardemomme smager. 

Opskriften er kraftig inspireret af opskriften på bagsiden af Skærtoft Mølles byggryn.