søndag den 30. marts 2014

Saltimbocca

Saltimbocca

Saltimbocca klar til stegepanden

Fredag aften havde vi lyst til god mad, men energien  var ikke stor, da jeg har brugt det meste af ugen på en influenza, der fik bidt sig godt fast.
Inspiration til saltimbocca'en kom fra brødrene Price, de lavede det, i deres nye program.
Dog var Super Brugsen ikke leveringsdygtig i salvie, så vores blev en version med basilikum. Det fungerede rigtig godt med basilikummen, så det kan sagtens anbefales.  

Saltimbocca

400 g kalveinderlår
1 pk tørret skinke
1 pt. basilikum eller salvie blade
mel
hvidvin
smør
evt persille 
Tandstikker

Bank kødet let ud og skær det ud i mindre stykker ( ca. 5x10). 
Læg 1-2 blade basilikum/salvie og et stykke skinke på hvert stykke kød og  saml det med en tandstik, så det ikke falder fra hinanden.
Vend kødet i mel, krydret med salt og peber. 
Steg dem ved høj varme, så de hurtigt bliver brunet på begge sider. 
Kom hvidvin på så det lige dækker selve kødet, men ikke skinken.
Lad det koge ind et par minutter, tilsæt så koldt smør i tern.
Smag til, drys evt persille over og server straks.

Vi spiste salat af grønne bønner til. Se næste blog indlæg.

Note: Super lækker og velsmagende ret, der kan laves på et øjeblik. Og saucen, uhm den bliver god.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar