tirsdag den 27. maj 2014

Kokos og mandelmakroner

“Klassik” kokos/mandelmakron og med mynte/lime

Iskaffe og kokos/mandelmakron

For en månedstid siden havde vi en rest æggehvide, fra mayonnaise produktion.
Jeg fandt på at bage kokosmakroner. Vi havde heldigvis kokos, til en halv portion. Jeg kom til at 
tilsætte alle æggehviderne, som svarede til en hel portion. Øv øv øv, jeg stod med en alt for tynd dej. 
Jeg fandt på at prøve at blende mandler fint. Det fungerede super og gav nogle virkelig lækre kokos og mandelmakroner. Mandlerne giver makronenerne lidt mere struktur.
Denne gang brugte jeg hele æg, for ikke at få rester, det fungerer fint om det er æggehvider eller hele æg.
Jeg prøvede at hakke chokoladen og røre i dejen, for at slippe for at skulle dyppe makroner i chokolade.  Det er en god og nem ide, men smager nu også godt med chokolade bund.
Jeg havde lige lavet rødkålssalat med mynte/lime dressing. Fik lyst til at prøve at tilsætte mynte og lime til makronerne. Det gav et lækker frisk pust.

Kokos og mandelmakroner
25-30 stk

125 g kokosmel, gerne groft
125 g mandler
180 g rørsukker
2 hele æg eller 4 æggehvider
evt vanilje

150-200 gmørk chokolade
skallen af en lime
10-15 mynteblade

Tænd ovnen på 200 grader.
Blend mandlerne ret fint, men ikke til mel.
Rør kokos, mandler og æg sammen. Tilsæt evt vanilje.
Her kan du vælge at hakke chokoladen og røre i.
For variation kan du tilsætte hakket mynteblade og fintrevet limeskal.
Sæt dejen som små toppe (eller store, hvis du foretrækker det) på en bageplade med bagepapir.
Toppene sættes i ovnen og bages i 10-12 minutter, eller til de er let gyldne.

Hvis du ikke har blandet chokoladen i dejen, skal du nu temperere den og dyppe bunden af de afkølede makroner i chokoladen.

Note: Gane og Gaffel havde ved en “fejl” bagt sine kokosmakroner ved 200 grader, i stedet for 175 grader, det giver lækre sprøde kokos makroner, så det kan klart anbefales.  
Jeg kan godt lide at det er nogle små hapser, men det vælger du selv.

Mine kokos og mandelmakroner er inspireret af Isabellas opskrift.

Røde linser i tomat


Denne linse ret er inspireret af den indiske ret Dhal. Jeg har lavet min ret i en mere europæisk version. 
Det kan varieres i det uendelige. En nem, sund og virkelig velsmagende ret. 
Denne portion gav tre måltider, en aftensmad, en madpakke og en portion i fryseren, til en nem mad en anden dag.

Røde linser i tomat
3 portioner

6 dl hakket tomat
2 dl røde linser
2 gulerødder
1 løg
1 fed hvidløg
1/2 tsk sød paprika
krydderurter, rosmarin, timian, basilikum
olie
vand

Skræl og riv gulerødderne groft, skræl og hak løget. 
Skyl linserne i koldt vand.
Varm en gryde op, med lidt olie i. Brænd paprikaen af, tilsæt derefter løg, hvidløg og gulerod og lad det svitse. Hæld linserne i og svits dem med med et par minutter, tilsæt tomaten og måske lidt vand. 
Lad det simre i 20-25 minutter til linserne er møre og sovsen er simret ind. 
Måske skal der tilsættes lidt vand undervejs. Husk at smage til.

Jeg serverede retten med dampet broccoli. 
Jeg skærer broccolien ud i små buketter lægger dem i en skål med låg. Hælder kogende vand over, hælder lidt salt ved og sætter låg på skålen. Lad det stå 2-4 minutter og hæld vandet fra.

Note: Den ene dl tomat, var en rest tomat sovs fra fryseren, med lidt friske tomater i og basilikum. Man kan skifte noget af tomaten ud med bouillon eller vand.    

Rabarber kompot




Jeg fik lov at plukke rabarber i mine forældres have. Jeg elsker rabarber og så er det bare forår, 
når de kommer frem. Min mor serverede en virkelig lækker rabarber kage med kokos låg. 
Jeg lavede rabarber kompot og vi spiste det med knuste makroner og flødeskum. 
Dagen efter spiste vi en klat på havregrynene, uhm det højner bare lige havregryn med mælk. 

Rabarber kompot

531 g rabarber
375 g sukker

Vask rabarberne og snit dem i stykker. Læg dem i en gryde og hæld sukker i. 
Hæld sukkeret i af nogle omgange, imens du smager til. Der skal ret meget sukker i rabarber kompot. 
Lad kompoten simre til rabarberne er møre. 
Lad kompoten køle og nyd den.

Vi spiste kompoten med knuste makroner og flødeskum.

Note: Mængden af sukker kommer an på sorten af rabarber og hvad du skal bruge din kompot til.

søndag den 25. maj 2014

Haydari


Dette er mit første forsøg med at lave haydari. Jeg har købte det flere gange købt det hos grønthandlere 
og jeg synes at det smager ret godt. Det måtte jeg kunne lave selv.
Jeg fandt en opskrift hos Foodfanatic, som jeg har ladet mig inspire af. Det er vigtigt at smage sig frem, til den helt rigtige smag.

Haydari

400 g feta
2 røde peberfrugter
1 chili
2-3 fed hvidløg
persille og evt koriander

Vask peberfrugterne og skær dem i grove stykker. Jeg svitsede den ene peberfrugt på en varm pande, et par minutter og lod den køle af.
Blend fetaen, peberfrugterne og persillen sammen med hvidløg og chili. 
Du kan holde lidt feta, peberfrugt og persille tilbage, som du kun blender med ganske kort, for en lidt grovere konsistens.
Smag til med salt, hvidløg og chili. Husk at fetaen er salt i forvejen.

Note: Du kan bruge 1 dl ajvar, peberfrugt relish istedet for den ene peberfrugt. 
Vi brugte en ret kraftigt smagende feta, næste gang vil jeg nok vælge en mere mild. Selvom jeg normalt er ret vild med feta der smager af noget.

torsdag den 8. maj 2014

Falafel

Falafel

Falafel med gulerod, agurk og haydari

Lørdag formiddag, imens jeg ryddede op og ordnede i køkkenet. Satte jeg kikærter og mung bønner i blød, ikke til noget bestemt, men de er gode at have klar i fryseren. 
Hvis man ligesom mig ikke altid finder på mad ideer i god tid.
I løbet af dagen fandt vi så på, at vi skulle have falafel til aftensmad.
Det plejer at være min kæreste der står for lave falafel hjemme hos os, men idag var det mig der fik lov. 

Falafel
2-3 personer

250 g tørret kikærter, 500 g udblødte
1 løg
3-4 fed hvidløg
1 tsk bagepulver
1 tsk spidskommen, kværnet eller stødt
1 tsk koriander frø, kværnet eller stødt
2 tsk salt
evt. krydderurter, persille, koriander
olie 

Sæt kikærterne i blød, i mindst 8 timer, gerne aftenen før.

Hæld vandet fra kikærterne og skyl dem godt
Put løg, hvidløg, krydderier og nogle håndfulde kikærter i food processoren og blend dem fint. Hæld løbende flere kikærter i. Min food processor er ikke så stor, derfor blendede jeg kikærterne af to omgange og blandede det sammen i en skål, sammen med bagepulveret.

Varm en pande op med 3-4 cm olie, eller en gryde med olie.
Når olien er varm, former du kikærte-massen til faste aflange og let flade bøffer.
Test om olien er varm, f.eks. stik bagenden af en tændstik i olien, hvis det bruser er den tilpas varm.
Steg 4-5 falafler af gangen, vend dem når de har fået farve på den ene side. De er færdige når de er gyldne. Pas på at olien ikke bliver for varm.

Jeg holdt falaflerne varme i ovnen imens jeg stegte resten.
De blev serveret med agurke og gulerodsstave, en rest romainsalat, yogurt-dip med honning, mynte og koriander, samt haydari, opskriften kommer i næste indlæg.   

Note: Mine blev lidt grove i det, men jeg synes det fungerede rigtig fint.
Du kan med fordel opbløde en stor portion kikærter også fryse ned i mindre portioner.
Så er de lige til at tage op og bruge, hvis du får lyst til falafel eller andre ting med kikærter.

søndag den 4. maj 2014

Ristet havremüsli med mandler

 Yoghurt med ristet havremüsli med mandler, pære og citronskal

 Ristet havremüsli med mandler

Lækker og nem søndags morgenmad, yoghurt med ristet havremüsli med mandler. 
Jeg ristede müslien i hyldeblomst sirup, det gav en rigtig lækker smag og med pære og et tvist af citronskal tilsidst, smagte det rigtig godt. Dette er en lille bitte portion, du kan sagtens lave en større portion af gangen.

Ristet havremüsli med mandler

2 håndfulde havregryn
1/2 håndfuld sesam
1 håndfuld Mandler
Hyldeblomst sirup eller honning

Din yndlings yoghurt
1-2 pære
Citronskal

Hak mandlerne i grove stykker. 
Tænd for en pande og hæld havregryn, sesam og mandler på, lad det riste på mellem varme. Til de er let gyldne. Tilsæt siruppen i en tynd stråle ud over og rør grundigt rundt, vurder selv mængden af sirup.
Tag müslien af og lad det køle på et bagepapir og server straks med pære i tern og fint revet citron. Put resten i et lufttæt glas og spis en anden dag.

Note: du kan tilsætte lige det du har lyst til, til müslien. F.eks rosiner, kokos, abrikos, rugflager, solsikkekerner mm.