Denne linse ret er inspireret af den indiske ret Dhal. Jeg har lavet min ret i en mere europæisk version.
Det kan varieres i det uendelige. En nem, sund og virkelig velsmagende ret.
Denne portion gav tre måltider, en aftensmad, en madpakke og en portion i fryseren, til en nem mad en anden dag.
Det kan varieres i det uendelige. En nem, sund og virkelig velsmagende ret.
Denne portion gav tre måltider, en aftensmad, en madpakke og en portion i fryseren, til en nem mad en anden dag.
Røde linser i tomat
3 portioner
6 dl hakket tomat
2 dl røde linser
2 gulerødder
1 løg
1 fed hvidløg
1/2 tsk sød paprika
krydderurter, rosmarin, timian, basilikum
olie
vand
Skræl og riv gulerødderne groft, skræl og hak løget.
Skyl linserne i koldt vand.
Varm en gryde op, med lidt olie i. Brænd paprikaen af, tilsæt derefter løg, hvidløg og gulerod og lad det svitse. Hæld linserne i og svits dem med med et par minutter, tilsæt tomaten og måske lidt vand.
Lad det simre i 20-25 minutter til linserne er møre og sovsen er simret ind.
Måske skal der tilsættes lidt vand undervejs. Husk at smage til.
Jeg serverede retten med dampet broccoli.
Jeg skærer broccolien ud i små buketter lægger dem i en skål med låg. Hælder kogende vand over, hælder lidt salt ved og sætter låg på skålen. Lad det stå 2-4 minutter og hæld vandet fra.
Note: Den ene dl tomat, var en rest tomat sovs fra fryseren, med lidt friske tomater i og basilikum. Man kan skifte noget af tomaten ud med bouillon eller vand.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar