torsdag den 8. maj 2014

Falafel

Falafel

Falafel med gulerod, agurk og haydari

Lørdag formiddag, imens jeg ryddede op og ordnede i køkkenet. Satte jeg kikærter og mung bønner i blød, ikke til noget bestemt, men de er gode at have klar i fryseren. 
Hvis man ligesom mig ikke altid finder på mad ideer i god tid.
I løbet af dagen fandt vi så på, at vi skulle have falafel til aftensmad.
Det plejer at være min kæreste der står for lave falafel hjemme hos os, men idag var det mig der fik lov. 

Falafel
2-3 personer

250 g tørret kikærter, 500 g udblødte
1 løg
3-4 fed hvidløg
1 tsk bagepulver
1 tsk spidskommen, kværnet eller stødt
1 tsk koriander frø, kværnet eller stødt
2 tsk salt
evt. krydderurter, persille, koriander
olie 

Sæt kikærterne i blød, i mindst 8 timer, gerne aftenen før.

Hæld vandet fra kikærterne og skyl dem godt
Put løg, hvidløg, krydderier og nogle håndfulde kikærter i food processoren og blend dem fint. Hæld løbende flere kikærter i. Min food processor er ikke så stor, derfor blendede jeg kikærterne af to omgange og blandede det sammen i en skål, sammen med bagepulveret.

Varm en pande op med 3-4 cm olie, eller en gryde med olie.
Når olien er varm, former du kikærte-massen til faste aflange og let flade bøffer.
Test om olien er varm, f.eks. stik bagenden af en tændstik i olien, hvis det bruser er den tilpas varm.
Steg 4-5 falafler af gangen, vend dem når de har fået farve på den ene side. De er færdige når de er gyldne. Pas på at olien ikke bliver for varm.

Jeg holdt falaflerne varme i ovnen imens jeg stegte resten.
De blev serveret med agurke og gulerodsstave, en rest romainsalat, yogurt-dip med honning, mynte og koriander, samt haydari, opskriften kommer i næste indlæg.   

Note: Mine blev lidt grove i det, men jeg synes det fungerede rigtig fint.
Du kan med fordel opbløde en stor portion kikærter også fryse ned i mindre portioner.
Så er de lige til at tage op og bruge, hvis du får lyst til falafel eller andre ting med kikærter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar