søndag den 2. marts 2014

Norsminde kro - Tim Christensen - middag og koncert


Fredag efter arbejde kørte vi til Norsminde, hvor vi skulle spise middag og høre Tim Christensen 
spille solo akustisk koncert, på Norsminde kro.

En helt vildt fantastisk aften. Wow, hvor er jeg imponeret, over hvad den mand kan, bare ham og hans guitar. Han har en fantastisk stemme og rammer virkelig noget dybt inden i mig med sin musik. 
Vi fik indtil flere anekdoter og pudsige historier. Han spillede en sang, han havde skrevet som 8 årig.

Vi fik vores værelse og havde bagefter tid til en tur langs vandet, der var en skøn ro og smukt.

Efter at vi havde gjort os klar, gik vi en tur rundt i kroen ret store, kringlede og spændende vinkælder. 

Vi skulle spise i stedets brasserie som ret moderne indrettet, der var fyldt en del flere borde ind end til hverdag, satser vi på. Vores bord stod ret tæt på nabo bordene, “heldigvis” forblev det ene bord tomt. Der var et rimelig højt støj niveau og man skulle tale ret højt for at høre hinanden, jeg håber ikke at det er sådan til hverdag.

De bruger lokale og egne råvare. Æblemosten var egen avl og produktion, samt kalvekødet og kartoflerne kom fra en gård i nærheden. 


Da vi satte os, stod en brødkurv, men lidt snack i, på bordet. Der var blandede saltede nødder, grissini, “chips” af en art, brød med aioli og smør. Der til fik vi æblemost med mousserende vin.

Til forret fik vi terrin af tempereret lyssej med røget mousse og sprøde jordskokker. Moussen var meget luftig og velsmagende, den tempererede fisk var super lækker, ligesom jeg allerbedst kan lide fisk. 
Virkelig en lækker , harmonisk og afdæmpet ret.

Derti fik vi en hvidvin, 2010 Sênor de Sirera, Casa Sicilia, Alicante -  Spanien. Vinen var tør og havde en frugtigt buket, med mange tanniner. Den er fadlagret, så den havde en dyb og velafbalanceret smag. Vinen passede rigtig godt til fisken. 

Til hovedret fik vi medaljon af dansk kalvefilet med unghanesouffle, samt terrin af kalvehals med karamelliserede løg & røget marv.
Det var en ret med ret mange kød elementer på tallerkenen, men det fungerede fint. 
Vi fik små og meget velsmagende kartofler til. Terrinen smagte bare godt.

Her drak vi en rødvin, 2004 Barbaresco, Elio Filippino, Piemonte - Italien. Det var en kraftig smagende rødvin, som fint kunne hamle op med retten. 

Vi fik æble vacherin  med sprød marengs, vanilje & æblesorbet til dessert. 
Nederst æble gele, æble tern, oven på  sobet og marengs. 
En dessert der gik op i en højere enhed, simpel og bare god.

Til desserten fik vi Muscat de Rivesaltes, La coume du Roy – Maury - Frankrig. En velafbalnceret sød dessertvin, med noter af mandel og appelsinskal.

Min kæreste har hjulpet med at huske detaljer og formulere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar