Viser opslag med etiketten Kanel. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kanel. Vis alle opslag

torsdag den 31. juli 2014

Bedstefar med skæg med kanel, kardemomme og abrikoser



Jeg havde lyst til at bage en kage og vi havde æggehvider i køleskabet, der gerne ville bruges.
Jeg ledte efter en opskrift, hvor der indgik æggehvider. Jeg ville gerne prøve noget nyt, 
så det ikke var det jeg ofte bager.
Jeg støtte på denne lækre kage hos  Anne au chocolat, som hendes mor havde kreeret, 
for at få brugt nogle råvare. 
Vi havde ingen pære, men abrikoser og det måtte kunne bruges.
Og det blev så lækker en kage, det kan jeg godt sige uden bare at være selv fed.
Det bløde skum og de smagfulde abrikoser, et tvist fra krydderierne og skøn kagebund.
Prøv den og du vil ikke fortryde.

Opskriften er fundet hos Anne au chocolat, her.
Her er min version,

Bedstefar med skæg med kanel, kardemomme og abrikoser

60 g blødt smør
60 g sukker
1 æg
60 g mel
4 abrikoser, skåret i tynde både
1/4 tsk kanel
1/4 tsk kardemomme
1/2 spsk citronsaft

Toppen
2 æggehvider
100 g sukker

Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
Pisk smør og sukker godt sammen og tilsæt herefter ægget.
Vend melet i, og kom dejen i en bageform (cirka 20 i diameter), foret med bagepapir.
Læg abrikos bådende ned i dejen, og drys kanel, kardemomme og citronsaft over.
Bag kagen i cirka 10 minutter.

Pisk æggehviderne stive og tilsæt sukkeret lidt ad gangen, indtil massen er blevet til marengs. 
Når kagen er bagt, tages den ud af ovnen, skru ovnen op på 200 grader varmluft. 
Fordel marengsen på toppen af kagen.
Bag kagen i ovnen, til den er let gylden. Det tager cirka 15 minutter.
Afkøl kagen, og nyd den som den er eller med cremefraiche.

Note: Lækker og ret nem kage. Du kan sagtens udskifte abrikoserne, i den oprindelige opskrift bruges der pære.
Jeg valgte at tilføje kardemomme, fordi jeg rigtig godt kan lide smagen. Min kæreste deler ikke helt samme passion for kanel og kardemomme som mig. Han kunne faktisk ikke sådan lige smage at de var i kagen, men de gav et dejlig touch til kagen.
Når kagen er helt friskbagt behøver den ingen tilbehør, det er lækker i sig selv.

lørdag den 15. februar 2014

Æblegrød x 2

Æblegrød med krydderier og skyr

 Æblekage, med makroner og flødeskum

Æblekage, med makroner og flødeskum 

Æblegrød x 2

Det er nemt og hurtig at sætte en æblegrød over, også er er det rimelig sundt, det kan det i hvert fald være, men kommer selvfølgelig an på sukkermængde og tilbehør. 
Jeg valgt at vente med at tilsætte sukker, til grøden var næsten færdig, og kom kun lige nok i til at grøden blev sød nok.

Her er to bud på to ret forskellige æblegrød, som blev lavet med en uges tid i mellem. 
Den første var en ret krydret og let syrlig sag, lavet på Ingrid Marie æbler, med alle mine yndlingskrydderier, og ikke så meget min kærestes, ikke i de doser.
Æblegrøden fik en skøn farve.
Ingrid Marie æblegrøden med krydderier blev serveret med skyr, og en morgen på havregrøden. 

Ugen efter kogte min kæreste en mere klassisk æblegrød, hvor æblerne var uden skæl og der kom godt med vanilie i. Den mere klassiske æblegrød blev til en æblekage, med makroner og flødeskum.


Æblegrød med krydderier

5 æbler, Ingrid Marie
lidt sukker
1 kanel stang
1/4 stjerneanis
3 kardemommekapsler
1 nelikke 
en smule vand

Vask æblerne og fjern kernehuset. Skær æble bådende i stykker, put dem i en gryde, sammen med krydderierne og måske en smule vand. Lad grøden simre til æblerne begynder at blive til let mos, smag til med en smule sukker, lad det simre videre til sukret er kogt ind i. Pil gerne alle krydderierne op og køl af.

  
Æblegrød

5 æbler, Elstar
lidt sukker
1 vaniliestang 
en smule vand

Vask og skæl æblerne og fjern kernehuset på fire af æblerne. Skær æble bådende i stykker, put dem i en gryde og måske en smule vand. Skrab vaniliekornene ud af stangen og tilsæt begge dele til æblerne. Lad grøden simre til æblerne begynder at blive til let mos. Skær det sidste æble i stykker og put i grøden, smag til med en smule sukker, lad det simre videre til sukret er kogt ind i, de sidste tilsatte æblestykker skal dog stadig have bid. Køl grøden af.

onsdag den 29. januar 2014

Byggrød med æble, mandler og kanel

 Byggrød med æbler, mandler og kanel

 Byggrød

 Posen med Byggryn

En nem aftensmad, til en travl hverdagsaften. Byggrøden smager ret godt, det er første gang jeg prøver det, men absolute ikke sidste. 
Vi er begyndt at have en grød eller suppe dag om ugen, her i vinterhalvåret. Det er i hvertfald ikke så tosset, hvis man kan få så skøn en grød. Jeg skal klart i gang med at eksperimentere med tilbehør af forskellig slags. 

Byggrød med æble, mandler og kanel
2 personer

Grød:
125 g byggrryn
5 dl mælk
1 nip salt

Tilbehør:
1 æble, Ingrid Marie
1 lille håndfuld mandler
1 klat smør
1 nip sukker
1 nip salt
kanel
kardemomme

Mælken bringes i kog, og grynene  hældes i og der røres jævnligt i grøden. Grøden koges i 8-10 minutter, hvis den bliver for tyk, tilsættes lidt ekstra mælk.

I mens grøden koger kan du lave tilbehør til at putte oven på grøden. 
Æblet skylles og skæres i tern. Smørret smeltes på en pande og æblerne tilsættes og simre lige så stille. Drys lidt kardemomme og kanel over æblerne. Smag æblerne til med sukker og salt. Hak mandlerne groft og bland dem med æblerne.

Note: Jeg valgte at bruge Ingrid Marie æble, da jeg synes at det er et rigtig velsmagende æble.
Jeg kom kun en smule kardemomme på æblerne, da vi her hjemme ikke er helt enige om, hvor godt kardemomme smager. 

Opskriften er kraftig inspireret af opskriften på bagsiden af Skærtoft Mølles byggryn. 

mandag den 4. november 2013

Græskar muffins


 Græskarmuffin med skyr creme

hokaido græskar

Græskarmuffins

Vi fik et hokaido græskar med hjem fra min kærestes forældres have, nu har vi snart ikke fået mere med hjem. Det er lækkert sådan at få grønsager med hjem. Det er godt nok meget lyst i farven og stort, men skulle være hokaido. Jeg havde lyst til at bage noget med græskar og fandt en opskrift hos CookieCrumble. Jeg har næsten fulgt opskriften, men skriver min version. CookieCrumble havde ikke bagepulver i sin, jeg valgte at tilsætte et tsk fuld.
Du behøver ikke skrælle et hokaido græskar. Da mit græskar var ret stort brugte jeg ikke et helt.

Græskar muffins
ca 38 små muffins

1 hokaido græskar, mellemstørrelse
250 g smør
140 g brunfarin
60 g sukker
260 g marcipan
3 æg
350 g hvedemel
1 tsk bagepulver
2 tsk stødt kanel
1 tsk stødt kardemomme
1 tsk stødt ingefær
1 tsk stødt nelliker 

Skyr creme
Skyr 
Vaniljesukker
citron saft

Vask og skær græskaret over på midten og grav indmaden ud. Skær det i grove tern. Bag ternene i ovnen ved 180 grader i omkring 40 minutter. Græskarternene skal være møre og bløde, men undgå at de tager farve. Græskaret blendes til mos med en stavblender.

Tænd ovnen på 180 grader.
Pisk smør og sukker luftigt, tilsæt derefter marcipan, græskarmos og æggene et af gangen.
Pisk massen igennem og tilsæt mel, bagepulver, kanel, kardemomme, ingefær og nelliker. Sørg for at få blandet dejen godt sammen. Fyld nu dejen i muffinsforme. Bag dem i 15-20 minutter, til dejen ikke hænger ved når du stikker i dem. 

Rør skyr, vaniljesukker og citronsaft sammen, til det smager godt.

Note: Muffinsene er meget fugtige og det er lidt svært at vurdere hvornår de er færdige.
De sætter sig en smule til dagen efter, og de er bedst på anden dagen.
Skyr creme er lækker til at give et frisk pust, til den lidt tung, søde og krydrede muffin.

søndag den 29. september 2013

Æblesmør


Æblesmør

Æblesmassen efetr den er sigtet

Den færdig kogte æblesmør

Jeg fik lyst til at prøve at lave æblesmør, jeg har prøvet en gang før, hvor jeg ikke havde tålmodighed nok, så den blev ikke mørk og karamelliseret. 
Jeg tog udgangspunkt i Valdemaros opskrift på æblesmør. Jeg havde nogle kernehus fra jeg lavede æblegrød dagen før, dem tilsatte jeg. Her er min version.

Æblesmør
2 glas

7 æbler
5 kernehuse (brug istedet et par æbler ekstra)
4 dl vand
1 dl sukker
1 stjerneanis
2 kanelstænger
5 kardemommekapsler
1 nellike

Vask og skær æblerne i grove tern, kernehus og skræl skal med i gryden. 
Kog æblerne sammen med vand, stjerneanis, kanelstænger, kardemomme, nellike og halvdelen af sukret til en udkogt grød. 
Hele massen passeres igennem en sigte, jeg gav det en tur med bamixeren først, så synes jeg er er nemmere at håndtere. Det tager lidt tid og der skal bruges lidt kræfter. 
Kom æblemosen i en gryde og tilsæt resten af sukret, her kan evt tilsættes lidt ekstra krydderi. 
Kog massen ved middelsvag varme. Det skal simre lige så stille og må gerne boble en smule, men ikke koge. Du skal røre jævnligt i gryden, det må ikke sætte sig fast. Det skal koges i cirka 1 1/2- 2 timer, til æblemassen karamellisere og bliver mørk og tyk. 

Note: Tålmodighed, tålmodighed, tålmodighed. Det er klart ventetiden værd og det er ret interessant at følge karmelliseringen. Uhm smager godt, jeg skal i hvertfald prøve at putte det oven på skyr og er sikker på at det smager godt på pandekager.  


Æblesmør