Byggrød med æbler, mandler og kanel
Byggrød
Posen med Byggryn
En nem aftensmad, til en travl hverdagsaften. Byggrøden smager ret godt, det er første gang jeg prøver det, men absolute ikke sidste.
Vi er begyndt at have en grød eller suppe dag om ugen, her i vinterhalvåret. Det er i hvertfald ikke så tosset, hvis man kan få så skøn en grød. Jeg skal klart i gang med at eksperimentere med tilbehør af forskellig slags.
Byggrød med æble, mandler og kanel
2 personer
Grød:
125 g byggrryn
5 dl mælk
1 nip salt
Tilbehør:
1 æble, Ingrid Marie
1 lille håndfuld mandler
1 klat smør
1 nip sukker
1 nip salt
kanel
kardemomme
Mælken bringes i kog, og grynene hældes i og der røres jævnligt i grøden. Grøden koges i 8-10 minutter, hvis den bliver for tyk, tilsættes lidt ekstra mælk.
I mens grøden koger kan du lave tilbehør til at putte oven på grøden.
Æblet skylles og skæres i tern. Smørret smeltes på en pande og æblerne tilsættes og simre lige så stille. Drys lidt kardemomme og kanel over æblerne. Smag æblerne til med sukker og salt. Hak mandlerne groft og bland dem med æblerne.
Note: Jeg valgte at bruge Ingrid Marie æble, da jeg synes at det er et rigtig velsmagende æble.
Jeg kom kun en smule kardemomme på æblerne, da vi her hjemme ikke er helt enige om, hvor godt kardemomme smager.
Jeg kom kun en smule kardemomme på æblerne, da vi her hjemme ikke er helt enige om, hvor godt kardemomme smager.
Opskriften er kraftig inspireret af opskriften på bagsiden af Skærtoft Mølles byggryn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar