Rå marineret laks med blomkål og mandler
Min kærestes tallerken
Blomkåls salat
Jeg var et smut forbi fiskebilen, som holder nær os hver torsdag.
Jeg købte noget lækker frisk laks, og lidt røget torskerogn ville også med hjem.
Jeg havde sent fri og var faktisk allerede sulten, så skulle direkte hjem og i gang med maden. Havde egentlig tænkt at laksen skulle steges.
Min kæreste fik den ide at lave rå marineret laks, og det var en virkelig god ide, ret nemt og hurtig at lave og smager bare så godt og virker ret luksus sådan en almindelig torsdag.
Rå marineret laks med blomkål og mandler
2 personer
300 g laks
1/2 æble
1 lime
tørret chili
1 blomkål
soya
sort sesam
1 stor håndfuld mandler
oliven olie
Skær skindet af laksen og skær fisken i tynde skiver og læg den ud i et fad. Put salt, lidt peber, lime og soya på laksen. Skær æblet i tern og drys over laksen. Lad det trække mens du laver salaten.
Skyl og snit blomkålen i små buketter, hæld kogende vand over og lad dem stå et par minutter.
Hæld vandet fra og put blomkålen i koldt vand.
Vend blomkålen i en blanding af oliven olie og en smule lime. Hak mandlerne groft og drys over sammen med sesam.
Note: Egentlig bør man fryse laksen ind man spiser det rå, men du må selv vurdere hvad du vil gøre.
Åh, det ser godt ud - eeeelsker laks!
SvarSlet- Anne
Prøv det, var så lækkert :-)
SletLena