søndag den 26. januar 2014

Koldthævede boller med hvidtøl og rugmel



Disse boller blev rørt sammen, samtidig med rugbrødet. Jeg tilsatte en 1/2 hvidtøl, da det var dumt ikke at få den brugt, det gav nogle velsmagende og lidt mørkt smagende boller. 
De er simpelthen så nemme at bage, og jeg kommer det i jeg har og har lyst til. 
Prøv det, hvis du ikke allerede har. En god huske regel er, at mindst 1/2 skal være hvedemel eller f.eks. ølandshvede, Plus-minus prøv dig frem.

Koldthævede boller med hvidtøl og rugmel
1 plade fuld

15 g gær
2 dl vand
1,5 dl hvidtøl
61 g havregryn
100 g rugmel
350 g hvedemel
1 tsk salt

Rør gæren ud i vand og øl. Tilsæt salt, havregryn og rugmel. Pisk det sammen med et piskeris eller rør det godt sammen med en ske. Tilsæt hvedemel løbende, til dejen har konsistens som en meget tyk grød. 
Der sættes låg på skålen og dejen sættes i køleskabet natten over. 
Næsten morgen tages dejen ud af køleskabet, lad den gerne stå lidt på køkkenbordet.
Tænd ovnen på 225 grader, varmluft. 
Tag dejen med en ske og sæt den i klatter, på en bagepapir beklædt bageplade. Lad dem efterhæve til ovnen er varm.
Bages i 12-20 minutter, husk du kan banke dem i bunden og høre hvornår de er færdige.

Note: Jeg har i mange år bagt sådanne koldthævede rør sammen og sæt på pladen med en ske boller. 
Jeg har puttet dem i kold ovn, så de har efter hævet imens ovnen blev varm. Jeg synes ved denne metode, at det er svært at få skorpen rigtig sprød. 
Jeg synes det fungere bedst at putte dem i varm ovn og at de efterhæve imens den varmer op, uden for ovnen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar