Viser opslag med etiketten æble. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten æble. Vis alle opslag

mandag den 24. februar 2014

Æble crumble

Æble crumble med vanilje skyr

Den bagte æble crumblen

Æblerne skrælles og  skæres

En lækker æble crumble bagt og nydt en hyggelig lørdag aften. Jeg synes at kombinationen af den sprøde crumble og de bløde æbler er ret god. 
Æblerne blev skrællet og skåret i selskab med Tim Christensen, Volume 1, Acoustic Covers. Ikke dårligt, 
hvis jeg skal sige det.
Crumblen blev lavet på slump, men jeg har skrevet mængderne ned.

Æble crumble 

100 g blødt smør
85 g havregryn
25 g kokos
40 g brun farin

3-4 æbler

2 dl skyr
1/2-1 tsk vanilje paste, eller 1/2 vaniljestang
flormelis

Tænd ovnen på 180 grader.
Skær smørret i tern og put i en skål, sammen med havregryn, kokos og brun farin. 
Saml det med hænderne. 
Vaks og skræl æblerne og skær dem i både og derefter stykker. Fordel æblestykkerne i et fad, drys måske med en smule brun farin og fordel crumble-dejen over.
Bages i ovnen i 15-20 minutter, eller til den er gylden på toppen.

Rør skyren med med vaniljen og måske en smule flormelis.

Nyd æble crumblen lun med vanilje skyr.  

Note: Jeg samlede crumble-dejen et par timer før, da jeg ville servere kage nybagt bagt og lun. Men uden for meget arbejde lige inden. jeg satte crumle-dejen på køl, du skal bare huske at tage dejen ud lidt før, ellers er den meget hård. 
Du kan variere crumblen, med havd du lige har i skabene. Det fungere rigtig godt med kokos, gav en rigtig god smag. 

lørdag den 15. februar 2014

Æblegrød x 2

Æblegrød med krydderier og skyr

 Æblekage, med makroner og flødeskum

Æblekage, med makroner og flødeskum 

Æblegrød x 2

Det er nemt og hurtig at sætte en æblegrød over, også er er det rimelig sundt, det kan det i hvert fald være, men kommer selvfølgelig an på sukkermængde og tilbehør. 
Jeg valgt at vente med at tilsætte sukker, til grøden var næsten færdig, og kom kun lige nok i til at grøden blev sød nok.

Her er to bud på to ret forskellige æblegrød, som blev lavet med en uges tid i mellem. 
Den første var en ret krydret og let syrlig sag, lavet på Ingrid Marie æbler, med alle mine yndlingskrydderier, og ikke så meget min kærestes, ikke i de doser.
Æblegrøden fik en skøn farve.
Ingrid Marie æblegrøden med krydderier blev serveret med skyr, og en morgen på havregrøden. 

Ugen efter kogte min kæreste en mere klassisk æblegrød, hvor æblerne var uden skæl og der kom godt med vanilie i. Den mere klassiske æblegrød blev til en æblekage, med makroner og flødeskum.


Æblegrød med krydderier

5 æbler, Ingrid Marie
lidt sukker
1 kanel stang
1/4 stjerneanis
3 kardemommekapsler
1 nelikke 
en smule vand

Vask æblerne og fjern kernehuset. Skær æble bådende i stykker, put dem i en gryde, sammen med krydderierne og måske en smule vand. Lad grøden simre til æblerne begynder at blive til let mos, smag til med en smule sukker, lad det simre videre til sukret er kogt ind i. Pil gerne alle krydderierne op og køl af.

  
Æblegrød

5 æbler, Elstar
lidt sukker
1 vaniliestang 
en smule vand

Vask og skæl æblerne og fjern kernehuset på fire af æblerne. Skær æble bådende i stykker, put dem i en gryde og måske en smule vand. Skrab vaniliekornene ud af stangen og tilsæt begge dele til æblerne. Lad grøden simre til æblerne begynder at blive til let mos. Skær det sidste æble i stykker og put i grøden, smag til med en smule sukker, lad det simre videre til sukret er kogt ind i, de sidste tilsatte æblestykker skal dog stadig have bid. Køl grøden af.

onsdag den 29. januar 2014

Byggrød med æble, mandler og kanel

 Byggrød med æbler, mandler og kanel

 Byggrød

 Posen med Byggryn

En nem aftensmad, til en travl hverdagsaften. Byggrøden smager ret godt, det er første gang jeg prøver det, men absolute ikke sidste. 
Vi er begyndt at have en grød eller suppe dag om ugen, her i vinterhalvåret. Det er i hvertfald ikke så tosset, hvis man kan få så skøn en grød. Jeg skal klart i gang med at eksperimentere med tilbehør af forskellig slags. 

Byggrød med æble, mandler og kanel
2 personer

Grød:
125 g byggrryn
5 dl mælk
1 nip salt

Tilbehør:
1 æble, Ingrid Marie
1 lille håndfuld mandler
1 klat smør
1 nip sukker
1 nip salt
kanel
kardemomme

Mælken bringes i kog, og grynene  hældes i og der røres jævnligt i grøden. Grøden koges i 8-10 minutter, hvis den bliver for tyk, tilsættes lidt ekstra mælk.

I mens grøden koger kan du lave tilbehør til at putte oven på grøden. 
Æblet skylles og skæres i tern. Smørret smeltes på en pande og æblerne tilsættes og simre lige så stille. Drys lidt kardemomme og kanel over æblerne. Smag æblerne til med sukker og salt. Hak mandlerne groft og bland dem med æblerne.

Note: Jeg valgte at bruge Ingrid Marie æble, da jeg synes at det er et rigtig velsmagende æble.
Jeg kom kun en smule kardemomme på æblerne, da vi her hjemme ikke er helt enige om, hvor godt kardemomme smager. 

Opskriften er kraftig inspireret af opskriften på bagsiden af Skærtoft Mølles byggryn. 

søndag den 29. september 2013

Æblesmør


Æblesmør

Æblesmassen efetr den er sigtet

Den færdig kogte æblesmør

Jeg fik lyst til at prøve at lave æblesmør, jeg har prøvet en gang før, hvor jeg ikke havde tålmodighed nok, så den blev ikke mørk og karamelliseret. 
Jeg tog udgangspunkt i Valdemaros opskrift på æblesmør. Jeg havde nogle kernehus fra jeg lavede æblegrød dagen før, dem tilsatte jeg. Her er min version.

Æblesmør
2 glas

7 æbler
5 kernehuse (brug istedet et par æbler ekstra)
4 dl vand
1 dl sukker
1 stjerneanis
2 kanelstænger
5 kardemommekapsler
1 nellike

Vask og skær æblerne i grove tern, kernehus og skræl skal med i gryden. 
Kog æblerne sammen med vand, stjerneanis, kanelstænger, kardemomme, nellike og halvdelen af sukret til en udkogt grød. 
Hele massen passeres igennem en sigte, jeg gav det en tur med bamixeren først, så synes jeg er er nemmere at håndtere. Det tager lidt tid og der skal bruges lidt kræfter. 
Kom æblemosen i en gryde og tilsæt resten af sukret, her kan evt tilsættes lidt ekstra krydderi. 
Kog massen ved middelsvag varme. Det skal simre lige så stille og må gerne boble en smule, men ikke koge. Du skal røre jævnligt i gryden, det må ikke sætte sig fast. Det skal koges i cirka 1 1/2- 2 timer, til æblemassen karamellisere og bliver mørk og tyk. 

Note: Tålmodighed, tålmodighed, tålmodighed. Det er klart ventetiden værd og det er ret interessant at følge karmelliseringen. Uhm smager godt, jeg skal i hvertfald prøve at putte det oven på skyr og er sikker på at det smager godt på pandekager.  


Æblesmør

Krydret æblemarmelade


Krydret æblemarmelade 

Flotte røde æbler

Krydret æblemarmelade

Vi fik en posefuld æbler af min svigerinde og familie, fra deres kolonihave, hvor det bugner af æbler. Vi fik to slags æbler, den ene slag er et skønt rødt æble, som gav denne smukke marmelade. 
Min opskrift, tror jeg, er inspireret af piskerisets æblemarmelade med kanel. 
Jeg har produceret denne marmelade mange gange, for et par år siden var den en del af hjemmelavede julegaver. Jeg plejer at lave den lidt lidt på slump, det kommer an på æblernes sødme/syrlighed og hvor krydret en marmelade det skal være.
Æblemarmelade
2 glas

500 g æbler
225 g rørsukker
1/2-1 dl vand
1 kanelstang
14 kardemomme kapsler

Æblerne vaskes og kernehuset fjernes. Skær bådede i skiver. Put æbler, sukker, vand og krydderier i en gryde. Lad det småsimre til æblerne er kogt ud og grøden tykner, når konsistensen er som du kan lide den puttes marmeladen på skoldede glas, der er skyllet med en smule vodka. Puttes på glas med det samme, så glasset danner vakuum.

Note: Fantastisk farve, er blevet ret fast i konsistensen, smager virkelig lækkert. Man skal kunne lide kardemomme og kanel, ellers kan man vælge at skrue ned for krydderimængden, men jeg synes at det er skønt.

Krydret æblemarmelade

mandag den 23. september 2013

Lakrids æblekage


Lakrids æblekage

Lakrids æblekage

Denne lakrids æblekage er en fusion mellem denne lækre æblekage og Nanna vinder af sidste års Store bagedyst's lakridskage. Opskriften ligger på hendes facebookside. Jeg brugte æblekagens dej og tilsatte lakrids sirup og lakridspulver, dog tilsatte Nanna også lakridsrodspulver. En rigtig lækker og spændende kage som blev fremtryllet til min kærestes fødselsdag og serveret sammen mine lækre boller med Samsø mel.

Lakrids æblekage
1 stor spring form (ca 20 cm)

250 g smør
250 g rørsukker
4 æg
250 g mel
1 tsk bagepulver
2 tsk vaniljesukker
75 g sød lakridssirup fra Johan Bülow Lakrids
4 tsk  fint raw lakridspulver fra Johan Bülow Lakrids
10-12 små æbler
3-5 store spsk rørsukker

Tænd ovnen på 180 grader. Find en form frem, bagepapir, beklæd med bagepapir eller smør formen og drys med sukker.
Bland mel, bagepulver og vaniljesukker.
Skræl æblerne, skær dem i både og fjern kernehuset. Skær bådede i lidt tykke skiver på den smalle led.
Pisk smør og sukker hvidt og luftigt. Tilsæt æggene et af gangen og pisk grundigt. Til sæt de to slags lakrids og derefter melet.
Fordel dejen i formen og fordel æblerne over og drys sukker over.
Bag kagen i ovnen i cirka 1 time og 15 minutter.

Note: Rigtig interessant kage, man skal lige vænne sig til lakrids smagen, den bliver godt komplementeret af æblerne.

Skyr fløde creme
2 dl piskefløde
1,5 dl skyr
1 lille spsk rørsukker/flormelis
2 spsk. raw lakridspulver fra Johan Bülow lakrids

Pisk fløden til skum og vend med skyr og sukker til en luftig creme. 
Server kagen med cremen.

Note: En rigtig lækker creme med lidt mere fylde og smag end ren flødeskum, en creme jeg vil huske i fremtiden. 
Mængde angivelserne på cremen er cirka, smag selv til hvor meget skyr du synes er passende. Og afpas sukker mængden efter hvor syrlig din skyr er.


Lakrids æblekage med skyr fløde creme


lørdag den 31. august 2013

Hakkebøf med spidskål, æble og perrods fraiche


Hakkebøf med spidskål, æble og perrods fraiche


Spidskål klar til dampning

Hakkebøf med spidskål, æble og peberrods fraiche
1 x aftensmad og 2 x frokost

400 g hakket oksekød, gerne øko
1 spidskål
5 spsk Thise fraiche 9 % eller andet surmælksprodukt
Peberrod
½-1 Æble
citron
Rapsolie

Vask og skær spidskålet i kvarte, læg det i en gryde, de skal alle ligge på bunden, drys salt, en smule olie og ½ dl vand.
Vask og skær æblet i både og fjern kernehuset. Skær hver båd i tynde skiver og marinere dem i en smule citronsaft.
Form 4 bøffer og tænd for gryden med spidskål og stegenpanden.
Put Thise fraichen i en skål, skræl og skrab peberroden og bland i fraichen sammen med lidt citronsaft og salt.
Put bøfferne på den varme panden og krydder dem med salt og peber. Vend dem efter nogle minutter, når de har fået stegeskorpe.
Skru ned for spidskålen når det koger og lad dem dampe stille og roligt,

Note: Spidskål, æble og peberrods fraiche var en rigtig god kombination, delvis fundet på af min kæreste inden han tog på arbejde. Jeg udviklede dog på ideen, ved at putte peberroden i fraichen.



fredag den 30. august 2013

Æblekage


Et stykke æblekage

Bunden af æblekagen

Æblekagen

Jeg fandt denne vildt  lækre æble kage på Lone Landmands blog. Den smager virkelig godt, de bløde æbler i bunden og de karamelliserede på toppen, selve kage er dejlig svampet. Jeg valgte at tilsætte kardemomme til dejen, da jeg er ret vild med kardemomme.  Mine kollegaer synes også at det er en god kage.
Lone har helt ret, når hun kalder opskriften sjæleplejende æblekage. 
Jeg har valgt at skrive min version af opskriften.

Æblekage

250 g smør
250 g rørsukker
4 æg
250 g mel
1 tsk bagepulver
4 tsk vaniljesukker
1 ¼ tsk kardemomme, friskkværnet
8-9 små æbler
3 store tsk kanel
5 store spsk rørsukker

Tænd ovnen på 180 grader. Find en form frem, jeg brugte to ”rugbrøds” forme og beklædte dem med bagepapir.
Bland mel, bagepulver, kardemomme og vaniljesukker.
Bland kanel og sukker.
Skræl æblerne, skær dem i både og fjern kernehuset. Skær bådede i lidt tykke skiver på den smalle led.
Pisk smør og sukker hvidt og luftigt. Tilsæt æggene et af gangen og pisk grundigt.
Fordel halvdelen af æblerne i de to forme, drys halvdelen af kanelsukret ud over. Hæld dejen over æblestykkerne og fordel den anden halvdel æbler og kanelsukker over.
Bag kagerne i ovnen i cirka 1 time.

Note: Fantastisk æblekage. Jeg kan meget anbefale at prøve den.