Krydret æblemarmelade
Flotte røde æbler
Krydret æblemarmelade
Vi fik en posefuld æbler af min svigerinde og familie, fra deres kolonihave, hvor det bugner af æbler. Vi fik to slags æbler, den ene slag er et skønt rødt æble, som gav denne smukke marmelade.
Min opskrift, tror jeg, er inspireret af piskerisets æblemarmelade med kanel.
Jeg har produceret denne marmelade mange gange, for et par år siden var den en del af hjemmelavede julegaver. Jeg plejer at lave den lidt lidt på slump, det kommer an på æblernes sødme/syrlighed og hvor krydret en marmelade det skal være.
Æblemarmelade
2 glas
500 g æbler
225 g rørsukker
1/2-1 dl vand
1 kanelstang
14 kardemomme kapsler
Æblerne vaskes og kernehuset fjernes. Skær bådede i skiver. Put æbler, sukker, vand og krydderier i en gryde. Lad det småsimre til æblerne er kogt ud og grøden tykner, når konsistensen er som du kan lide den puttes marmeladen på skoldede glas, der er skyllet med en smule vodka. Puttes på glas med det samme, så glasset danner vakuum.
Note: Fantastisk farve, er blevet ret fast i konsistensen, smager virkelig lækkert. Man skal kunne lide kardemomme og kanel, ellers kan man vælge at skrue ned for krydderimængden, men jeg synes at det er skønt.
Krydret æblemarmelade
Ingen kommentarer:
Send en kommentar