mandag den 30. september 2013

Daddel-kugler


Daddel-kugler

 
 Daddel-kugler og kvæde te

Lækre daddel-kugler, de smager simpelthen så godt og er ret  nemme at lave. De har fulgt mig i en del år, og er super gode til at tage lækker sulten. Du kan fylde lige det i dem du har lyst til, 
jeg kan godt lide dem godt krydrede. 

Daddel-kugler

299 g dadler uden sten, 320g dadler med sten
70 g mandler
100 g havregryn, måske lidt flere
1 lille tsk tørret ingefær
1 lille tsk kanel
1 lille tsk kardemomme
1 knivspids muskatblomme
1 knivspids sort peber
3-4 spsk kakao
2-4 spsk te

Tag stenen ud af dadlerne, det nemmeste er, at lægge et lille snit på langs, og så lige vippe stenen ud med knivspidsen.
Blend mandlerne til en grov mel og tilsæt havregrynene og giv dem en hurtig tur, de skal ikke blive helt til “mel”. Tilsæt dadler, krydderier, kakao og lidt te og blend det til en ensartet masse. Måske skal der tilsættes mere te eller havregryn. Massen skal være blød, men til at trille til kugler. Daddel massen trilles til kugler og puttes i en lufttæt bøtte og opbevares på køl.

Note: De smager vildt godt, de kan laves med lige den smag, man bedst kan lide. Jeg kan ret godt lide denne krydrede smag med kardemomme, kanel osv. Den sorte peber giver en rigtig god kant, du kan ikke smage den. Jeg putter ofte kokos i, men det havde ikke jeg ikke i dag. Teen kan udskiftes med spiritus, stærk kaffe eller stærk saft.

Denne portion er en halv pakke , af den gense pakke fra supermarkedet/grønthandleren, det er en passende portion, den når at blive spist inden de bliver for gamle.
Vil gætte på at holdbarheden er cirka 14 dage.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar