Blodappelsin med frisk olie og mandler
Blodappelsin med frisk olie
Mandranova Nocellara
Så fandt vi blodappelsiner, dem måtte vi have med hjem. De smager bare så godt, hvis du ikke allerede har smagt blodappelsin, så køb dem. Vi stødte på dem i Netto, det er lidt forskelligt hvor man kan finde dem.
Blodappelsin smager lidt syrligt og friskt, men samtidig med en stor sødme.
Blodappelsiner dyrkes på Sicilien, i området nær vulkanen Etna. De høstes fra december til april, så det er her det er muligt at få blodappelsiner.
Blodappelsiner har 30 % mere C-vitamin end andre citrusfrugter og et højt indhold af antioxidanter.
Det lader til at områdets kolde nætter og varme dage med masser af sollys, gør at appelsinerne udvikler deres røde farve. Lokale bønder mener at blodappelsinerne er en krydsning mellem mandarin og pomerans.
Jeg fandt lige en artikel, som skrev at salget af blodappelsiner var steget voldsomt i Norge, efter at de havde ændret navnet til røde appelsiner. Jeg synes navnet blodappelsin er fascinerende og tænker i hvert fald ikke noget negativt omkring det.
Blodappelsin med frisk olie og mandler
1/2-1 Blodappelsin pr person
Frisk olivenolie, Mandranova Nocellara
Mandler, brug en god kvalitet
Du skærer først bund og top af appelsinen, så den kan stå. Så skærer du skrællen af appelsinen, ses evt billederne, og skærer den i tynde skiver.
Skiverne lægges i et fad eller på tallerkenerne, dryppes med olien og drysses med mandlerne.
Du kan også lave en dressing af olien og appelsin saft og lade skiverne marinere i det.
Den Friske olivenolie, Mandranova Nocellara, bliver produceret på Sicilien. Olien har en smuk grøn farve med gyldne nuancer. Den har en frisk grøn oliven smag, med en balanceret skarphed.
Den friske olie passer godt til, grøn salat, råmarineret fisk, grønsager med en bitter/sød nuance samt til at dyppe godt brød i.
Blodappelsin hvor top og bund er skåret af
Blodappelsin hvor skrællen skæres af
Jeg fandt info om blodappelsinen på denne hjemmeside, her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar