torsdag den 28. november 2013


Min kæreste lavede lækker mad i lørdags. Vi havde et stykke rensdyr filet i fryseren, som havde ligget der ret længe. Så det skulle bruges. Min kæreste fandt på en kombination med gammeldags hvidkål og langtidsbagte gulerødder. 

Rensdyr med gammeldags hvidkål og langtidsbagte gulerødder

6 gulerødder

1 lille hvidkål, vores var en lille bitte øko
2,5-3 dl fløde
Sværen fra bacon eller en skive bacon

Rensdyr filet
Raw liquorice powder, fra Bülow lakrids

Tænd ovnen på 150 grader. Vask og skæl eventuelt gulerødderne, læg dem i et fad og put dem i ovnen. De skal have 1 1/2-2 timer, kig til dem og tag dem ud når du synes de er færdige.

Skær kålen i cirka 8 både og put den i en gryde med kogende vand og kog dem til de er møre. Hæl kålen i et klæde og lad det dryppe af, når du kan holde på det, skal du vride vandet ud af kålen.
Put kålen i en foodprocessor og blend, tilsæt fløde til passende konsistens. Du bestemmer selv, om det skal blendes helt fint eller om der skal være lidt stykker i. 
Put fløde og bacon svær i en gryde og lad det stå og træk på lav varme. Så fløden tager smag af baconen. 
Put den blendede kål i en gryde og varm den nænsomt op og tilsæt fløde til passende konsistens og smag. Smag også til med salt og peber.

Varm en pande op, krydder kødet med salt, peber og en lille smule lakrids powder,  og steg kødet i en smule olie, i få minutter på hver side. Lad kødet trække nogle minutter og server.

Note: Super lækker kombination. Kålen gav et fint modspil til rensdyrets lidt vilde smag. 
Rester af kålen kan man f.eks. spise til frikadeller, det er faktisk min kærestes livret.

søndag den 24. november 2013

Sweets Danmarks sødeste madfestival

Lækre produkter, der kom med hjem fra Sweets festival

Cold Hand Winery, hvor vi smagte lækre ting. Sirupper og marmelader, en virkelig spændende æblemost. Vi smagte og købte en dansk kirsebærvin, Prunus Nigra, som smagte meget interessant, meget frugtig og ville passe fantastisk til risalamande eller en anden dessert.

Cold Hand Winery, sirupper og marmelader

Heilala Vanilia, en vaniljeproducent, som skaber vanilje i samarbejde med den lokale befolkning på Tonga. Vi købte vanilje pasta og nogle Bourbon vaniljestænger. Vi smagte deres virkelig lækre vanijle sirup.  

Bornholms mosteri, de laver lækre moster, så skånsomt og rene som muligt. 
Samtidig gør de et fantstisk og stort arbejde for at give udsatte mennesker en chance.

En skøn ged hos La Cabra

La Cabra, vi smagte spændende kaffe

Farm Mountain, her havde de overvældende mange forskellige kaffer at vælge imellem. Når man havde valgt puttede de en portion bønner i maskinen og ud kom din smagsprøve.
Jeg smagte Pink Mountain, en rigtig lækker kaffe, som jeg købte med hjem. Der står bagpå at det er en “tøse” kaffe. Kaffen var stort set uden bitterhed, så en rimelig nem kaffe, men utrolig velsmagende.

Ebeltoft Gårdbryggeri, de laver fantastiske sodavand. Jeg har ikke gjort mig så meget i deres øl og fik heller ikke smagt dem denne gang. Vi smagte en varm krydret æblemost, et alternativ til hvid gløgg. Meget velsmagende og som en anden besøgende sagde, med et lille skvæt rom i, er den nok også god.
Vi smagte en jule sodavand, med kirsebær, uhm den smagte lækkert, men kan dog ikke helt slå hindbær sodavanden.

Bistad, et skønt projekt, “et lokalt projekt der forener miljøbeskyttelse og socailt ansvar”. Vi smagte fire meget forskellige og spændende honninger. Jeg faldt fuldstændig for den fra Åbyhøj, en ret kraftigt smagende honning.

Der var mange andre lækre boder, med chokolade, ost, vin, olier, pestoer, spreads mm. 

Jeg skal øve mig i tage billeder i det offentlig rum, det at det er helt okay at hive kameraet/"mobilen" op af lommen og tage et billede. 
Der var mange mennesker til festivalen og derfor var det også lidt svært at komme til.

Æbleskiver



Jeg bagte æbleskiver, vi kunne spise til det sidste afsnit af broen. Selvom æbleskiver umiddelbart høre til julen, så forbinder jeg dem med kulde, mørke, vinter og hygge. 
Sidste år lærte jeg et smart trick fra piskeriset’s blog, til hvordan jeg kunne få æbleskiverne runde og flotte.
Jeg har min egentlig ret gode æbleskivepande, købt til 15 kroner i en genbrugsbutik. Jeg synes det var lidt dyrt at skulle købe en ny æbleskivepande, der skulle bruges så forholdsvis sjældent. Men havde ikke forventet at finde en til 15 kroner.
Jeg valgte at bage Lone Landmands super lækre opskrift på æbleskiver.

Æbleskiver
47 æbleskiver

1 dl fløde
3 dl kærnemælk
50 g smeltet smør, samt smør til bagningen
1 citron, fint revet skal
3 æg, delt i blommer og hvider
250 g mel
150 g sukker
1/6 tsk vanillepasta,  eller 2 tsk vaniljesukker
2 drej på krydderikværnen kardemomme
½ tsk bagepulver
½ tsk natron

Svesker, til fyld

Sæt smørret over at smelte, lige så stille.
Bland vaniljepasten med lidt sukker og bland det med mel, sukker, bagepulver og natron i en skål.
Hæld fløde, kærnemælk, smeltet smør, citronskal og æggeblommer i en skål og pisk tingene sammen.
Vend mel-blandingen i det våde.
Sæt æbleskivepanden til at varme op på komfuret.
Pisk æggehviderne stive, i en anden skål. Vend dem forsigtigt i dejen, sørg for at holde dejen luftigt.
Smelt en lille klat smør i hver hul i æbleskivepanden.
Fyld dej i hullerne, næsten til kanten.
Når dejen har dannet en skorpe, med gyldne aftegninger, skal den vendes så den står lodret op.
Det er her du kan lægge et lille stykke sveske i æbleskiven.
Når dejen har dannet lidt skorpe igen, skal den åbne bagte skorpe vendes ned i  bunden og “smelte” sammen med den anden side og det stadig flydende midte. Se piskeriset’s forklaring.

Note: Lækre luftige æbleskiver, der smager super godt.
Vi nød dem med hjemmelavet æblesmør og jordbærsyltetøj, samt rørsukker og flormelis.
Lone putter et fint revet Belle de boskop i, det tror jeg at jeg vil prøve næste gang.

Surdej

surdejen

Rugsurdejen, som i hvertfald er levende, den brød ud af bøtten

Jeg havde i foråret en surdej, som jeg faktisk havde haft i flere år. Da det blev rigtig sommer varmt blev den dårlig. Jeg havde derfor ingen surdej og valgte at jeg ville vente til det blev koldere i vejret. 
Nu fik jeg lyst til igen at bage med surdej, så jeg satte en ny over. Det giver en rigtig god og spændende smag at bage med surdej.
Jeg brugte Claus Meyer's opskrift på grundsurdej, i "Meyers bageri". Han tilsætter dog både hvede, rug og grahamsmel. Hvor jeg startede udelukkende med hvedemel, løb tør og tilsatte så ølands hvedemel  

Surdej

9 dl vand
225 g økologisk hvedemel
75 g økologisk ølands hvedemel 

Pisk alle ingredienserne godt sammen i en skål. Hæld dejen i skål eller bøtte, jeg lod dejen stå udækket et par timer, derefter blev skålen delvis dækket til, så dejen stadig kan ånde.
Dejen skal opbevares ved stuetemperatur.
Pisk i surdejen en gang om dagen.
Efter cirka 10 dage skal surdejen dufte som en god og kraftig øl.

Her valgte jeg at dele min surdej i to, da jeg gerne vil have en fastere rugsurdej til rugbrødsbagning.

Surdejen skal opbevares ved stuetemperatur enten på køkkenbordet eller i et køkkenskab.

Surdejen skiller ret hurtigt i to, der kommer hurtig et lag “sort” vand øverst, det skal bare røres ned i surdejen igen. Husk at rør godt i bund, så det hele bliver blandet.

Jeg rør i min cirka en gang om dagen. 

Surdejen skal fodres cirka en gang om ugen, plus/minus, surdejen med mel og vand til den igen har en passene konsistens.

Meyers foreslår at surdejen skal friskes op med samme mængde mel og vand som du tager dej. 
Det er en god huske regel, men efterhånden lærer man at gøre det på güfuhl. 

Note:
Det er bedst at bruge stenmalet øko mel, da det indeholder flere naturlige gærsporer og mineraler.
Husk at brug frisk mel.
Hvis du skal på ferie, kan du sætte låg på surdejen og sætte den i køleskabet. Den skal fodres med det samme den kommer ud i stuetemperatur igen. Min gamle surdej holdt sig en måned i køleskabet, uden at den blev rørt i undervejs.
Et tip kan være at sætte et stykke film fast om glasset's kant med en elastik også prikke huller i filmen.
Hvis du dårlig så smid den ud og start en ny, det kan ikke betale sig at have en dårlig surdej bare fordi den er meget gammel. 


En weekend morgen bagte jeg  ølandshvede boller. Jeg satte dejen over aftenen før. Disse boller består udelukkende af ølandshvede, vand, surdej, gær og salt. 
Da jeg havde tilsat mel så det stadig var en tynd grød,  piskede dejen sammen med et piskeris. Bagefter rørte jeg mere mel i med en ske, til sidst fik det en mini æltning med ælte metoden fra Skærtoft Mølle. Dejen skiftede hurtigt karakter og mere glat. Dejen var en smule mere fast end jeg plejer, det gjorde at boller bedre holdt deres form og ikke var helt så fugtige, og holdt dermed ikke friske helt så længe, men fungerede fint. 

lørdag den 23. november 2013

Løgismose’s kirsebærsovs: Julens kirsebærsovs med vanilje og kanel



Løgismose’s kirsebærsovs: Julens kirsebærsovs med vanilje og kanel

Kirsebærsovsen er til den syrlige side, kirsebærerne smager af ret meget af kirsebær og er med en smule fasthed.
Kanel og vaniljen gør ikke meget væsen af sig. Det kunne godt byde ind med en smule mere smag.

Min kæreste synes at den er lidt for syrlig.
Det er dog en ganske okay kirsebærsovs.

tirsdag den 12. november 2013

Orange risalamande

 Orange risalamande med kirsebærsovs 

Ris, appelsinjuice og vanilje klar til at simre

Den færdige grød og mandler

Vi havde lyst til risalamande og da det passede fint med dessert på mortens aften, ville vi lave det der. For egentlig synes jeg ikke risalamande passer til Mortens aften, da det hurtigt bliver for julet.
Men vi valgte at lave en anderledes variant, med appelsinjuice. Hvor risene bliver kogt i appelsinjuice, det giver en mere frisk dessert. Vælg en god appelsinjuice, så får du det bedste resultat. 
Vi kogte risene ligesom hvis du laver en risotto, altså ved at tilsætte væsken lidt af gangen.

Orange risalamande

150 g grødris
1/2- 3/4 appelsin juice
2 vaniljestænger
125 g mandler
flormelis
2 dl fløde
Evt kirsebærsovs

Skrab kornerne ud af vaniljestængerne. Put grødris, vaniljestænger og korn, og 2-3 dl appelsin juice i en gryde. 
Tænd på middelvarme og lade grøden stå og små simre, tilsæt mere juice når grøden er ved at blive tør. Kog grøden til til risene er færdige og grøden har en tilpas konsistens.
Køl grøden ned. 

Kog noget vand og læg mandlerne i blød, smut derefter mandlerne og hak dem groft. 

Rør i den kolde grød og tilsæt en smule appelsin juice, hvis grøden er for fast. Tilsæt mandlerne. 
Smag grøden til med flormelis, grøden skal have en smule sødme, men stadig beholde appelsinens syrlighed.
Pisk fløden til skum, start med at put en smule fløde i grøden og rør grøden mere lind, vend derefter fløde i til risalamande har en passende konsistens.

Note: En anderledes og lækker variant at den traditionelle risalamande. Egentlig kan man jo sagtens spise sådan en risdessert uden for jule sæsonen.
Min kæreste synes at der skulle kirsebærsovs til, vi prøvede en fra Løgismose. jeg laver en anmeldelse af den.

Andebryst, rødkål og glaserede pastinakker





I søndags holdt min kæreste og jeg vores egen lille mortens aften. Vi stegte andebryst og lavede varm rødkål og glaserede pastinakker, jeg er ikke vild med brune kartofler, men glaserede pastinakker smager "faktisk" ret godt. Det var en rigtig hygge søndag, hvor vi startede med træning og derefter brugte vi  lang tid i køkkenet på at hygge med madlavningen.

Andebryst, rødkål og glaserede pastinakker
2 personer, dog er rødkålen er en stor portion, resten kan fryses

1 andebryst, 350g var vores på

Rødkål
1/2 rødkål
1 dl hindbær eddike
2 dl æblemost (med kirsebær)
2 spsk sukker
1 spsk honning
10 tørrede abrikoser, i tern
1 stjerneanis
3 Laurbær
chili, prøv dig frem
stødt kanel

Glaserede pastinakker
4-5 pastinakker, mellem størrelse
sukker
smør

Sauce
4-5 dl kyllingesuppe med gulerod og selleris tern, eller anden fond
1/4 spsk andefond, på flaske
1-2 dl fløde

Snit rødkålen lidt groft, svits den i en varm gryde. Tilsæt tørrede abrikoser, laurbær, stjerneanis, stødt kanel og chili. Tilsæt efterfølgende eddike, æblejuice, sukker og honning, undlad at tilsætte alt sukret, smag til efterhånden. Lad rødkålen simre til den er mør, men stadig har bid. Smag kålen til undervejs.

Put kyllinge suppen i en gryde og kog den lidt ind. Giv  saucen en tur med stavblenderen eller sigt saucen, jeg synes det giver god smag og fylde i saucen, at beholde grønsagerne i.  Tilsæt fløde i saucen og kog den lidt mere ind, til den har en passende konsistens. Smag saucen til.

Skræl og vask pastinakkerne, skær dem i kvarte og kog dem forsigtigt til det er møre.

Tag andebrystet og rens det for sener på kødsiden. Læg brystet på den kolde pande, med skindet ned ad. Tænd på høj varme og lad det stege indtil det er godt stegt, vend brystet og lad det stege til det er færdigt. Lad andebrystet trække i en ti minutterstid.  
Jeg lærte en model, jeg synes fungere godt, der hedder 10-10-10, altså 10 minutter ved middelvarme på den ene side, på den anden side også trække til sidst.

Put sukker på en pande og lader det smelte, tilsæt en klat smør og lader det smelte. Så putter du pastinakkerne på panden vend forsigtig rundt i dem en gang i mellem. De er færdige når de er gyldne.

Note: Uhm sådan noget simret rødkål er bare lækker, smagsfuldt og med bid i. Det var et lækkert fuldendt måltid, hvor alle smage indgik.
Smag de rødkål til så sur-sød balance bliver perfekt, det kommer an på hvilken eddike og æblemost du bruger.