søndag den 13. oktober 2013

Mere mad fra sommerhustur

Her kommer flere madbilleder fra vores tur, blandet af morgenmad, frokost og hygge. 
Vi havde flere dag madpakke med ud at vandre, den ene dag bolle med pesto og bøf, eller spread og agurk og daddelkugler til dessert. 

Havregrød med en smørklat og et æblekrydderi, der stod i sommerhuset, som bestod af kanel, nellike og muskat

Bacon og røræg

'
En stille morgenmad, inden min kæreste stod op.

Frisk bagt bolle med hjemmelavet hybenmarmelade

Hjemmebagte boller, et par gange eller tre i løbet af uge rørte jeg en dej sammen, som vi lod langstidshæve også blev de bagt før morgenmad, de blev fyldt med havregryn og groft fuldkornsrugmel.
  
 Lækker improviseret  pund til punk banankage

Vi havde daddelkugler med, tre slags, lakrids, kakao/citron og krydret

Vi havde hjemmefra lavet pesto med persille/baslikum og usaltede peanuts. Krydret spread og mere klassisk hummus med pintobønner.

Maden fra sommerhustur

Min kæreste og jeg har være i en uge i sommerhus på Brattforsheden, i Värmland, i Sverige. Vi boede i et lille klassisk svensk hus, 2,5 km inde i en skov. Der var en skøn natur og en dejlig ro.
Her er lidt (mange) billeder af hvad vi fik af spise nogle af aftnerne,

Lækre entrecote, vi købte et stykke og skar det i tre tykke bøffer


Den lækre bøf med selleri- og  kartoffelmos

Kødsovs der fik lov at simre hele eftermiddagen, kraftig og intens

Kantareller, dog fra supermarkedet

Kantareller på panden med fløde

Kantareller i fløde og lækker rød bøf

Risotto med artiskok, færdig blanding fra il fornaio, ganske udemærket og smart til en sommerhustur, der skulle kun tilsættes hvidvin og parmasan ost, dog brugte vi grønsagsfond i stedet for vin 

Kødsovsen blev til en intens og hot chili con carne, tvistet med en smule kanel

mandag den 30. september 2013

Daddel-kugler


Daddel-kugler

 
 Daddel-kugler og kvæde te

Lækre daddel-kugler, de smager simpelthen så godt og er ret  nemme at lave. De har fulgt mig i en del år, og er super gode til at tage lækker sulten. Du kan fylde lige det i dem du har lyst til, 
jeg kan godt lide dem godt krydrede. 

Daddel-kugler

299 g dadler uden sten, 320g dadler med sten
70 g mandler
100 g havregryn, måske lidt flere
1 lille tsk tørret ingefær
1 lille tsk kanel
1 lille tsk kardemomme
1 knivspids muskatblomme
1 knivspids sort peber
3-4 spsk kakao
2-4 spsk te

Tag stenen ud af dadlerne, det nemmeste er, at lægge et lille snit på langs, og så lige vippe stenen ud med knivspidsen.
Blend mandlerne til en grov mel og tilsæt havregrynene og giv dem en hurtig tur, de skal ikke blive helt til “mel”. Tilsæt dadler, krydderier, kakao og lidt te og blend det til en ensartet masse. Måske skal der tilsættes mere te eller havregryn. Massen skal være blød, men til at trille til kugler. Daddel massen trilles til kugler og puttes i en lufttæt bøtte og opbevares på køl.

Note: De smager vildt godt, de kan laves med lige den smag, man bedst kan lide. Jeg kan ret godt lide denne krydrede smag med kardemomme, kanel osv. Den sorte peber giver en rigtig god kant, du kan ikke smage den. Jeg putter ofte kokos i, men det havde ikke jeg ikke i dag. Teen kan udskiftes med spiritus, stærk kaffe eller stærk saft.

Denne portion er en halv pakke , af den gense pakke fra supermarkedet/grønthandleren, det er en passende portion, den når at blive spist inden de bliver for gamle.
Vil gætte på at holdbarheden er cirka 14 dage.

søndag den 29. september 2013

Æblesmør


Æblesmør

Æblesmassen efetr den er sigtet

Den færdig kogte æblesmør

Jeg fik lyst til at prøve at lave æblesmør, jeg har prøvet en gang før, hvor jeg ikke havde tålmodighed nok, så den blev ikke mørk og karamelliseret. 
Jeg tog udgangspunkt i Valdemaros opskrift på æblesmør. Jeg havde nogle kernehus fra jeg lavede æblegrød dagen før, dem tilsatte jeg. Her er min version.

Æblesmør
2 glas

7 æbler
5 kernehuse (brug istedet et par æbler ekstra)
4 dl vand
1 dl sukker
1 stjerneanis
2 kanelstænger
5 kardemommekapsler
1 nellike

Vask og skær æblerne i grove tern, kernehus og skræl skal med i gryden. 
Kog æblerne sammen med vand, stjerneanis, kanelstænger, kardemomme, nellike og halvdelen af sukret til en udkogt grød. 
Hele massen passeres igennem en sigte, jeg gav det en tur med bamixeren først, så synes jeg er er nemmere at håndtere. Det tager lidt tid og der skal bruges lidt kræfter. 
Kom æblemosen i en gryde og tilsæt resten af sukret, her kan evt tilsættes lidt ekstra krydderi. 
Kog massen ved middelsvag varme. Det skal simre lige så stille og må gerne boble en smule, men ikke koge. Du skal røre jævnligt i gryden, det må ikke sætte sig fast. Det skal koges i cirka 1 1/2- 2 timer, til æblemassen karamellisere og bliver mørk og tyk. 

Note: Tålmodighed, tålmodighed, tålmodighed. Det er klart ventetiden værd og det er ret interessant at følge karmelliseringen. Uhm smager godt, jeg skal i hvertfald prøve at putte det oven på skyr og er sikker på at det smager godt på pandekager.  


Æblesmør

Krydret æblemarmelade


Krydret æblemarmelade 

Flotte røde æbler

Krydret æblemarmelade

Vi fik en posefuld æbler af min svigerinde og familie, fra deres kolonihave, hvor det bugner af æbler. Vi fik to slags æbler, den ene slag er et skønt rødt æble, som gav denne smukke marmelade. 
Min opskrift, tror jeg, er inspireret af piskerisets æblemarmelade med kanel. 
Jeg har produceret denne marmelade mange gange, for et par år siden var den en del af hjemmelavede julegaver. Jeg plejer at lave den lidt lidt på slump, det kommer an på æblernes sødme/syrlighed og hvor krydret en marmelade det skal være.
Æblemarmelade
2 glas

500 g æbler
225 g rørsukker
1/2-1 dl vand
1 kanelstang
14 kardemomme kapsler

Æblerne vaskes og kernehuset fjernes. Skær bådede i skiver. Put æbler, sukker, vand og krydderier i en gryde. Lad det småsimre til æblerne er kogt ud og grøden tykner, når konsistensen er som du kan lide den puttes marmeladen på skoldede glas, der er skyllet med en smule vodka. Puttes på glas med det samme, så glasset danner vakuum.

Note: Fantastisk farve, er blevet ret fast i konsistensen, smager virkelig lækkert. Man skal kunne lide kardemomme og kanel, ellers kan man vælge at skrue ned for krydderimængden, men jeg synes at det er skønt.

Krydret æblemarmelade

mandag den 23. september 2013

Lakrids æblekage


Lakrids æblekage

Lakrids æblekage

Denne lakrids æblekage er en fusion mellem denne lækre æblekage og Nanna vinder af sidste års Store bagedyst's lakridskage. Opskriften ligger på hendes facebookside. Jeg brugte æblekagens dej og tilsatte lakrids sirup og lakridspulver, dog tilsatte Nanna også lakridsrodspulver. En rigtig lækker og spændende kage som blev fremtryllet til min kærestes fødselsdag og serveret sammen mine lækre boller med Samsø mel.

Lakrids æblekage
1 stor spring form (ca 20 cm)

250 g smør
250 g rørsukker
4 æg
250 g mel
1 tsk bagepulver
2 tsk vaniljesukker
75 g sød lakridssirup fra Johan Bülow Lakrids
4 tsk  fint raw lakridspulver fra Johan Bülow Lakrids
10-12 små æbler
3-5 store spsk rørsukker

Tænd ovnen på 180 grader. Find en form frem, bagepapir, beklæd med bagepapir eller smør formen og drys med sukker.
Bland mel, bagepulver og vaniljesukker.
Skræl æblerne, skær dem i både og fjern kernehuset. Skær bådede i lidt tykke skiver på den smalle led.
Pisk smør og sukker hvidt og luftigt. Tilsæt æggene et af gangen og pisk grundigt. Til sæt de to slags lakrids og derefter melet.
Fordel dejen i formen og fordel æblerne over og drys sukker over.
Bag kagen i ovnen i cirka 1 time og 15 minutter.

Note: Rigtig interessant kage, man skal lige vænne sig til lakrids smagen, den bliver godt komplementeret af æblerne.

Skyr fløde creme
2 dl piskefløde
1,5 dl skyr
1 lille spsk rørsukker/flormelis
2 spsk. raw lakridspulver fra Johan Bülow lakrids

Pisk fløden til skum og vend med skyr og sukker til en luftig creme. 
Server kagen med cremen.

Note: En rigtig lækker creme med lidt mere fylde og smag end ren flødeskum, en creme jeg vil huske i fremtiden. 
Mængde angivelserne på cremen er cirka, smag selv til hvor meget skyr du synes er passende. Og afpas sukker mængden efter hvor syrlig din skyr er.


Lakrids æblekage med skyr fløde creme


søndag den 22. september 2013

Ribbensteg med savoykål og brasserierede kartofler


Ribbensteg med savoykål og brasserierede kartofler


Ribbensteg

 Savoykål med æble og peberrod

Min kæreste lavede lækker efterårs mad til os, en dag hvor vi ikke rigtig kunne finde ud af, hvad vi skulle have til aftensmad. 

Ribbensteg med  Savoykål og brasserierede kartofler
2 x aftensmad og 2 x frokost

Ribbensteg
1/4 selleri
2 gulerod
2 løg
Citron timian
Rosmarin
laurbær
kanelstang
fløde, en rest der trængte til at blive brugt

500 g Kartofler
100-125 g  Smør

1/2 Savoykål
1 æble
olie
peberrod

Tænd ovnen på 225 grader. Vask, skræl og skær gulerødder, løg og selleri i grove klodser. læg dem i bunden af et fad, sammen med rosmarin, citron timian, laurbær og kanel. Gnid godt med salt ind i sværren på ribbenstegen og læg den oven på grønsagerne. Tilsæt vand så grønsagerne er næsten dækket. 
Vask kartoflerne og læg dem i et fad og tilsæt smørret og en dusk rosmarin.
Skru ovnen ned på 180 grader, når sværren har fået farve, efter cirka 15-20 minutter. Sæt kartoffelfadet i ovnen når du har skruet ned, vend rundt i dem undervejs.
Når stegen er næsten færdig, hældes grønsager og væsken i en gryde og blendes og sigtes derefter. Saucen koges ind og smages til, du kan tilsætte en smule fløde. Tag stegen ud, så den kan stå og trække.
Snit savoykålen i stimler og skær æblet i tern. Varm en pande op og svits kålen til efter et par minutter æblet, smag til med salt og riv peberrodet over.

Note: Jeg havde helt glemt hvor godt savoykål smager, æblet og peberroden gav et godt modspil. Kartoflerne var lækre og luksus agtige, de kan sagtens udskiftes med stegte kartofler i ovnen eller kogte.