tirsdag den 17. december 2013

Vi fik også Juletræ i år

Græskarsuppe 

I dag havde jeg tidligt fri fra arbejde og havde planlagt at skulle på julegaveindkøb. Jeg startede med en cortado på Sigfreds Kaffebar. Her får man virkelig god kaffe og her er en hyggelig atmosfære. De har nogle lækre forskellige bagværk.
Jeg skulle nemlig lige have planlagt mine indkøb, det gik nu ikke helt så let, som forventet. Ting som jeg tænkte umiddelbart ville være nemme at finde, viste sig at være ret svære.
Dog lykkedes det og jeg er næsten færdig med julegaverne, faktisk i god tid, der er jo en hel uge til jul. 
Så har jeg hele næste weekend til at hygge med julerier, madlavning, bagning og bare hygge og god tid.

Denne græskar suppe lå og ventede i køleskabet, rart når jeg havde været på farten i mange timer. Den fik en smule smule fløde og en rest estragon og efter opvarmning en tur med bamixeren. 
Jeg havde købt en bolle inde i byen, den var egentlig ret god.

Efter maden fik jeg pakket alle gaverne flot ind, det er nu hyggeligt når der er god tid til det. Dog synes jeg også at nogle butikker er ret gode til flot indpakning.

Jeg købte dette mini juletræ i Fair trade butikken. Det stod udenfor og lokkede, vi har ikke så meget plads, så et rigtig træ fylder næsten for meget. jeg har nogle gange haft grangrene i en vase også med pynt på, ret fint.
Dette fine lille træ kunne jeg ikke stå for, så det måtte med hjem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar