Små flødeboller
Skummet klar til blive dyppet i chokoladen
Små kys
Min kæreste producerede flødeboller, i mens jeg lavede ramsløg pesto. De har en super lækker diskret smag af citron. Den halvdel med lakrids havde en fin balance mellem lakrids og citron.
Jeg have fundet lysten og inspirationen til at lave flødeboller hos Piskeriset, der fornyelig lavede citronflødeboller. Jeg synes det lød virkelig lækkert med citron, da vi ville lave skummet med en sukkerlagde, fandt min kæreste på at skifte vandet i lagden ud med citron.
Flødeboller
31 stk mini flødeboller og en plade fuld mini kys
200 g marcipan
150 g sukker
1/2 dl væske, saften af 1 citron og fyld op med vand
75 g æggehvide, 2-3 æg
200 g mørk chokolade
1 tsk Raw liquorice powder, eller andet lakrids
Drys, kakao nibs, kokos, lakrids
Tænd ovnen på 180 grader.
Rul marcipanen til en pølse, i en tykkelse der passer til den størrelsen, dine flødeboller skal have. Lægges på en bagepapirbeklædt bageplade og bages i 5-8 minutter.
Sukkeret, citron saft og evt. vand koges op og koges i 2 minutter eller til 117 grader.
Æggehviderne piskes let stive, begynd at tilsætte den varme sukkerlage langsomt, imens der piskes i massen. Skummet piskes i cirka 15 minutter.
Skummet deles i to, den ene portion smages til med lakrids powder. Skummet fordeles i to sprøjte- eller frysepose.
Skummet sprøjtes ud på de afkølede bunde.
Smelt og tempere chokoladen og dyb/overhæld flødebollerne med chokolade og drys evt pynt på.
Vi havde skum til overs. Dette satte vi i små toppe på en bagepapirbeklædt bageplade. Vi lod dem tørre i en ovn ved knap 100 grader.
Note: Jeg skal have fat i et termometer til næste gang jeg skal lave flødeboller, både til skummet og temperering af chokoladen. Vores chokolade fik et fint knæk, men der kom striber i chokoladen.
Hvis du vil lave al skummet til flødeboller skal du nok bruge 100 g marcipan mere.
Hvis du vil have en mere intens citron smag kan du tilsætte mere citron saft. Eller gøre som Piskeriset og bruge fintrevet citronskal, dog skal skallen tørre inden brug, se her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar