søndag den 1. juni 2014

Rødkålsalat med mynte/lime dressing og simret kyllingelår


Nem og lækker aftensmad. Umiddelbart er rødkålsalat noget der hører vinteren til, men der lå et lille friskt rødkål og ville med mig hjem. Lime/mynte dressingen gør det friskt og sommerligt.
Jeg havde en portion med til frokost dagen efter, dejlig nemt.

Opskriften på dressingen fandt jeg hos Vanløse Blues, en skøn blog jeg har fundet via Miss Muffin.

Rødkålsalat med mynte/lime dressing og simret kyllingelår
2 personer

1/2 lille rødkål
Saft og skal fra 1 økologisk lime
1 spsk god olie
1 håndfuld mynteblade
salt og peber
3-4 tørrede dadler/figner
evt. god feta

Snit rødkålen i fint, gerne med en mandolin.

Blend mynte, olie, lime saft og skal sammen og smag til med salt og peber. 
Vend rødkålen i dressingen og kram det lidt sammen.

Note: Lækker og frisk salat, meget sommerlig. Jeg tænkte at dressingen ville blive for syrlig, og havde tænkt, at jeg ville tilsætte lidt honning, men det fungerede rigtig fint.
Vanløse blues bruger tørrede figner, og smuldre feta over salaten, det tror jeg er ret godt, jeg havde bare ikke noget feta.

Simret kylling
2 personer

2 kyllingelår
1 dl hvidvin
krydderurter, citrontimian og rosmarin
evt. bouillon eller vand

Brun kyllingelårene i en gryde, tilsæt hvidvin og lad det koge op. Tilsæt nu krydderurterne og salt, og lad det simre til kyllingen er mør. Tilsæt evt lidt mere væsken undervejs, væske skal nå et par cm op af kyllingen.

Note: Kødet blev rigtig mørt og faldt næsten af benet. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar