Viser opslag med etiketten kyllinge fond. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kyllinge fond. Vis alle opslag

lørdag den 8. februar 2014

Vinter suppe

Vinter suppe

 Cider

Gedeost og Blue Viking

En rigtig vinter suppe, der passer godt til når det er koldt og måske lidt gråt i vejret. 
En meget hurtig suppe, med spændende smags nuancer, det friske æble og æble eddike giver et frisk spil til suppen. Vi nød en spændende cider til suppen.
Bagefter suppen fik vi lidt ost, en gedeost og Blue Viking fra Thise, som er en rimelig stærk blåskimmel ost. Vi spiste valnødder i kirsebærsirup, fra Selleberg til.

Vinter suppe
2 personer

0,75 l Kyllinge fond
1/2 porre
1-2 håndfuld grønkål, uden stokke
sambaolek
Æble eddike
olie
1/2 æble
200 g ærter, gerne frosne

1-2 skiver tørt brød

Skær brødet i tern og rist det på en mellem varm pande, i lidt olie, til det er sprødt.

Rens porre og grønkål og hak det i fine strimler.
Svits porre og grønkål i en varm gryde i lidt olie, tilsæt lidt sambaolek og lad det svitse med. Tilsæt kyllingenfonden og lad det små simre. Smag til med en smule æbleeddike og salt. 
Overhæld ærterne med kogene vand, og hæld straks vandet fra igen.
Tilsæt ærter og æble i tern og varm hurtigt igennem og server straks.

Note: Denne suppe er mulig at variere i en uendelighed, du kan bruge den fond og de grønsager du har. 

tirsdag den 28. januar 2014

Kyllinge fond

Et kyllinge genbrugs billede

Vi kogte fond af to kyllingeskrog, vi havde skroget fra vors Coq au vin og et vi havde et vi havde liggende i fryseren. Det er super nemt at koge sådan en kyllinge fond og smager så godt. Du kan bruge fonden til risotto, suppe og andre steder hvor du skal bruge lidt fond.

Kyllinge fond

1-2 kyllinge skrog
1-2 løg
1-2 gulerod
1 porre
hvidløg
5 peberkorn
4 korianderfrø
2 laurbærblade
lidt salt
vand til det næsten dækker

Du kan vælge at brune kyllingeskrog og grønsager af, enten i ovnen eller i gryden.  Det giver en lidt mørkere og kraftigere fond.

Eller du kan vælge at hælde det hele i gryden og hælde vand på med det samme. Lad det små simre i 1-2 timer, til du synes fonden har en god smag. Det kan være en god ide at skumme urenheder af overfladen undervejs.

Nu skal du si fonden , så du kun har den rene fond. Du kan nu vælge at koge fonden lidt ind, hvis du vil have at den skal have en kraftigere smag.

Du kan nemt bruge rester fra grønsagsskuffen.