torsdag den 31. juli 2014

Bedstefar med skæg med kanel, kardemomme og abrikoser



Jeg havde lyst til at bage en kage og vi havde æggehvider i køleskabet, der gerne ville bruges.
Jeg ledte efter en opskrift, hvor der indgik æggehvider. Jeg ville gerne prøve noget nyt, 
så det ikke var det jeg ofte bager.
Jeg støtte på denne lækre kage hos  Anne au chocolat, som hendes mor havde kreeret, 
for at få brugt nogle råvare. 
Vi havde ingen pære, men abrikoser og det måtte kunne bruges.
Og det blev så lækker en kage, det kan jeg godt sige uden bare at være selv fed.
Det bløde skum og de smagfulde abrikoser, et tvist fra krydderierne og skøn kagebund.
Prøv den og du vil ikke fortryde.

Opskriften er fundet hos Anne au chocolat, her.
Her er min version,

Bedstefar med skæg med kanel, kardemomme og abrikoser

60 g blødt smør
60 g sukker
1 æg
60 g mel
4 abrikoser, skåret i tynde både
1/4 tsk kanel
1/4 tsk kardemomme
1/2 spsk citronsaft

Toppen
2 æggehvider
100 g sukker

Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
Pisk smør og sukker godt sammen og tilsæt herefter ægget.
Vend melet i, og kom dejen i en bageform (cirka 20 i diameter), foret med bagepapir.
Læg abrikos bådende ned i dejen, og drys kanel, kardemomme og citronsaft over.
Bag kagen i cirka 10 minutter.

Pisk æggehviderne stive og tilsæt sukkeret lidt ad gangen, indtil massen er blevet til marengs. 
Når kagen er bagt, tages den ud af ovnen, skru ovnen op på 200 grader varmluft. 
Fordel marengsen på toppen af kagen.
Bag kagen i ovnen, til den er let gylden. Det tager cirka 15 minutter.
Afkøl kagen, og nyd den som den er eller med cremefraiche.

Note: Lækker og ret nem kage. Du kan sagtens udskifte abrikoserne, i den oprindelige opskrift bruges der pære.
Jeg valgte at tilføje kardemomme, fordi jeg rigtig godt kan lide smagen. Min kæreste deler ikke helt samme passion for kanel og kardemomme som mig. Han kunne faktisk ikke sådan lige smage at de var i kagen, men de gav et dejlig touch til kagen.
Når kagen er helt friskbagt behøver den ingen tilbehør, det er lækker i sig selv.

onsdag den 30. juli 2014

BTL sandwich


I går var vi afsted hele dagen, så aftensmaden skulle være noget nemt, men lækkert. 
Jeg fandt på at vi skulle have BLT sandwich. BTL står for, Bacon, Lettuce and Tomato. Simpelt og lækkert.
Da jeg var i USA spiste jeg flere gange en BTL, det smager rigtig godt og de fleste steder kunne 
lave en god BTL.

BLT sanwich

Bacon
Salat
Tomat
Mayonaise
Brød

Skær baconen ud i forholdsvis tynde skiver. Steg baconen sprød på en pande ved middelvarme.
Skyl salat og tomater, skær tomaterne i skiver, og del salaten i blade.
Rist brødet på en brødrister eller i ovnen.
Smør lidt mayonaise på brødet, læg salat, tomat og bacon på, og sandwichen er klar til servering.

Jeg lavede også en sandwich med gedefriskost og tomat.
Forleden dag købte vi den lækreste gedefriskost, fra Sondrup Gårdmejeri. Den smager bare virkelig godt.

Du kan se mere om sondrup gårdmejeri, her.

Ginger ale




Ginger ale kan bare smage så godt. Jeg kan godt lide når ginger alen ikke er for sød, men er rimelig bitter og lidt skarp, det er dog en fin balance.

Naturfrisk har en ret god ginger beer, som jeg godt kan anbefale, hvis du ikke har lyst til at producere din egen. 
Jeg havde jeg en ide om at Ebeltoft gård bryggeri også producerer ginger ale, men åbenbart ikke. Men de producere fantastiske sodavand, der hindbærbrus, uhm smager bare af hindbær. 
Deres rabarber er også lækker, de har også lime/mynte og citron/ingefær. 
Lækre sodavand, som ikke er oversøde og har en skøn smag af det, det nu en gang er.

I 2011 prøvede jeg at lave ginger ale første gang, jeg fandt en opskrift hos maden i mit liv, her
Jeg har ændret lidt i opskriften, så her kommer min version.

Ginger ale
2 liter

3 økologiske citroner
1 økologisk lime
150 g ingefær med skind
400 g rørsukker
100 g honning
1-2 stjerneanis
3-4 allehånde eller 1-2 nelikke
2 liter kogende vand 

Vask og skær citroner og lime i meget tynde skiver. 
Vask og riv ingefæren på et rivejern.
Citron-, limeskiver, ingefær, honning, sukker og krydderier kommes i skål eller bøtte med låg. 
Det kogende vand hældes over. Rør grundigt indtil sukkeret er opløst, sæt låg på på skålen.
Lad saften køle af og sæt den på køl, lad den trække i 2-4 dage.
Saften sigtes gennem en  si eller et klæde, hældes på skoldede flasker og opbevares på køl.

Saften kan drikkes som den er eller blandes med danskvand, kan serveres med isterninger, citron-  eller limeskiver og mynteblade.

Note: Husk at få rørt sukkeret helt ud, det havde jeg ikke helt, her sidste gang jeg lavede det. 
En del af sukkeret lå i bunden, da jeg siede saften. Saften manglede sødme, så jeg tilsatte lidt agavesirup. Du kan altid justere ginger alens smag, med lidt sødme eller syre. 
Krydderierne kan du tilsætte hvis du har lyst, og i den mængde du kan lide. Jeg synes at det giver et godt tvist til saften.

fredag den 25. juli 2014

Sommersalat



Jeg synes at det kan være lidt svært, at finde ud af, hvad jeg har lyst at spise, 
i denne skønne varme.
Da jeg var på indkøb, fandt jeg i grønsags afdelingen på at på lave tzatziki, der stod en rest thise fraiche hjemme i køleskabet.
Da jeg nåede til undgå mad spild køledisken, med fødevare der er ved at have nået sidste holdbarhedsdato, som jeg altid lige runder, der er ofte gode ting at finde. 
Her fandt jeg en økologisk rygeost, den måtte med mig hjem og straks var tzatzikien forvandlet til sommersalat.
Næste dilemma var, hvad skal jeg have til… Det blev til let dampede grønne bønner og tomater.
Sommersalat på en rugbrød med tomat, der smager bare så godt, det smager af dansk sommer.

Sommersalat

4 spsk rygeost
2-3 spsk creme fraiche
salt
peber
3-4 radiser
1/2 agurk
2-3 tomater
purløg

Rør rygeost og creme fraiche sammen og smag til med salt og peber. 
Smag dig frem til den helt det helt rette forhold mellem rygeost og creme fraiche.
Vask agurken og radiserne, skrab kernerne af agurken og skær den og radiserne i tern.
Vend radiser og agurk i rygeoste cremen.

Server gerne med fintklippet purløg over, og tomat i både.

Jeg spiste min med let dampede grønne bønner i vinaigrette og fintrevet hvidløg, og tomat i både.

Note: Du bestemmer selv størrelsen på ternene, alt efter hvordan du spiser din sommersalaten.
Hvis du spiser den på rugbrød, fungere det måske bedst med små tern.
Dette giver en pæn portion. Du kan også vælge at have cremen for sig og grønsagerne løst ved siden af eller oven på. 
Jeg opdagede, da jeg åbnede min rygeost, at den var med ramsløg, men det gjorde ikke meget væsen af sig.

mandag den 21. juli 2014

Hindbær roulade




I starten af maj bagte min kæreste og jeg denne skønne og enkle hindbær roulade. 
Roulade smager bare super godt, hvis den er bagt med gode råvare, den er så enkel i sine smage at det virkelig kommer til udtryk.
Brug en god marmelade, gerne hjemmelavet og vælg dit yndlings bær eller frugt.

Hindbær roulade

1 vaniljestang
65 g sukker
100 g æggeblommer (cirka 5 æggeblommer)
200 g æggehvider (cirka 5-6 æggehvider)
1 tsk bagepulver
100 g hvedemel

200 g god hindbærmarmelade

Tænd ovnen på 190 grader.
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud, mas dem sammen med lidt sukker. 
Pisk æggeblommer, sukker og vanilje sammen til en tyk æggesnaps. 
Bland mel og bagepulver og sigt det ned i æggesnapsen og vend det forsigtigt sammen.
Pisk æggehviderne stive, men ikke for meget. 
Vend dem forsigtigt i dejen, kun lige til dejen er ensartet.
Fordel dejen på en bageplade med bagepapir. Stryg den ud i et jævnt lag, over det hele 
i et rektangel, 35 x45 cm.
Bag bunden 7-8 minutter, til det er ganske let gylden. Pas på at bunden ikke bliver bagt for meget, så den bliver sprød.
Lad bunden køle af i nogle minutter. 
Tag et stykke bagepapir og læg det på bordet, drys lidt sukker ud på. Vend den let afkølede bund på hovedet, så oversiden nu ligger på det sukrede bagepapir. 
Befri bunden fra det bagepapir, den er bagt på.
Smør den kolde bund med et tyndt og jævnt lag hindbærmarmelade.
Rul forsigtigt bunden sammen på langs. Lad rouladen sætte sig i køleskabet, 
inden du skære den ud.

Rouladen kan holde sig i køleskabet i op til en uge.

Jeg har fundt denne opskrift på dr’s hjemmeside, lige her.

onsdag den 16. juli 2014

Spinat frikadeller og italiensk broccolisalat



Jeg havde lyst til eksperimentere med grønsagsfrikadeller. Jeg fandt denne opskrift på spinat frikadeller og prøvede den af. Frikadellerne er bedst varme og nystegte. Det er vigtigt ikke at komme for mange havregryn i.
Jeg havde et broccoli i køleskabet, lige for tiden er jeg ret glad for broccoli. 
Jeg googlede broccoli salat, der kom rigtig mange opskrifter frem på den “klassiske” med hvid dressing og bacon. Jeg fandt en opskrift der hed Italiensk broccolisalat, med citron, olivenolie og hvidløg. En spændende variation jeg måtte prøve.
Jeg serverede også bagte peberfrugter til, opskriften kan findes her. Jeg ristede mandler i den slukkede ovn, efter at have bagt peberfrugterne, til at drysse over.
Jeg fandt opskriften på spinatfrikadellerne, her.

Spinat frikadeller
2 personer

200 g spinat, gerne frossen
2 æg
Havregryn
salt
peber
muskat nød
smør eller olie

Tø spinaten op og vrid den fri for væske.
Spinat og æg røres sammen i en skål, tilsæt havregryn, indtil at farsen bliver så fast at den kan formes til frikadeller. 
Rør salt, peber og riv muskat ned i farsen.
Steg frikadellerne på en varm pande i smør eller olie, indtil at de er “hårde”, når man trykker på dem.

Italiensk broccolisalat

1 Broccoli
1-2 citroner
1-3 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
salt
peber

Vask broccolien, skræl stokken og skær i buketter hvor du skære stokken med, så du får en lang stimmel stilk på hver buket.
Damp buketterne i let saltet vand, til de er aldente, 3-5 mutter. 
Hæld vandet fra broccolien, pres citronsaft udover, sammen med olivenolie, fint snittet/revet hvidløg og salt og peber.
Lad gerne salaten trække i køleskabet en times tid eller til dagen efter.

Note: jeg bruger hele broccolien og stokken smager faktisk rigtig godt også undgår du madspild. 

Min broccoli salat er kraftig inspereret af denne opskrift, her.

søndag den 13. juli 2014

Gazpacho



En ret varm dag i sidste uge, var jeg på vej hjem fra arbejde. Egentlig havde jeg tænkt, 
at jeg skulle have dampet spidskål til aftensmad, men det var så varmt, at jeg ikke rigtig havde 
lyst til varm mad. Så kom jeg til at tænke på Gazpacho, det måtte jeg da have. 
Jeg fandt lidt inspiration hos Valdemarsro og brødrene price på drs hjemmeside.

Gazpacho 
4 personer

1-2 skiver hvidt brød
500 g tomater
1 agurk
1 rød peber
2-3 fed hvidløg
1/2-1 dl olivenolie
3 spsk eddike
salt
peber

Topping kan eksempelvis være
Agurk
Tomat
Rød peber
løg

Vask grønsagerne og skær “stilken” af tomaterne. 
Skær tomater, agurk og peberfrugt og brød i grove stykker og blend det sammen.
Tilsæt olie, eddike, salt og peber.
Blend indtil at suppe har den konsistens du godt kan lide. 
Smag til med salt, peber og eddike.
Lad gerne suppe trække i køleskabet et par timer, men kan sagtens nyes med det samme.

Du kan lige inden servering lave topping til at drysse oven på suppe. Skær grønsagerne i små tern og vend dem sammen. Drysses over den kolde suppe.

Note: lækker forfriskende suppe især når det er varmt, du kan lave spændende toppings til at komme på, min var ret simpel med agurk og tomat. 
Det er vigtig at du smager suppen til, så den får en god balance.
Jeg havde en portion suppe med til frokost dagen efter, det fungerede ret godt.