Viser opslag med etiketten sommer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sommer. Vis alle opslag

onsdag den 30. juli 2014

BTL sandwich


I går var vi afsted hele dagen, så aftensmaden skulle være noget nemt, men lækkert. 
Jeg fandt på at vi skulle have BLT sandwich. BTL står for, Bacon, Lettuce and Tomato. Simpelt og lækkert.
Da jeg var i USA spiste jeg flere gange en BTL, det smager rigtig godt og de fleste steder kunne 
lave en god BTL.

BLT sanwich

Bacon
Salat
Tomat
Mayonaise
Brød

Skær baconen ud i forholdsvis tynde skiver. Steg baconen sprød på en pande ved middelvarme.
Skyl salat og tomater, skær tomaterne i skiver, og del salaten i blade.
Rist brødet på en brødrister eller i ovnen.
Smør lidt mayonaise på brødet, læg salat, tomat og bacon på, og sandwichen er klar til servering.

Jeg lavede også en sandwich med gedefriskost og tomat.
Forleden dag købte vi den lækreste gedefriskost, fra Sondrup Gårdmejeri. Den smager bare virkelig godt.

Du kan se mere om sondrup gårdmejeri, her.

Ginger ale




Ginger ale kan bare smage så godt. Jeg kan godt lide når ginger alen ikke er for sød, men er rimelig bitter og lidt skarp, det er dog en fin balance.

Naturfrisk har en ret god ginger beer, som jeg godt kan anbefale, hvis du ikke har lyst til at producere din egen. 
Jeg havde jeg en ide om at Ebeltoft gård bryggeri også producerer ginger ale, men åbenbart ikke. Men de producere fantastiske sodavand, der hindbærbrus, uhm smager bare af hindbær. 
Deres rabarber er også lækker, de har også lime/mynte og citron/ingefær. 
Lækre sodavand, som ikke er oversøde og har en skøn smag af det, det nu en gang er.

I 2011 prøvede jeg at lave ginger ale første gang, jeg fandt en opskrift hos maden i mit liv, her. 
Jeg har ændret lidt i opskriften, så her kommer min version.

Ginger ale
2 liter

3 økologiske citroner
1 økologisk lime
150 g ingefær med skind
400 g rørsukker
100 g honning
1-2 stjerneanis
3-4 allehånde eller 1-2 nelikke
2 liter kogende vand 

Vask og skær citroner og lime i meget tynde skiver. 
Vask og riv ingefæren på et rivejern.
Citron-, limeskiver, ingefær, honning, sukker og krydderier kommes i skål eller bøtte med låg. 
Det kogende vand hældes over. Rør grundigt indtil sukkeret er opløst, sæt låg på på skålen.
Lad saften køle af og sæt den på køl, lad den trække i 2-4 dage.
Saften sigtes gennem en  si eller et klæde, hældes på skoldede flasker og opbevares på køl.

Saften kan drikkes som den er eller blandes med danskvand, kan serveres med isterninger, citron-  eller limeskiver og mynteblade.

Note: Husk at få rørt sukkeret helt ud, det havde jeg ikke helt, her sidste gang jeg lavede det. 
En del af sukkeret lå i bunden, da jeg siede saften. Saften manglede sødme, så jeg tilsatte lidt agavesirup. Du kan altid justere ginger alens smag, med lidt sødme eller syre. 
Krydderierne kan du tilsætte hvis du har lyst, og i den mængde du kan lide. Jeg synes at det giver et godt tvist til saften.

fredag den 25. juli 2014

Sommersalat



Jeg synes at det kan være lidt svært, at finde ud af, hvad jeg har lyst at spise, 
i denne skønne varme.
Da jeg var på indkøb, fandt jeg i grønsags afdelingen på at på lave tzatziki, der stod en rest thise fraiche hjemme i køleskabet.
Da jeg nåede til undgå mad spild køledisken, med fødevare der er ved at have nået sidste holdbarhedsdato, som jeg altid lige runder, der er ofte gode ting at finde. 
Her fandt jeg en økologisk rygeost, den måtte med mig hjem og straks var tzatzikien forvandlet til sommersalat.
Næste dilemma var, hvad skal jeg have til… Det blev til let dampede grønne bønner og tomater.
Sommersalat på en rugbrød med tomat, der smager bare så godt, det smager af dansk sommer.

Sommersalat

4 spsk rygeost
2-3 spsk creme fraiche
salt
peber
3-4 radiser
1/2 agurk
2-3 tomater
purløg

Rør rygeost og creme fraiche sammen og smag til med salt og peber. 
Smag dig frem til den helt det helt rette forhold mellem rygeost og creme fraiche.
Vask agurken og radiserne, skrab kernerne af agurken og skær den og radiserne i tern.
Vend radiser og agurk i rygeoste cremen.

Server gerne med fintklippet purløg over, og tomat i både.

Jeg spiste min med let dampede grønne bønner i vinaigrette og fintrevet hvidløg, og tomat i både.

Note: Du bestemmer selv størrelsen på ternene, alt efter hvordan du spiser din sommersalaten.
Hvis du spiser den på rugbrød, fungere det måske bedst med små tern.
Dette giver en pæn portion. Du kan også vælge at have cremen for sig og grønsagerne løst ved siden af eller oven på. 
Jeg opdagede, da jeg åbnede min rygeost, at den var med ramsløg, men det gjorde ikke meget væsen af sig.

søndag den 13. juli 2014

Gazpacho



En ret varm dag i sidste uge, var jeg på vej hjem fra arbejde. Egentlig havde jeg tænkt, 
at jeg skulle have dampet spidskål til aftensmad, men det var så varmt, at jeg ikke rigtig havde 
lyst til varm mad. Så kom jeg til at tænke på Gazpacho, det måtte jeg da have. 
Jeg fandt lidt inspiration hos Valdemarsro og brødrene price på drs hjemmeside.

Gazpacho 
4 personer

1-2 skiver hvidt brød
500 g tomater
1 agurk
1 rød peber
2-3 fed hvidløg
1/2-1 dl olivenolie
3 spsk eddike
salt
peber

Topping kan eksempelvis være
Agurk
Tomat
Rød peber
løg

Vask grønsagerne og skær “stilken” af tomaterne. 
Skær tomater, agurk og peberfrugt og brød i grove stykker og blend det sammen.
Tilsæt olie, eddike, salt og peber.
Blend indtil at suppe har den konsistens du godt kan lide. 
Smag til med salt, peber og eddike.
Lad gerne suppe trække i køleskabet et par timer, men kan sagtens nyes med det samme.

Du kan lige inden servering lave topping til at drysse oven på suppe. Skær grønsagerne i små tern og vend dem sammen. Drysses over den kolde suppe.

Note: lækker forfriskende suppe især når det er varmt, du kan lave spændende toppings til at komme på, min var ret simpel med agurk og tomat. 
Det er vigtig at du smager suppen til, så den får en god balance.
Jeg havde en portion suppe med til frokost dagen efter, det fungerede ret godt.

mandag den 9. juni 2014

Vandmelon salat og rødbede/speltkerne dunser

Vandmelon salat, rødbede/speltkerne dunser og nye kartofler

Vandmelon salat

Jeg så denne lækre vandmelon salat hos Klidmoster og var straks klar over, at den måtte jeg prøve. Jeg er ret vild med vandmelon salat, men synes, at det nogen gange, kan blive lidt for sødt. 
Det havde Klidmoster svaret på, melonens sødme skal have en del syre og du kan skabe balance 
i salaten med eddike. 
Jeg stegte rødbede dunser til, jeg lavede halvanden portion, så der var til fryseren og frokost. 
Vi havde nogle rødbeder, i grønsagsskuffen, som trængte til at blive brugt, og rødbede dunser er lige nøjagtig min yndlingsversion.  

Det er denne opskrift, jeg har været meget kraftig inpireret af. 

Vandmelon salat

1/4 - 1/2 vandmelon, efter størrelse
1/2 agurk
1/2 rødløg eller 3 forårsløg
Karse
70 g Feta 
Hyldebloms eddike
Oliven olie
Sort peber
Salt
evt. Babyspinat

Skær vandmelonen i mundrette stykker.
Skræl og tag kernerne ud af agurken og skær den i mindre tern. 
Skræl og hak løget i små tern.
Fetaen skæres eller brækkes i mindre stykker og karsen klippes.

Det hele vendes sammen i en skål, salaten dryppes med oliven olie og hyldeblomst eddike, samt kværn godt med sort peber over, smag om salaten har brug for mere salt.   

Hvis du vil, kan du skylle og tørre noget babyspinat og servere salaten oven på.

Note: Ingredienserne spiller virkelig godt sammen og skaber en god balance.
Du kann sagtens vælge en anden lys eddike, hvis du ikke er så heldig at have hyldeblomst eddike, se her.

Rødbede/speltkerne dunser
14 stk 

1 dl rå perlespelt, eller 3 dl kogte
150 g rødbede
100 g løg
1 fed hvidløg
1 dl groft mel
2 tsk karry eller andet krydderi
1 tsk salt
2 æg
Olie til stegning

Skyl speltkernerne og kog den i dobbelt mængde vand (2 dl) i cirka 20 minutter. 
Lad speltkernerne køle af.
Vask, skræl og riv rødbeder og løg, på den grove siden af rivejernet. 
I en skål kommes mel, krydderi, salt og fint revet hvidløg, det vendes rundt og blandes med de revne grønsager. Vend de kogte speltkerner i og dernæst æggene.  Lad gerne farsen hvile lidt i køleskabet.

Varm panden op og tilsæt olie. Læg farsen på panden med en spiseske og tryk dem flade. Steg dunserne ved middelvarme og vend dem når de er gyldne og sprøde. De kan evt. steges ved højere varme og derefter steges færdig i ovnen.

Note: Jeg har Skrevet opskriften her på bloggen før, med andre kerner og grønsager. Det fungerer bedst med rodfrugter.

Farsens flotte farve

søndag den 1. juni 2014

Kammerjunker




Jeg fik lyst til at prøve at bage kammerjunker. Jeg fandt en opskrift hos Lone Landmand, og hendes opskrifter plejer at være gode, også indeholder kammerjunkerne endda kardemomme. 
De har en fin smag og konsistens og er ikke helt så søde som dem man kan købe.
Måske vil jeg næste gang bage dobbelt portion, men på den anden side tror jeg, at de er bedst friske.

Kammerjunker
80 stk

250 g mel
50 g flormelis
1/2 tsk bagepulver
1/2 tsk vaniljesukker
3/4 tsk  kardemomme
90 g smør
1/2 dl mælk
1 æg
1/2 citron, skallen

Bland mel, flormelis, bagepulver, vaniljesukker og kardemomme i en skål.
Skær dit smør i tern og smuldre det ned i melet.
Tilsæt æg, mælk og citronskal og saml dejen, til den er ensartet.
Lad dejen hvile en times tid i køleskabet, til den bliver nem at arbejde med.

Tænd ovnen på 200 grader.
Tril dejen til små kugler, jeg delte dejen i 40 stk (ca. 2 i diameter). 
Sæt kuglerne på en bageplade med bagepapir.
Bag dem i 10 minutter og flæk dem med en brødkniv, mens de endnu er varme.

Sluk ovnen eller sæt den på knap 100 grader.
Læg de halverede kager på bagepladen, med skæresiden ned ad. Sæt pladen i ovnen igen til kagerne er tørre.
Det tager 20-30 minutter, hold øje.
Lad kammerjunkerne køle af på en rist og opbevar dem en bøtte med tætsluttende låg.  

Note: Jeg valgte at holde kardemommen tilbage, da vi herhjemme ikke er helt enige om hvor fantastisk kardemomme er. Da dejen var blandet, delte jeg den i to og blandede kardemomme i den ene halvdel. 
Jeg synes dog, at det er en ret diskret kardeomme-smag. 
Mine blev ikke tørre nok af at stå i slukket ovn, så tændte igen på knap 100 grader.
Hvis man er glad for citron, kan man vælge at tilsætte mere citronskal, da det er en ret diskret smag der er.

Rødkålsalat med mynte/lime dressing og simret kyllingelår


Nem og lækker aftensmad. Umiddelbart er rødkålsalat noget der hører vinteren til, men der lå et lille friskt rødkål og ville med mig hjem. Lime/mynte dressingen gør det friskt og sommerligt.
Jeg havde en portion med til frokost dagen efter, dejlig nemt.

Opskriften på dressingen fandt jeg hos Vanløse Blues, en skøn blog jeg har fundet via Miss Muffin.

Rødkålsalat med mynte/lime dressing og simret kyllingelår
2 personer

1/2 lille rødkål
Saft og skal fra 1 økologisk lime
1 spsk god olie
1 håndfuld mynteblade
salt og peber
3-4 tørrede dadler/figner
evt. god feta

Snit rødkålen i fint, gerne med en mandolin.

Blend mynte, olie, lime saft og skal sammen og smag til med salt og peber. 
Vend rødkålen i dressingen og kram det lidt sammen.

Note: Lækker og frisk salat, meget sommerlig. Jeg tænkte at dressingen ville blive for syrlig, og havde tænkt, at jeg ville tilsætte lidt honning, men det fungerede rigtig fint.
Vanløse blues bruger tørrede figner, og smuldre feta over salaten, det tror jeg er ret godt, jeg havde bare ikke noget feta.

Simret kylling
2 personer

2 kyllingelår
1 dl hvidvin
krydderurter, citrontimian og rosmarin
evt. bouillon eller vand

Brun kyllingelårene i en gryde, tilsæt hvidvin og lad det koge op. Tilsæt nu krydderurterne og salt, og lad det simre til kyllingen er mør. Tilsæt evt lidt mere væsken undervejs, væske skal nå et par cm op af kyllingen.

Note: Kødet blev rigtig mørt og faldt næsten af benet. 

Iskaffe



For nogle år siden fik jeg smag for iskaffe, og søgte for at finde en god opskrift på nettet.
Jeg fandt denne opskrift hos Emily Salomon, hvor hun blot lader kaffe trække i koldt vand. Det giver en skøn iskaffe og er så nemt. Så det er bare at komme i gang. Brug en god og gerne intens kaffe, din yndlings.

Iskaffe

125 g kaffe
2 l koldt vand

Hæld kaffe og vand i en skål, rør rundt til al kaffen er rørt ud i vandet.
Dæk skålen till og lad det stå og trække i minimum 8 timer.

Hæld kaffen igennem et kaffefilter eller en si med et klæde i.
Hæld kaffen i en flaske og sæt det på køl.

Lav isterninger af kaffen, så fortyndes iskaffen ikke, når de smelter.

Fyld isterninger i et glas, og hæld derefter efter kaffe og måske mælk i efter smag og behag.
Du kan vælge at søde iskaffen med sirup, honning eller lign. hvis du har lyst.

Note: Iskaffen kan holde sig 3 uger på køl, hvis den da holder så længe.