onsdag den 19. marts 2014

Boller med tørret frugt



Nemme og velsmagende frugtboller, min mor har lavet opskriften ud fra en kringle opskrift. 
Jeg bagte dem fastelavns søndag, fordi jeg gerne ville bage fastelavnsboller, men ikke lige havde overskuddet til at have gang i creme også videre. 
Min kæreste lød dog ret skuffet, da jeg fortalte at jeg ville bage dem, men han var ret tilfreds med resultatet.
De smager lækkert sammen med en kop te.

Boller med tørret frugt
ca 9 stk

3 dl mel (165 g)
1,25 tsk bagepulver
50 g smør
1/2 dl sukker (45 g)
1 æg
1 dl mælk
Rosiner/sukat/orangeskal
Perlesukker

Tænd ovnen på 200 grader.
Bland mel, sukker og bagepulver. Smør smuldres i.
Pisk ægget sammen og tag halvdelen fra, bland resten af ægget sammen med mælken og rør i.
Put rosiner mm i.
Sæt klatter af dejen på en bageplade med bagepapir. Pensl bollerne med ægget og drys med perlesukker. 
Bag bollerne i 10-15 minutter i ovnen, til de er gyldne.
Serveres gerne lune, er bedst samme dag ellers skal de i fryseren.

Note: Du kan bruge lige den tørret frugt du bedst kan lide, eller som din skuffe indeholde. Jeg synes dog at det er godt at tilsætte sukat eller orange skal.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar