søndag den 9. marts 2014

Blåmuslinger med chili og kokosmælk


Fredag eftermiddag var jeg forbi fiskehandleren, og der lå blåmuslingerne og lokkede. Vi lavede en asiatisk twistet version, for at prøve noget nyt. 
Muslinger smagte fint igennem den rimelig kraftigt smagende suppe.

Blåmuslinger med chili og kokosmælk 
2 personer

1 kg blåmuslinger
3 gulerødder
1 porre
1/2 løg
3 fed hvidløg
2-3 cm ingefær
karry
fiskesovs
østerssovs
soya
1 dåse kokosmælk
1 rød chili, efter styrke, smag og behag
1 lime, skal og saft
1/2 dl fløde, evt

Hæld muslingerne ned i en balje med køligt vand. Rens dem, hvis de har skæg og eller andre urenheder. 
Nu tager du muslingerne enkeltvis og  giver dem et let donk mod kanten, de skal nu lukke sig, ellers skal de kasseres. Du kan evt ligge de åbne muslinger et øjeblik på bordet og se om de reagere. Du skal kassere muslinger hvor skallen er i stykker.

Vask og skræl/rengør løg, porre og gulerødder. Porren skæres i ringe, løget hakkes groft og gulerødderne skære i tynde stave. 
Varm en gryde op og tilsæt lidt olie, put løg og porre i og svits det. Tilsæt ingefær, karry, og lad det svitse lidt,  inden du tilsætter fiskesovs, østersovs og kokosmælk. Smag til undervejs, om der skal mere i. 
Lad det små koge i 5 minutter.
Skær chilien i tynde skiver.
Put muslingerne ned i suppen og kog under låg, til alle muslinger er åbne. Tilsæt chili, limesaft og skal, samt smag til med soya og evt fløde, kog hurtigt op.
Server straks. 

Note:
Det er vigtig at du er omhyggelig i din håndtering af muslingerne. De muslinger der ikke har åbnet sig efter tilberedning skal kasseres. 
Du skal bruge en stor gryde, så muslingerne har plads til at åbne sig.
Du kan bruge en bruge tom muslingeskal som tang til at fiske muslingerne ud af deres skal.
Brug en god karry og soya, det betaler sig.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar