tirsdag den 11. marts 2014

Blæksputte med Aioli

Blæksputte med Aioli 

 Den hele blæksputte

Friteret blæksputte

 Friteret blæksputte

Salat

Forrige weekend spiste vi friteret blæksprutte med aioli og sprød og bitter salat. 
Blæksprutte smager virkelig godt og kan tilberedes på mange forskellige måder. 
Jeg tror den bedste blæksprutte jeg har fået var på Malta, for nogle år siden. Første aften skulle vi have noget at spise og var ret sultne, så skulle gå lidt stærkt. Vi fandt en restaurant, med et twist af sportsbar over sig, jeg var lidt skeptisk, men lod mig overtale. Jeg fik blæksprutte og fritter, måske noget grønsag. Det var 8-armet sprutte, den med de store arme. Husker det som at den var stegt, virkelig saftig og mør. Og en virkelig stor portion, virkelig et dilemma når det smagte så godt. 

Blæksputte med Aioli 

Blæksprutte, 10-armet
Mel
Salt 
Peber
Olie, der kan tåle at blive varmet op

Salat
Radicchio
Hjertesalat
Olivenolie
Balsamico eddike

Aioli
Se opskrift her

Godt brød

Pisk din aioli, du kan sagtens lave den i god tid.
Blæksprutten skal renses, du kan få din fiskehandler til det. Træk i blækspruttens arme, så arme og indvolde skilles fra kroppen. Indvoldende kassres. Skær øjene og mund af benene og kasser. 
Rens kroppen for indvolde og fjern bruskpladen og skyl kroppen godt.
Flå kroppen ved at hive de to finer af og gnub/træk den yderste hinde af.
Skær kroppen i ringe og del benene i passende stykker.
Varm olien op.
Imens skyller du og plukker salaten. Dryp lidt god eddike og olie over salaten.
Når olien er varm, men ikke alt for varm. Vendes blæksputte ringene i mel, krydret med salt og peber. Og puttes forsigtig i den varme olie. Lad dem stege indtil de er let gyldne.
Vores fik en hurtig ekstra tur i olien, lige inden servering.

Note: Det vigitg at være klar til at spise, så snart ringene er færdige, da de hurtigt mister deres sprødhed.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar